Alice Cooper

En progressiv trekløver

-

Anmeldelse af: Haken m.fl. VoxHall, Aarhus. 28. marts 2023.

Der var lagt i kakkelovnen til en solid omgang prog, da Haken og Between the Buried and Me lagde vejen forbi Smilets by.

 

Foto: Hasan Jensen

 

Cryptodira

Aftenen starter ud med et virvar af et blandingsprodukt imellem progressiv rock/metal og mathcore/rock med nogle poppede elementer. Cryptodira fra New York har fået supporttjansen på denne turné, og de kan bestemt godt følge med de store drenge, også selvom der er klar kvalitetsforskel på den musikalske udførelse.

Cryptodira har enormt mange fede elementer, som især kommer til udtryk igennem spændende og skæve riffs, voldsomme rytmer, sporadisk vildskab, tempo og ikke mindst nogle voldsomme vokaler samt et temperament, der sidder lige i skabet.

Bandet spiller glimrende, omend bassen til tider har en tendens til at køre ud af en tangent, uden at det reelt set føles som noget mindeværdigt bidrag til musikken. Guitaristen – som ligeledes deler ud af lidt vokaler – spiller imponerende, imens han umiddelbart lever i sin egen verden på scenen, hvorimod gruppens bassist ind imellem virker næsten for fokuseret på dit spil, hvilket kommer til udtryk i form af et konstant blik på sine fingre.

De aggressive vokaler spiller enormt godt for Cryptodira, der dog desværre må falde til kort i forhold til de rene vokaler, som der ellers er rigtigt meget af i løbet af koncerten. Den rene sang rammer nærmest konsekvent skævt, men skærer nærmest ørerne så hårdt, at ens fødder næsten går i kramper af, at tæerne trækker sig så hårdt sammen. Ligeledes spiller musikken bedst for gruppen, når der ikke bliver fokuseret for meget på det mere poppede, men i stedet på de aggressive mathcore-elementer. Netop i det aggressive står gruppen rigtigt stærkt.

Bandet har en glimrende energi, hvor særligt de to guitarister – som også hver for sig gør sig som sangere – kommer enormt godt ud over scenekanten. Energien og overskuddet er der helt klart, og gruppen har et godt bid. Det lykkes dem også allerede tidligt i koncerten at få folk lidt længere frem, så der ikke hænger for mange i baren med korslagte arme.

Cryptodira gør sig glimrende som opvarmning til trods for fesne momenter og en ren vokal, der ligger alt for skævt.

 

Between the Buried and Me

Sidst, jeg fangede Between the Buried and Me, var jeg ikke udelukkende begejstret over deres blanding imellem progressiv metal og core. I mellemtiden har jeg dog lyttet mig bare en lille smule mere ind på dem og deres musikalske univers og er derfor også klar til at tage endnu en svingom med gruppen.

Allerede fra start opstår min forvirring. Der mangler da en på scenen? Min partner fortæller mig, at den ene af gruppens guitarister måtte sidde turnéen over med noget sygdom i ryggen.

Dette går desværre tydeligt ud over det musikalske ved Between the Buried and Me, der dog har taget den risiko at spille med kun en guitarist, for som man jo siger: The show must go on!

Bandet har taget konsekvensen af manglende guitarist og spiller imponerende nok med ufatteligt lidt backing track som følge. Kun når den ekstra guitar er allermest nødvendig for musikkens udtryk, spiller den som et backingtrack, og dette må man sgu give bandet respekt for.

Gruppens sammenspil er fuldstændig eminent, og der er så godt som ingenting at skulle sætte en finger på netop her. Dog skal det noteres, at der er få mindre fejl i guitarspillet i starten af koncerten, garanteret som resultat af for lidt opvarmning. Gruppens musik er helt bestemt også enormt teknisk udfordrende, samtidig med at den fraværende andenguitar ligeledes gør, at man opdager fejlen noget nemmere. Havde der været to guitarister, tvivler jeg på, at man havde bemærket det lidt ujævne spil.

Musikken spiller enormt godt og er ligeledes så godt struktureret, at man aldrig som opmærksom lytter formår at kede sig. Der er konstant udvikling i musikken og dens udtryk, ligesom forskelligheden numrene imellem er lækker. Bevares, alt rammer ikke totalt rent i hjertet her, men når den så gør, så rammer den virkelig også plet. Særligt stærkt står gruppen, når det bliver plads til lidt gøgl og spas. Bandets sætliste åbner sig rigtigt godt op for netop disse elementer i midten og imod slutningen, og gruppen når derved at afslutte med stil.

Bandet har en glimrende energi, hvor særligt sangeren, Tommy Giles Rogers, er klar på at give den gas. Bandets sammenspil sidder selvsikkert nok til, at de kan spille enormt teknisk og levere et fremragende og indlevende show. Til trods for dette kommer publikum aldrig op i gear, også selvom der er flere øjeblikke, hvor der nok burde opstå en moshpit.

Between the Buried and Me leverer en absurd velspillet koncert med god pondus, overskud og liveenergi, der dog desværre bliver hæmmet af en manglende guitarist og et tirsdagstræt publikum.

 

Haken

Ca. et kvarter går der, før aftenens sidste hovednavn går på, og ud fra publikumsfremmødet så er der god grund til, at Haken spiller sidst. Der bliver fyldt noget bedre ud foran scenen, end vi oplevede ved de tidligere koncerter. Det lover godt.

Haken spiller en meget melodisk omgang progressivt metal, hvor de live lyder dejligt tunge med deres to 8-strengede guitarer. Den ene af guitarerne lyder fra starten lidt mærkelig, men dette bliver hurtigt rettet op af lydmanden, og så står lydbilledet ufatteligt klart og stramt, ja, jeg vil næsten sige, at lyden som helhed er så tæt på perfekt, som man nok kommer under disse forhold.

Der bliver givet show for alle pengene. Haken er på dupperne og ved, hvordan man leverer et storslået og absolut professionelt show, hvor særligt lyset har fået sig en nøk opad i kvalitet.

Bandets sammenspil sidder lige i skabet, og udover at vokalen en meget sjælden gang er lidt off, er der absolut ingen finger at sætte på sammenspillet. Musikalsk kunne det måske være interessant, hvis man oftere benyttede, at man havde to guitarister, end Haken gør. Selv når der bliver spillet hurtigt teknisk, følges de to guitarer som regel ad. Når de netop komplementerer hinanden fremfor at følges, ad rammer Haken fuldstændigt plet.

Ligesom Between the Buried and Me har Haken også tid og overskud til at blande forskellige genrer ind i deres musik, og dette fungerer enormt godt her til aften. Gruppen formår at virke musikalsk overraskende i hvert fald over for de (som jeg), der ikke rigtigt har dyrket dem. Det er for mig, hvad progressiv musik helst skal gøre; netop overraske og være i konstant udvikling, og det klæder bandet enormt godt, når de netop udfordrer konventionerne.

Foruden lyset er der yderligere tænkt over helheden, og bandet har som resultat deraf alle hver sin Hawaiiskjorte, på som mere eller mindre matcher albumcoveret til gruppens seneste album, Fauna, og i forlængelse deraf bagtæppet på en prik. Man kan dog fristes til at tro, at gruppen i virkeligheden har gang i en Weird Al Yankovic look-alike-konkurrence.

I såfald vinder forsanger Ross Jennings. Jennings’ vokal deler nok vandene. Han synger utroligt godt, men har en utroligt melodisk tilgang til musikken, og den skiller sig derfor ret langt ud fra den ellers til tider meget tunge musik. Kontrasterne står i hvert fald klart i gruppens musikalske univers.

Man kan dog stadig til trods for mandens unægtelige store kompetencer indenfor ren sang til tider godt ønske sig lige lidt mere nerve og vildskab i vokalen. Det bliver lidt for pænt til tider, og dette ses særligt i de mange enormt melodiske og desværre til tider lidt ensformige omkvæd.

Publikum kommer til trods for at være talstærke heller ikke rigtigt op på dupperne under Hakens koncert, og tirsdagsstemningen er derved bevaret.

Haken gør sig bedst, når de tager musikalske chancer og udfordrer grænserne for, hvad man måske kan gøre indenfor metallen. Bandets sammenspil sidder lige i skabet, og leverer et yderst professionelt og selvsikkert show denne tirsdag aften i Aarhus, hvor publikum dog desværre (til trods for gode muligheder) aldrig rigtigt er kommet op i gear til trods for, at atmosfæren på VoxHall har været tyk af dunsten af IPA.

ANTAL STJERNER

Cryptodira
Between the Buried and Me
Haken

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Haken m.fl. VoxHall, Aarhus. 28. marts 2023. Der var lagt i kakkelovnen til en solid omgang prog, da Haken og Between the Buried and Me lagde vejen forbi Smilets by.   Foto: Hasan Jensen   Cryptodira Aftenen starter ud med et virvar af et blandingsprodukt imellem progressiv rock/metal...En progressiv trekløver