Alice Cooper

Et lidt afdæmpet dødsritual

-

Anmeldelse af: Belphegor. Pandæmonium, Copenhell 21/6

Belphegor lukkede Pandæmonium af fredag nat med blackened death metal i et hæsblæsende tempo, dog uden at gøre nævneværdigt væsen af sig.

Foto af: Mark Stoumann

Folk var stadig ved langsomt at bevæge sig tilbage efter Slipknot havde raseret Helviti, så pladsen foran Pandæmonium var en anelse tom da Belphegor satte gang i deres dødsritual. Umiddelbart afholdt det bestemt ikke bandet fra at lægge ud med en rasende omgang død og ødelæggelse uden mange ophold under deres sæt på omtrent en time.

Copenhells publikum blev nu forkælet med trommeslageren Pavulon, et imponerende overflødighedshorn af blastbeats og dobbeltpedal, og lyden er dejligt klar, hvilket generelt har været tilfældet på Pandæmonium. Kun nogle få numre inde i koncerten er der efterhånden også begyndt at samle  sig en anseelig mængde folk foran scenen, der står nærmest lamslåede og overværer østrigerne.

Til tider kan man dog få for meget af det gode, og numrene begynder af flyde sammen. Rasende tempo igennem en helt koncert mister hurtigt den imponerende effekt, og publikummet er måske ikke længere så meget lamslåede, som en anelse uoplagte. Overordnet virker koncerten ydermere meget koreograferet, der, udover naturligvis at give et professionelt indtryk, i værste fald kan virke indstuderet og upersonligt. Enten har publikum ikke mere energi i sig efter en lang dag på Copenhell, eller måske ramte Belphegor ved siden af, men uanset hvad blev deres koncert en anelse forglemmelig. Lad os se om ikke publikum er klar til endnu en omgang på lørdagen Copenhell 2019.

 

Se billeder fra koncerten nedenunder, taget af Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

REVIEW OVERVIEW

Belphegor

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories