Anmeldelse af: Depeche Mode. Tinderbox, Odense. 28. juni 2018

Man gør som booker næsten ikke noget forkert, når man sikrer sig Depeche Mode – og dette var også tilfældet ved bandets optræden til Tinderbox i år

Depeche Mode er en fællesnævner for mange, da de samler alt fra popfans til elektro-junkier og videre til os metal-fans, hvorfor vi har anmeldt det engelske orkester ad flere omgange, og med sådan en flot succesrate i sækken var det da oplagt, at vi skulle overvære Depeche Mode – som vores – officielle lukkere på førstedagen af Tinderbox 2018.

Modsat sidste gang i januar, hvor jeg oplevede bandet i Royal Arena, havde jeg set frem til at opleve det elektroniske orkester med dele af rock over sig på en udendørsscene i godt vejr.

Det var også, hvad jeg fik til Tinderbox 2018, og undskyld mig på forhånd at bruge en H. C. Andersen-metafor og sige: Det var eventyrligt med pariserhjul, fuldmåne, godt selskab og flot vejr, som solen langsomt sænkede sig over stedet.

Så var det vel deres bedste koncert, jeg nogensinde har oplevet, tænker du måske?
Næ, egentlig ikke.

Jeg har intet at klandre bandet for live. Forsanger Dave Gahan var flamboyant og veloplagt som altid. Martin Gore var tilbagelænet velspillet, og numrenes fremtræden var der intet at sætte en finger på, så det blev næsten en eksemplariske koncert forstået på den måde, at der ingen svinkeærinder er at nævne, så det ender derfor med at blive en kende forudsigeligt, fordi man ved, det bliver kørt godt igennem fra start til slut uden opfindsomhed eller overraskelser.

Der var ingen udsving i scenografi og fremførsel, fra da jeg så dem i Royal Arena sidst, og i og med der var afbrændingsforbud under denne hede sommer, så kunne bandet ikke udnytte den udendørskulisse, de havde til rådighed.

Når jeg så sidst gav bandet sådan en fin karakter, burde jeg vel tangere den, men siden jeg havde håbet på noget vildere og flottere, som bandet så ikke kunne fremføre af grunde, der var ude af deres hænder, så må jeg gemme den fremragende karakter til en anden god gang, uden at give dem skylden for det.

… Men det er svært at fornægte synet af over 40.000 mennesker, så langt øjet rækker, skråle “REACH OUT AND TOUCH FAITH!” fra sangen “Personal Jesus” og mange andre kendte lyrikstykker fra verdenskendte sange.

Besku nogle lækre skud fra vores udsendte fotograf, Mathilde Maria Rønshof, her: