Alice Cooper

Året der gik – 2021 i retrospekt

-

Det er her hvor vi taler om alt det gode og dårlige der skete i 2021. Heldigvis var der meget at råbe hurra for.

 

Foto: Bastian Reinholdt Madsen

Så er vi atter engang nået til det.
Det er blevet tid til at kigge tilbage på det forgangne år, og det har desværre atter engang været et år med et meget tyndt koncertliv. Det har mildest talt været skuffende, hvor lidt man har nået at opleve af kulturelle tilbud i 2021. Til gengæld har året så bragt en del godt nyt musik med sig, ja det har faktisk umiddelbart været et ret stærkt år på udgivelsesfronten.
Det gør sig sågar gældende indenfor både den internationale og den danske scene. Det har faktisk i år været decideret vanskeligt at skulle vælge, hvad der er bedst, for det kan variere lidt efter det enkelte øjebliks humør. Derfor vil der også ved flere af kategorierne være mere end et bud – jeg kan simpelthen ikke vælge!

Men lad os da springe ud i det:

 

Årets Danske

Allerede her rammer vi en mur, imellem to udgivelser der hver især kan noget helt særligt, på sin egen unikke måde. Det er mig vitterligt umuligt at vælge imellem disse to albums, og derfor bliver jeg altså også nødt til at nævne dem begge.

Iotunn – Access All Worlds:

Den her rammer altså bare plet på alle parametre! Den udkom meget tidligt på året, og allerede dengang var jeg sikker på, at dette album (hvilket da også blev reflekteret i karaktergivningen) ville stå meget stærkt, hvis ikke faktisk være storfavorit til netop denne titel. Iotunn har med Access All Worlds lavet en progressiv genistreg, som i mine øjne ikke er set lignende herhjemme før.

 

MØL – Diorama

De lokale drenge fra Aarhus gør det altså igen. Jord var i sin tid også mit favorit danske album, og derfor har dette album da også en del at leve op til, og den opfylder simpelthen alle ønsker. Det er blevet en kende mere poppet, men det klæder musikken enormt godt, når den er så veludført og velkomponeret, som den er på Diorama. Et enormt stærkt udspil, der formår at banke igennem, når det skal, og være smukt og inderligt, når dette kræves.

 

Årets internationale

Her er der så godt nok en storfavorit, men der kommer så i stedet nogle bobler, for det har altså været et begivenhedsrigt år på udgivelsesfronten!

Rivers of Nihil – The Work

Det her album er uden tvivl det som der er blevet lyttet absolut mest til på min matrikel, når det kommer til nye udgivelser fra 2021. Den ramte fuldstændig plet, da jeg anmeldte den i forbindelse med udgivelsen, og siden er det bare blevet skamlyttet på vinyl. Rivers of Nihil formår at udvikle sig stilistisk og gøre det i selvsikker stil.
Variationen igennem ’The Work’ er sublim, og man føler sig hurtigt tryllebundet til rent faktisk at lytte til musikken, frem for blot at høre den. Et helt igennem genialt album.

Bobler:

Red Fang – Arrows:

Dette album ramte virkelig også plet, og det klædte Red Fang at forsøge sig lidt med noget, der var mere ovre i dur med sludge-mestrene fra Melvins.

Wheel – Preserved In Time:

Er du også til old school episk doommetal? Look no further! Wheels 2021 plade, Preserved In Time, er alt, hvad du overhovedet har brug for. Det virker måske som noget, man har hørt før, men det er simpelthen bare eminent udført og enormt velskrevet lige netop her. En kæmpe overraskelse, der dog desværre landede meget sent for mig i år.

Melvins – Working With God:

Atter en plade, der af en eller anden grund først for nyligt har sneget sig inden for mit synsfelt. Hvordan kan JEG have misset, at Melvins har udgivet nyt album?
Sket er det i hvert fald og sikke da et tab, for dette album er Melvins, når de er bedst med et kækt grin og enormt seje riffs. Desuden har dette album en af de bedste åbnere, jeg nogensinde har oplevet.

First Fragment – Gloire Éternelle:

Jeg havde egentlig forestillet mig at smække Archspires Bleed The Future på her, men årets techdøds-plade går altså bare til deres canadiske landsmænd fra First Fragment i stedet. Gloire Éternelle kan nemlig noget helt specielt i sin episke Yngwie Malmsteen-agtige facon. Det spiller fedt og holder faktisk igennem en ellers ret lang plade.
Her kan ens tech-fix i hvert fald stilles, når nu Rivers of Nihil ikke spiller så meget tech mere, og man lige skal give noget andet end Arhcspire et skud.

 

Årets værste

Deterium – Unmapped Mind

Åh, hvor skal jeg overhovedet starte her? Jeg bliver næsten nødt til blot at henvise til min anmeldelse af nævnte EP. Kort sagt var det ret skidt.

Derudover var jeg faktisk desværre en anelse skuffet over Swagger & Stroll Down The Rabbit Hole med svenske Diablo Swing Orchestra. Albummet var ikke dårligt, men lider under en ret ringe produktion og formår altså kun sjældent at leve op til resten af bandets ellers fremragende diskografi. Her rammer de den så desværre ikke, og måske mine forventninger her var for høje.

 

Årets koncert

Det er ikke blevet til mange koncerter i løbet af et år præget så meget af nedlukninger, som 2021 var det, men en koncert står alligevel i skarp kontrast og skiller sig ud fra de andre:

BAEST på Train den anden oktober var simpelthen sublimt! BAEST smadrede hjembyen fuldstændigt med en koncert, der mildest talt var en magtdemonstration. Drengene var vendt hjem, og det kunne mærkes.

Derudover bør det nævnes, at også svenske Soen gjorde det fremragende på samme spillested i november. En smuk og enormt nærværende koncert.

 

Årets overraskelse

Her er vi faktisk også ude i noget lidt tvedelt. Årets mest overraskende nyhed for mit vedkommende var, da gendannelsen af Porcupine Tree blev annonceret sammen med en melding om tour og nyt album. Det tog helt klart fusen på mig, det havde jeg helt ærligt aldrig forestillet mig, ville ske.

Året bragte dog også en anden overraskelse i form af det bedste Iron Maiden album siden 2000s Brave New World (noget, jeg alene på titlen nok havde fraskrevet) Senjutsu. Iron Maiden beviste, at de altså stadig kan finde ud af at skrue en gedigen plade sammen med både fængende og episke numre.

 

Årets største tab

Atter et år hvor jeg ikke fik set Mercyful Fate, men, ak, det kan måske lykkedes til sommer på Copenhell! Det krydses der fingre for!
I det hele taget er der bare utroligt mange spændende koncerter og begivenheder, der atter engang røg i pandemi-svinget. Det var sgu rent ud sagt noget lort, men lad os igen håbe at 2022 bliver anderledes!

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier