Denne uges MAD-koncertgænger er intet mindre end multimusikeren Jamie de la Sencerie. Bliv bl.a. klogere på hvilket band, der har skuffet ham 2 ud af 3 gange live, og hvilken Roskildekoncert der fik ham til at fælde en tåre.

Foto: Lykke Nielsen

Hvorfor tager du til koncerter?

“Efter jeg til mine forældres store forskrækkelse så Korn i KB Hallen i 2008 som 13 år var jeg solgt. At opleve det musik jeg havde hørt på CD i så lang tid live, var en nyskabende oplevelse for mig. 

Jeg begyndte selv at spille musik som 15-årig, og med årene har jeg også spillet et par koncerter, og kan i nogle tilfælde når man ser et godt live band, kan jeg næsten leve mig ind i hvordan det er at stå på den anden side.

Det er virkelig inspirende som musiker, at opleve gode live bands.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“En af dem der vækker minder er Redwood Hill på Stengade tilbage i 2016. De spillede sammen med et par af de tidligere The Psyke Project medlemmers nye bands, som alle spillede ret vilde koncerter. Men da Redwood Hill gik på scenen i det lille lokale blev jeg virkelig bare overvældet over den følelsesmæssige dybde og hele den mørke atmosfære de bragte med sig. Jeg glemmer i hvert fald aldrig hvordan forsangeren holdte fast i loftet mens han tårnede over publikum der skreg med på teksterne.

 Eller Queens of the Stone Age på Roskilde 2023.

Det er sjældent jeg fælder en tåre til koncerter, men det er nok den bedste rockkoncert jeg nogensinde har set, og da de spillede en af mine favoritnumre kunne jeg ikke holde mig tilbage.”

Hvilken koncert var så den værste?

“Objektivt var det ikke en dårlig koncert, men jeg var dybt skuffet 2 af de 3 gange jeg nu har set Gaerea, og jeg gået igen efter relativ kort tid begge gange.

Jeg kan virkelig godt lide deres musik, og jeg elsker post-black metal. Jeg ville også mene jeg har skamlyttet Limbo og Mirage næsten til døde, så jeg ville nok også nok kalde mig fan.

Første gang jeg så dem live, var på Wacken en sen eftermiddag, efter selv at have spillet og jeg nåede derfor kun de sidste 10-15 minutter, som var en positiv oplevelse trods det stadig var højlys dag. Så vidt jeg har ladet mig høre (og læst mig frem til) har de skiftet forsanger herefter.

 Anden gang jeg så dem, var efter jeg gik halvvejs igennem Blackbraid på Copenhell 2023 for at fange det sidste af Gaereas koncert (som jeg kunne forstå andre black metal-esque fans også havde gjort).

Det jeg blev mødt af, var fuldstændig modsat min egen forventning, og må nok erkende jeg har været rigtig skuffet, og endte faktisk med at tage hjem fra Copenhell for sidste gang det år. 

Mit store problem ved den koncert, er simpelthen at forsangeren råber “Copenhagen” ud hver tredivte sekund og prøver at få åbnet circle og mosh pits konstant med call outs, og håndbevægelser, hvilket jeg ikke har et problem med (og lige havde set nok en af de bedste koncerter på Copenhell 2023 være fyldt med den type callouts, da jeg så Speed). 

Det er jo objektivt nok virkelig virkelig fedt for rigtig mange bands at have et aktivt publikum, at se circle og moshpits, men kombineret med den type musik de spiller (hvilket jeg vil betegne som meget storladent og til tider meget emotionelt) vil jeg selv bare hellere indleve mig i universet og atmosfæren, og virkelig kunne mærke hvad de har på hjerte… og ikke nærmest udelukkende høre på “Copenhagen! Open up this pit!”. 

Samtidig synes jeg heller ikke de der robotiske bevægelser forsangeren har kørende (som oftest er ude af takt med musikken) passer ind.. men det er nok en smagssag.

 Jeg forsøgte at se en af deres koncerter for tredje gang på A Colossal Weekend sidste år.. og måtte gå igen, nok inden andet nummer var færdigt.

 Jeg forstår godt at folk synes det er fedt, og elsker det live, men jeg holder mig personligt til deres albums.”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nyligt?

