Anmeldelse af: LIK, Shadowspawn og Six String Slaughter. Richter, København. 02. april 2022.
Ja, denne overskrift kan forståes på flere måder, og det er egentlig også meningen.
Foto: Mark Stoumann
Hvis vi lige tager den fra starten af, så er jeg taget ud til spillestedet Richter i Gladsaxe, som jeg før denne aften ikke havde haft chancen for at besøge endnu, for at se 3 dødsmetalbands!
Da jeg ankommer, står der et par stykker ude foran, og jeg tænker, at det giver god mening, for vi er der 20 minutter, før dørene åbner. Jeg stiller mig så op sammen med den lille flok og venter pænt på, at dørene skal åbne. Imens vi står der, tænker jeg, at hvis folk allerede er her så tidligt, så må der da dukke flere op, til når dørene åbner, og derved forventer jeg, at et band som LIK kan trække en del publikummer.
Er dette tilfældet? Nej, egentlig ikke. Det er stadig den samme flok, da dørene så åbner.
Nå, nok om det. Jeg kommer ind, og det første, jeg møder, er bassisten fra Shadowspawn, som er en god ven. Vi står og snakker lidt sammen, og jeg fortæller ham, at jeg egentlig glæder mig mest til at se dem spille, da det er MEGET længe siden, jeg har set de drenge!
Jeg går ind i salen og kigger på, hvordan lyset er sat, og om det kan være til min fordel. Man er vel fotograf 😉
Da der ikke rigtigt er dukket nogle folk op endnu, smutter jeg en tur ud backstage for lige at hilse på resten af Shadowspawn og egentlig også på Six String Slaughter. Jeg sidder så og snakker med Shadowspawn og spørger dem, hvor mange billetter der egentlig er solgt… Lad os bare sige, at det kunne have været bedre…
Shadowspawn
Da Shadowspawn, som er første band på denne aften, skal til at gøre klar, går jeg ud i salen og gør mig klar til at tage billeder og bliver overrasket over, hvor få der er dukket op, og tænker for mig selv, at det skal nok blive bedre. *Spoilers* – Det gjorde det ikke.
Shadowspawn går på, og de går på med et brag! Her kan det tydeligt mærkes, at de graver sig op af jorden igen efter en lang hvile med corona, de har en ond trang til at få sparket alle knogler på plads i både deres og vores krop! De får gang i folk, og det er her, hvor jeg bliver rigtigt glad, for jeg ser to helt unge knægte stå helt oppe ved scenekanten og flækker hver eneste nakkemuskel, de ejer! Der bliver headbanget og kastet med horn! Jeg er vild med den energi, de drenge har, og der er to mere, der joiner dem, og de fire står sammen resten af aftenen og giver den gas!
For mig er det ekstremt fedt at se, at den helt unge generation dukker op til en gang dødsmetal og giver den gas!
Six String Slaughter
Det er nu Six String Slaughters tid til at indtage scenen, og hvis man tidligere har set dette band, så ved man godt, hvordan forsanger, Daniel Wilkens, kan bevæge sig på en scene. Hold nu kæft, den mand har en dyrisk og vild energi på en scene! Man skulle tro, at manden var besat, og hold nu kæft, det er fedt at se på! Det går hånd i hånd med den tunge og fede rytme, som det band kan præstere!
For lige at opsummere: Gør dig selv den tjeneste at gå ind at se Six String Slaughter og for den sags skyld Shadowspawn live! Det er fandeme det hele værd!
Six String Slaughter kunne for min skyld sagtens have været hovednavnet, for de kan virkelig give et publikum en på opleveren!
LIK
LIK er sidste band og hovednavnet, og det kunne tydeligt mærkes, at der var mange folk, som var kommet for at se hovednavnet! For der blev jublet, hver gang der nævntes, hvilken sang de ville spille, eller når introen på de enkelte sange blev sat i gang.
De fire unge drenge fik med garanti ødelagt de sidste nakkemuskler til dette band. Og jeg kunne kun kigge på dem og tænke: ‘Havde jeg gjort det i dag, så havde jeg sygemeldt mig de næste tre dage med smerter i nakken!’
LIK spiller uden tvivl en fed koncert, og da det er første gang, jeg både hører deres musik og ser dem live, kan jeg også sige, at det ikke er sidste gang. Men… Men… Men…
Jeg er kun fotograf, jeg er ikke anmelder, jeg hører mest metalcore og deathcore. Så det at skulle anmelde en aften med dødsmetal er fremmet for mig, men jeg ville ikke have undværet det, for det var tre pisse fede bands på hver deres måde!!
Nå, men for lige at komme tilbage til, hvorfor jeg har kaldt denne artikel for “En død aften”, så var det en aften med dødsmetal, men også død i den forstand, at der var utroligt få publikummer.
Jeg vil ikke give karakterer på hvert band, men for hele aftenen i stedet. Så here we go!
By the way – tjek billederne ud herunder:
