• RISING - Sword and Scythe
5

Anmeldelse af: RISING “Sword and Scythe”. Udgivet: 26. oktober 2018. Indisciplinarian.

Ja ja, jeg har været sent ude med denne anmeldelse, men selvom Bornholm er en lille ø med et lille samfund, så kan der jo godt være 1000 andre ting, der presser sig på, og her er det ikke vinteren, jeg tænker på, da efteråret ingen ende vil tage, og vinteren bliver skubbet længere og længere væk.

Jeg er sikker på, at RISING er ligeglade, de har smidt deres fjerede album, et tungt og mørkt et af slagsen, på gaden: Sword And Scythe, som passer lige ind i årstiden.

Nu har jeg været så heldig at opleve RISING tilbage i september, hvor de optrådte på Raise Your Horns på Bornholm. Det var tungt og mørkt, akkurat som på den nye skive, hvor jeg allerede fra start får en fornemmelse af at blive skudt tilbage til de tidlige Mercyful Fate-dage, hvor de var mørkemændende og lærte ikke bare Danmark, men hele verdenen om tonser-tungt og mørkt metal. RISING er selvfølgelig ikke Mercyful Fate, men rytmerne og riffingen i nummeret ”Empirical” får mig til at mindes de gode gamle dage.

Albummet er afvekslende, men generelt tungt på den fede måde hele vejen igennem, hvor trommer og bas får lagt en utroligt flot og tung bund, som en mudret efterårsskovbund. Guitarene spytter fede riffs ud, som man kun kan få ondt i nakken af, og Grønnegaards vokal krydrer det hele, så det er et flot efterårsbillede af skovens mange farver, der står tilbage. Numre som ”Salted Earth”, ”Camp Century” og ”Kill Automation” er for mig billedet af de mange farver, hvor vi både får det stille, det hurtige og det muddertunge.

Jeg lagde jo ud med at nævne Mercyful Fate, som for mig og mange andre er levende legender, men nu er vi så 30 – 35 år længere fremme i vores tidsregning, og nye helte skal løfte arven fra tidligere tiders legender. Her kommer RISING så på banen, da de med dette udspil viser, at de er klar på at føre arven videre med et album af høj klasse.
Skal de lykkes i det store udland? De har i hvert fald evnerne, materialet, og med en mand som Krogholt (guitar, mande. bag Indisciplinarian. red), så har de også mindst en mand med energien og gejsten. Så mangler de måske bare heldet til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Nu er det ved at være tid til at tørre tonstungt mudder af støvlerne og starte forfra med en tur gennem det fantastisk flotte efterårsflora, som RISING har bygget op og hugget ned igen med ”Sværd og Le”, men snydes skal I ikke, så her har i ”Salted Earth”.

Bornholm Over and Out!