Anmeldelse af Architects, 25. oktober, Pumpehuset

Efter at guitarist og grundlægger af bandet, Tom Searle, gik bort i august har mange set særligt frem til denne koncert som et sted at få afløb for den sorg der fulgte i kølvandet på tabet

Af: Alex Buck Colding-Jørgensen

Bandet var 20 minutter forsinkede, men det var glemt i det øjeblik, første tone blev slået an.

De åbnede med nummeret “Nihilst” fra deres seneste plade, “All our gods have abondened us” – og da selv samme sætning første gang løber over Sam Cartes læber, var alle i salen med.

Første nummer lægger stilen for hele aftenens koncert med høj energi, overdådigt lysshow og et publikum, der er 110% på!

Architecs spiller med en moden sikkerhed, og alle numre sidder lige i skabet. Der spilles både ældre sange som “Early Grave” og klassikere som “These Colours Dont Run”, men hovedparten af aftenens sæt er bygget om den nyeste plade.

Vanen tro prædiker Sam Carter dyrevelfærd mellem to numre, og han nævner, som han plejer, Sea Shepherd. Dette er, om man er til det eller ej, en del af sættet, der altid er med. Men de rigtig store følelser kom på spil inden aftenens sidste nummer, “Gone With the Wind”. Her snakker han om tabet af Tom Searle, og han dedikerer denne sang samt fremtidige sange til deres tabte broder.

Mange har spekuleret på, om denne tour ville blive bandets sidste, men det lyder altså som om, at det ikke er det sidste, vi ser til Architects!

Nyd et par billeder fra koncerten herunder:

Alle billeder af Alex Buck Colding-Jørgensen

architects-3-of-19

architects-4-of-19

architects-5-of-19

architects-14-of-19

architects-17-of-19

architects-18-of-19