“Vil jo gerne gøre det kort og præcist, men der er 3 der virkelig har gjort indtryk på mig.

 Senest har det nok været bandet Holy Fawn, som vel er en form for shoegaze/doomgaze. Mange guitareffekter, fyldt med harmonizers, fuzz og reverb, og en gang i mellem screams. Jeg har dog nok stiftet bekendtskab med dem allerede i 2016 eller 2017, men først lyttet rigtigt til det her i starten af 2025. Det er en lidt sjov størrelse da det nok ikke rigtigt er et metal band, men de turnerer med bands som Rivers of Nihil, Cult of Luna og Deafheaven. Deres album Death Spells er en stor anbefaling herfra, hvis man er til shoegaze.

Det mest relevante er nok Ingrown. Efter at have hørt bandnavnet et par gange, valgte jeg at tjekke dem ud, og se musikvideoen til deres sang WASTE. 

Kombinationen af powerviolence, ørken, pistoler, og en klassisk “vi spiller en koncert midt ude i ingenting” er så prollet, ret fjollet og virkelig virkelig sejt. Tror det eneste jeg kan sige er ‘MURICA.

Jeg har været helt obsessed med bandet Men I Trust, og de fik vidst os sneget sig ind i min Spotify Wrapped i 2024, trods jeg først begyndte at lytte til dem i november. Nok ikke så relevant i metalkontekst, men virkelig behagelig musik.”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Jeg kan ikke løbe fra at jeg absolut elsker Roskilde Festival, og det nok stadig er min personlige favorit.

De booker ikke meget metal, dog synes jeg de booker de oftest booker det spændende metal, plus det er en festival hvor du virkelig kan gå på opdagelse i alle genre. Hvor kan man ellers gå fra Chat Pile til Kendrick Lamar til Queens of the Stone Age?

Copenhell er heldigvis også begyndt at have rigtig mange spændende navne, men jeg skulle simpelthen på Roskilde for at se Converge: Bloodmoon, og ville for et halvt år siden nok ikke regnet med at se Julie Christmas på Copenhell nogen sinde. Heldigvis har det ændret sig og Copenhell booker meget mere musik der er spændende for mig personligt

Der skal dog lyde et skud ud til A Colossal Weekend. Det føles nogle gange som om det er en festival, der bare booker alle de bands jeg lytter til, og bands jeg senere kommer til at elske. Det er kun min fjerde gang jeg skal afsted i år, og selv om det ikke engang er afholdt endnu i år, ville jeg nok ikke tøve med at købe en billet til 2026.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Jeg kan ikke løbe fra det er 2023, men det er udelukkende af egoistiske og selvcentrede grunde. 

Det var fedt endelig at opleve en metalfestival som 17 årig i 2010, og se udviklingen igennem årene, men jeg var ikke med 2018, 2019 og 2022, og det var vildt at opleve hvor stort det var blevet, og hvor meget det havde ændret sig efter 3 festivalårs pause.

Det skal dog siges, at grunden til det var det bedste, var at jeg fik lov til at udleve min store drengedrøm om at spille der med mit gamle band, Lamentari, som er nogle af mine bedste venner. Samtidig var jeg så heldig at min familie og mange af mine venner var blandt publikum.

Vi var så heldige at få lov at spille fredag aften kl 23:30, og vi havde hyret et kor, der hjalp med at tage koncerten til et højere niveau. Det var virkelig en magisk koncert, som jeg sent vil glemme.

Som sagt fælder jeg sjældent en tåre over en koncert, men i et ømt moment hvor jeg stod bag scenen midt i sidste nummer, kunne jeg ikke holde mig tilbage.”  

Spiller du selv i et band?

“Jeg spiller guitar, bas og synth, synger en lille smule backing vokal i min post/atmosfæriske black-metal duo Lysbaerer, som jeg har med min musikalske long time partner in crime, og en af mine bedste venner, Thomas Mascagni. Det startede egentlig bare som et outlet for vores følelser og for at lave noget musik sammen efter vi ikke havde spillet sammen i et par år.
Vi startede Lysbaerer allerede tilbage 2021, og brugte 2 år på bare at skrive løs, før vi valgte at arbejde med en udgivelse, fordi samarbejdet havde udmundet i at Thomas havde spurgt om jeg ikke ville spille bas i Lamentari, som jeg gjorde i lige knap 3 år, mens vi også havde Lysbaerer.

