Anmeldelse af: Kvelertak. Wacken, Louder Stage. 03. august 2019.
Tidlig eftermiddag lørdag efter tre dages festival. Energiniveauet var ikke synderligt højt, men det havde en gruppe norske punkere med hang til black metal planer om at ændre på.
Foto: Amanda Gaarsdal
Kvelertak var på scenen i den bagende sol, og de havde ikke i sinde at lade hverken klokkeslættet eller temperaturen stå i vejen for deres koncert.
Det relativt unge norske band har udrettet en del i deres levetid. Tre plader er det blevet til, og ind i mellem også headlining tours med etablerede navne som supports, og endda en hel tour med selveste Metallica. Sidste år blev der dog sat en mindre pind i hjulene på Kvelertak, da den yderst vellidte frontmand, Erlend Hjelvik, forlod bandet efter 12 år bag mikrofonen. Erstatningen var dog hurtigt fundet i Ivar Nikolaisen, og jeg var derfor også spændt på at undersøge, om det nye medlem kunne fylde Hjelviks sko.
Kvelertak lagde hårdt ud med den springfarlige kombination af ”Åpenbaring” og ”Bruane Brenn” fra deres anden plade, Meir, fra 2013. Ingen gimmicks eller tricks bare seks musikere, som gav knallerten alt, hvad håndtaget kunne give dem. Der blev headbanget, sunget i kor og løbet rundt på scenen mere eller mindre konstant, når altså ikke guitaristerne crowdsurfede eller blot lænede sig op ad forreste række af publikum. Energiudladningen var konstant, og spilleglæden var til at få øje på. Og det smittede af på publikum, som kvitterede med gang i pitten og crowdsurfing fra deres side.
Og så fortjener Nikolaisen en paragraf dedikeret til ham selv, for hvor blev alle bekymringer om hans skostørrelse da gjort til skamme. Han er muligvis ikke så komplet en frontmand, som Hjelvik var – der er trods alt noget erfaring til forskel. Men vokalen sad lige i skabet, og der var ikke et afslappet øjeblik at spore. Den nye forsanger hoppede rundt, svingede med sig selv og mikrofonstativet, væltede rundt på scenegulvet og vred sig rundt i armene på det begejstrede publikum, når han crowdsurfede med medbragt mikrofon.
Var man træt i kroppen før Kvelertaks koncert, var man det kun bagefter, hvis man var hoppet hovedkulds i pitten for at matche bandets energiudladning. Det var skønt at starte lørdagen med manér, og så havde resten af afslutningsdagen ellers noget at leve op til.
Du får lige et par billeder mere af Kvelertak her fra Amanda Gaarsdal:
