Lidt som forventet så var de største koncertoplevelser i år med danske artister.
Foto: Morten Hermansen for Metal A Day
Det kan være lidt trist, når man ser på hvor mange internationale navne der var med på programmet, men jeg vælger også at tolke det som en national succes for Copenhell, fremfor en international “skuffelse”.
Årets festival er med andre ord veloverstået efter mange gode koncerter. For mit vedkommende blev det til 12 anmeldelser, det vil sige i gennemsnit tre koncerter om dagen, hvilket er lidt lavere end de sidste par år, men det skyldtes det musikalske program.
At vi, på Metal A Day, var seks personer afsted i år er et historisk højt antal – siden 2018, har vi kun været fire personer afsted. Vores fotografer lavede ni fotoreportager af koncerter, som vores anmeldere ikke kunne nå. Anmelderne og fotograferne dækkede dog sammen i alt 41 koncerter – altså 50 i alt, plus tre interviews. Vi fik dog ikke lavet så meget SoMe- og videoindhold som vi havde håbet på, men det tager vi til efterretning til næste år. VOLA-interviewet er allerede blevet delt, men Syl x Eyes og Danefae er lige på trapperne. Som medredaktør er jeg stolt af vores samarbejde, vores udbytte og den samlede indsats. Men tilbage til Copenhell-koncerterne. Her er, som traditionen efterhånden foreskriver, så her er en opgørelse over de bedste og dårligste koncerter.
Årets bedste koncerter
Danefae, torsdag på Gehenna
Som jeg også beskrev i artiklen før Copenhell, er jeg blevet meget stor fan af denne gruppe. Det hele holdt vand under koncerten, som gik rent ind for mit vedkommende, og det var befriende at en koncert også kan føles sådan. Det var alt hvad jeg havde håbet på, og kombineret med mit interview med dem efterfølgende, var jeg både en glad anmelder og fanboy. Læs eller genlæs anmeldelsen her: Danefae vil ha’ magten, æren og evigt liv.
Vola, onsdag på Pandæmonium
Jeg havde høje forventer til koncerten efter deres dekonstruktion af Vega, tilbage i november. Men heldigvis blev Pandæmonium også smadret helt ned til betongrunden af de progressive riffs og melodier, og knivskarpe vokaler af Asger Mygind og gæster. Det var en perfekt afslutning på førstedagen, og jeg glæder mig allerede til at se og høre dem igen. Interviewet med dem gik også godt, så det forbedrede også koncertoplevelsen, som kan læses her.
Dizzy Mizz Lizzy, onsdag på Helviti
Nogle metalfans var lidt skuffede over at Dizzy skulle headline deres metalfestival, men når man ser på hvor god responsen var undervejs og hvor høj syng med-raten var på samtlige sange, har jeg svært ved at forstå kritikken. Jeg ved godt at Dizzy er mere et rockband end metal, men nu er Copenhell jo også blevet en rockfestival, så er det også passende at et af Danmarks største rockbands lavede en By Request-setliste til de kræsne metallyttere – læs anmeldelsen her.
Årets overraskelse
Heaven Shall Burn, lørdag på Helviti
Jeg havde ikke de store forventninger til Heaven Shall Burn, men blev derfor kun ekstra overrasket da bandet, og Britta Görtz fra Hiraes på vokal, startede lørdag eftermiddag med store circlepits, wall of deaths og begejstring som få andre, både den dag, men også i forhold til de øvrige dage. Jeg skal helt sikkert høre mere Heaven Shall Burn i fremtiden. Læs koncertanmeldelsen her.
Årets skuffelse
Dream Theater, fredag på Helviti
Modsat Heaven Shall Burn, havde jeg høje forventninger til disse gamle prog-mestre. Dårlig og lav lyd på forsanger, James LaBrie, gjorde det næsten umuligt at høre og synge med deres numre. Guitarist, John Petrucci gjorde ellers sit bidrag for at publikum kunne synge med sine guitarsoloer og generelle melodier. Man kan godt kalde koncerten et mareridt af lave vokaler – så det gjorde jeg også i anmeldelsen.
Årets dårligste koncerter
Slipknot, lørdag på Helviti
Jeg anmeldte ikke koncerten, men jeg er meget enig i Sonias anmeldelse. Dette var ottende gang jeg har set dem live siden 2009, og dette var uden tvivl den dårlige sammen med koncerten på Copenhell i 2023. Deres koncerter i Forum 2014 og på Helviti i 2015 var med længder bedre, både hvad angår setliste, totaloplevelse og musikalsk innovation. I vinter troede jeg at de ville nå at udgive Look Outside Your Window-albummet, som bandet har omtalt i flere år efterhånden, så jeg var også skuffet over at der ikke var mere nyt under solen.
The Prodigy, torsdag på Helviti
Som jeg pointerede i min anmeldelse af The Prodigy, så anså jeg koncerten både for malplaceret og skuffende. Efterfølgende har mange Facebookkommentarer advokeret for, at The Prodigy ikke var så musikalsk upassende som jeg tolkede dem, men jeg må bare konkludere, at jeg åbenbart ikke havde samme fest og entusiasme som flertallet for torsdagens headlinerkoncert. Måske skulle de hellere have spillet på Roskilde Festival (igen).
Copenhell 2026
Som jeg også nævnte i min anmeldelse af The Prodigy, så håber jeg at Volbeat headliner næste år, for at udfordre metalpublikummet lidt – Volbeat er trods alt Danmarks største hard rockband. Men ellers håber jeg at gense Korn, Gojira, Ghost og Alice Cooper, samt Muse og Amorphis som debutanter på festivalen.
Når alt det er sagt, så glæder jeg mig allerede til næste års festival, næsten uanset hvem der kommer på programmet.
Her er et udpluk af billeder fra Copenhell 2025