Så spiller jeg bas for et grindcore/powerviolence band der hedder Vidnet, med Andreas Isbrandt Løvenskjold som nogen måske vil genkende fra post-rock bandet Meejah. Han har skrevet nogle forfærdeligt beskidte bangers, som nok snart vil se lyset. Og trods jeg egentlig bare er live bassist, har jeg æren af også at spille bas på pladen. (Få vil måske huske bandet fra en kold December aften på Basement i 2023 under navnet HRVRK, med Kollapse og Oxx).

…og så er jeg live bassist for hip hop bandet De Danske Hyrder, som faktisk er dem jeg senest har spillet med. Det er nogle af mine gamle gymnasie venner, og jeg elsker som sagt også hiphop, så det er faktisk også noget jeg virkelig nyder at være en del af.

Jeg spiller også lidt live-session i ny og næ, og har tidligere spillet med bands som Sunless Dawn, IOTUNN, Endarken, Fuld Effekt og startede egentlig også som live-session i Lamentari i sin tid. Det er ikke ofte jeg spiller live-session mere, men mon det nok ikke snart sker igen.”

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Min udfordring er at der er så meget god musik i så mange genre, men i brede træk høre jeg mest black metal, hardcore og post-metal, hvis det skal være metal. Jeg er også svært glad for hip hop og også virkelig velskrevet pop musik.

Jeg kan ikke sætte mig på bare en kunstner, så det bliver kortfattet om nogle af mine yndlings kunstnere (sorry, jeg er virkelig ikke god til regler).

Det er så kikset som det kan blive, men min indgangsvinkel til metal var HIM. Jeg elsker HIM, og alt de har lavet til og med Venus Doom er guld. Venus Doom er skyld i så meget af min musiksmag, og selv om det ikke er noget jeg høre til dagligt længere, er det stadig i rotation et par gange om året.

Jeg ELSKER Cult of Luna, og det er en af mine absolut yndlings bands, hvis ikke mit absolut yndlingsband. Kæmpe store lydflader, simple men kæmpe store riffs og nok min yndlings vokalist i metal. Deres album Mariner (som er er et collab album sammen med tidligere nævnte Julie Christmas) ændrede min musik smag permanent da jeg hørte den for første gang. Det er stadig en af mine top 5 albums of all time.

Jeg er også nødt til at nævne Between the Buried and Me, selv om jeg ikke høre meget prog længere. Deres album ‘The Parallax II: Future Sequence’ er også en af mine 5 yndlings plader. Det band er simpelthen så imponerende gode, og stort set alt de har udgivet efter Colors er så imponerende. Deres seneste plade Colors II er så tæt på at være min favorit fra dem, nok kun overskygget af Parallax II pga. nostalgi.

Kendrick Lamar gentændte min kærlighed til hip hop. Igen, ‘To Pimp a Butterfly’ er en af mine top 5 albums nogen sinde, og jeg synes næsten alt han har udgivet er guld, også på trods af hans seneste koncert på Roskilde var så skuffende/kedelig at jeg gik.

Og så et shout out til den største kanon jeg nogen sinde har fået fået lov at lytte til og endelig fik lov til at se live, Donny Benét. Han blev soundtracket til en virkelig essentiel del af mit liv, og hans sidste 3 albums (og EP’en La Piano) er lutter bangers, uden et eneste dårligt nummer. Og så er han bare en underholdende kunster.

Er også nødt til at nævne Benelux’s metalscenen, med bands som Wiegedood, Amenra og Oathbreaker (og alle deres syvhundrede sideprojekter), for jeg æder det hele rådt.”

Har du nogle musikrelaterede tatoveringer?

“Nej, det har jeg ikke.”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Jeg skriver dette samme dag som jeg skal til Nyredolk og Ædel Fetich, men hvis det nu kommer ud efter det, er det John Cxnnor i Vega, hvilket jeg glæder mig abnormt meget til!”