Alice Cooper

En kronologisk øjenvidneberetning fra Royal Metal Fest 2017, del 1

-

Reportage/anmeldelse fra Royal Metal Fest 2017, del 1.

Vi sendte egentlig to mand af sted til Smilets By for at dække Royal Metal Fests 10-årsjubilæum. Bastian blev dog forhindret på førstedagen, der desuden bød på champagne, sæbebobler og italienske barokkostumer. Vi starter dog torsdag.

21:30, Bastian og jeg ankommer til altid charmerende Escobar i hjertet af Aarhus. Festivalformand David fylder år, så der drikkes øl i stor stil. David er typen, man egentlig godt ville købe en brugt bil af. Det forstærker han kun ved at informere mig om, at RMF har investeret i en dieselbus.

22:10, Vi overlader Escobar til de rigtige jyder og vandrer hjemad for at være klar til morgendagens strabadser.

Fredag

11:55, Jeg rammer Atlas med en alt for dyr laksesandwich, mens det samlede crew har travlt med at klargøre de to venues.

12:08, To musikvidenskabsstuderende fra Aarhus Universitet har gang i en magnetbaseret brugerundersøgelse, som de helt fænomenalt har døbt “Can I Play With Magnets”. Deltagerne bliver bedt om at associere genrer med bands og ord – Mikkel, der er teknikansvarlig på VoxHall/Atlas, har øjensynligt ikke meget til overs for hard rock:

Hard Rock: En livsstil

13:01, Jeg er overbevist om, at der er en bødekasseordning på VoxHall/Atlas, hvor eneste bøde uddeles, hvis du har andet end sort tøj på.

15.15, Første øl ved åen, resten af metalscenen får også tannet i forårsvejret. Forventningen er stor.

16.03, Livløs går på som første band. De spiller som sædvanlig med fuld smadder på. Der er gratis Aarhus-sæt til de hurtige, hvilket også hjælper på fremmødet.

16.19, Publikum er påfaldende ungt. Energien er heldigvis også derefter.

16.22, Er Simon (Olsen) i grunden en af landets bedre frontmand? Det er ikke utænkeligt.

16.23, Bandet har tilmed allieret sig med to i Livløs-trøjer, der skænker Arnbitter direkte ned i publikums halse. Det er vel fredag.

16.52, Livløs er ganske tilfredse med showet. “Man er jo altid lidt skeptiske, når man lægger ud. Om der nu kun kommer to ludere og en lommetyv.”

Lad os bare være ærlige: Der kom en del flere end to ludere og en lommetyv.

17.09, Oxx med sax. Det er udfordrende på den absolut bedste måde. Jeg er vild med de få, skæve navne, som RMF hvert år får booket. Sidste år var det Trepaneringsritualen, i år er det uden tvivl Oxx.

Næppe din mest forudsigelige metaloplevelse

17.25, Selvom der vel er 40 mand på VoxHall, lader ingen rigtig til at fatte Oxx. Lidt en skam, men også meget forståeligt.

17.29, De spiller 35 minutter, afsluttende med et flere minutter langt headbangerstykke i 7/8. Indtil videre har festivalen ikke rigtig manglet noget.

18.02, Oxx afløses af Don Ox.

Aarhus’ finest

18.35, Jeg ser den første festivalgæst med kilt. Foråret gør bare noget ved metalfolket.

18.52, Sooooooooolbruuuuuuuud. Voxhall er godt fyldt, alt er blåt og tilrøget, lyden er et stort kaos, og drengene havde måske fortjent en noget senere plads på programmet.

19.14, Solbruds koncert går afslutningsvis op i en højere enhed. De sørger i hvert fald selv for at sætte et flot punktum. Folk på forreste række har smidt trøjerne.

19.24, Overhørt på rygerbalkonen: “Du skal jo ikke komme mel i din tjald.”

19.30, Prioriteterne er i orden mellem koncerterne.

19.38, Vi er nu på Atlas, hvor der er kransekage, champagne og prisuddeling. Toastmaster-John får aldrig et ord indført, og Miki vinder en battlevest. Skål!

19.51, Lipid går på, og jeg har erhvervet mig et hvidvinsglas til min champagne. Folk kigger noget skeptisk.

20.06, Det er uden tvivl den gamle garde, der har taget plads umiddelbart forrest til Lipid. Men der er bestemt også enkelte, der næppe var født, da bandet blev dannet.

20.15, Jeg elsker, når en koncert overgår samtlige mine forventninger – det her er en af dem.

20.27, Fyr underholder på rygebalkonen med anekdoter fra sit bueskydningshold.

20.47, Inquisition bliver indledningsvis akkompagneret af sæbebobler fra publikum #metal

20.52, Hvis man lukker øjnene, kunne de lige så godt lyde som en kvartet. Der er i hvert fald smæk på over hele linjen.

20.58, Jeg er ikke så meget inde i Inquisitions diskografi, så jeg vælger lige at tro, at de teasede et cover af Volbeats cover af “Only Wanna Be With You”. Med lidt mere satan, selvfølgelig.

21.09, Det her er dog stadig bedre end 1349 sidste år.

21.32, De spiller stadig den med Satan. Det blev også deres sidste nummer.

22.02, En mand i fuldt, orange DSB-arbejdstøjssæt skaber dårlig stemning foran pølseboden. “Du elsker sikkert Nickelback,” bliver der råbt efter ham.

23.15, Efter en mindre pause er jeg klar til Flæskeguden. De har kun lige indtaget scenen, men det er stadig det mest af krogen, jeg længe har set.

23.20, Altså; hvor fanden skal jeg begynde? Der er et stort piano (som man ikke kan høre), en valkyrieudklædt korsanger (som man heller ikke kan høre), guldornamenter, store flag og barokkostumer for alle pengene. Fuck, om det lyder godt, italienerne scorer topkarakter på sceneshowet alene.

23.25, Det er en teatralsk og guldbelagt monstrøsitet, som kun støvlelandet kan producere. Folk elsker det, og det er på ingen måde svært at se hvorfor.

23.32, Valkyriekvinden er kommet bedre med, pianoet halter stadig. Og så kan man også notere sig, at forsangeren drikker rødvin og har flasken samt et opslået bord stående på et natbord i baggrunden.

23.39, Nu får hun fandme også en solo. Jeg elsker det!

23.42, Forsangeren læser op fra bogen på latin, hvorefter de glider over i “The Violation”, som vel ret beset er deres bedste nummer. Nøj, der er smæk på!

23.59, Nu hiver han en maske frem. Den repræsenterer åbenbart “The Fool”, en sand publikumsyndling fra bandets seneste plade, King. Der er både tæsk og kærlighed i moshpitten foran scenen; det er sgu smukt.

00.07, Sikkerhedsvagterne får sgu også lige en forsoningskrammer af de mest energiske publikummer. Alt er åbenbart tilgivet. Imens fortsætter Fleshgod Apocalypse ufortrødent og destruktivt.

00.20, Game over for i dag. Italienerne vender kort efter retur til publikums hyldest akkompagneret af Verdis Dies Irae og HAR TROMMESLAGEREN SPILLET HELE KONCERTEN MED EN BRÆKKET FOD?!?!?!? That’s it; jeg går i seng!

Daniel Niebuhr
Daniel Niebuhr
Redaktionens anti-metaller, korrekturtype og ordfetichist. Skriver også en masse for Undertoner. Ved mere om Eurovision end dig.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier