Alice Cooper

Kom sabbatten i hu

-

Anmeldelse af Black Sabbath, Helviti, Copenhell

Copenhells fremmødte blev vidne til det formentlig sidste triumftog for metallens gudfædre på dansk jord – og hvilket triumftog!

Vi kan lige så godt cementere det med det samme: Copenhell overgik sig selv ved på vidunderlig vis at booke bandet, der mere eller mindre er årsagen til, at der overhovedet er sådan en hårdtslående festival i vores lille Fugl Føniks-dam. Black Sabbath kiggede forbi en sidste gang

Det udsprang i Birmingham, England, hvor nogle arbejdertosser fandt sammen og kreerede ny lyd, og det kulminerede på Helvíti lørdag for Danmark under Copenhell til en anelse regn, men med omkring 20.000 af sine bedste kendte, og ukendte, venner samlet foran den vigtigste scene på det helt rigtige tidspunkt, hvis man bare har en anelse hang til heavy.

“Iron Man”, “N.I.B.”, “Paranoid”, “Children of the Grave”. Det er ikonografiske sange med den største konnotation for selve inkarnationen af heavy metal. Man måtte knibe sig i sine udstrakte horn: Skete det her virkelig? Var man virkelig vidne til selveste Black Sabbath på Refshaleøen?

Alle, som i ALLE, øjne var rettet mod hovedscenen for at se musikhistorie blive skrevet af en flok pensionister, der stadig kan tæske en bas og fremtvinge de svedigste, legendariske riffs på guitaren. Nuvel, Ozzy er måske ikke lige, hvad han var i 70’erne, men bare hans statur, hans betydning!

Han kunne bede os om “At hoppe, eller hvad I nu vil”, og han havde os i sit djævelske favntag. Jo, Ozzy, vi elsker skam også dig og resten af bandet med.

Var bandet poppet frem i dag og havde spillet som et tilfældigt, ukendt band på Copenhell ved starten af aftenen, kan det måske være, at man ikke var lige så bjergtaget af mytologien, som man nu var, når det var selveste Black FUCKING Sabbath, man var vidne til, men sammenspillende og velspillende var de sgu.

Ja, superlativer kommer til kort her, men vi kan vist roligt cementere, at den her koncert bliver den alle folk om 20 år snakker om: Var du der dengang, da…?

R.I.P Black Sabbath, MEN…

…All Hail Ozzy, Tony Iommy, Geezer Butler (og Bill Ward in absentia), og alle andre, der ellers har bidraget til, at der er grund til at glæde sig til Copenhell 2017 \,,/

REVIEW OVERVIEW

Black Sabbath

Share this article

Recent posts

Magtens Korridorer lover guldøl og grønne fadøl

Anmeldelse af: Magtens Korridorer - Club Promise. Release d. 16. april 2021 via Universal Music.  Bodega-rockerne Magtens Korridorer spiller sange, som mange kender og kan...

Mustasch er ikke just Albert Einstein 

Anmeldelse af: Mustasch - A Final Warning, Chapter One. Release d. 16. april 2021 via Tritonus Records.    Næst-sidste advarsel om en senere advarsel er lige...

Forbipasserede skud af oprørerne

Anmeldelse af: Justify Rebellion - "Drømmefanger". Udgivet af Palindromfilm 2. april 2021.  "Drømmefanger" er titlen på justify rebellions nye dokumentar - men kommer drømmen til...

APRILSNAR: Metal A Day bliver ikke til ‘Music A Day’

Vi tog (måske) fusen på dig! Den opmærksomme læser gættede nok, at gårsdagens nyhedshistorie om, at vi bliver til "Music A Day", var en aprilsnar. Vi...

Nephew – 25 år: En top 5 over deres “bedste” sange

Tillykke til Danmarks mest kendte nevø! I år er det 25 år siden, Nephew blev dannet af Kristian Riis, Søren Arnholt, Simon Kvamm og Jonas...

Popular categories