Alice Cooper

Et lidt afdæmpet dødsritual

-

Anmeldelse af: Belphegor. Pandæmonium, Copenhell 21/6

Belphegor lukkede Pandæmonium af fredag nat med blackened death metal i et hæsblæsende tempo, dog uden at gøre nævneværdigt væsen af sig.

Foto af: Mark Stoumann

Folk var stadig ved langsomt at bevæge sig tilbage efter Slipknot havde raseret Helviti, så pladsen foran Pandæmonium var en anelse tom da Belphegor satte gang i deres dødsritual. Umiddelbart afholdt det bestemt ikke bandet fra at lægge ud med en rasende omgang død og ødelæggelse uden mange ophold under deres sæt på omtrent en time.

Copenhells publikum blev nu forkælet med trommeslageren Pavulon, et imponerende overflødighedshorn af blastbeats og dobbeltpedal, og lyden er dejligt klar, hvilket generelt har været tilfældet på Pandæmonium. Kun nogle få numre inde i koncerten er der efterhånden også begyndt at samle  sig en anseelig mængde folk foran scenen, der står nærmest lamslåede og overværer østrigerne.

Til tider kan man dog få for meget af det gode, og numrene begynder af flyde sammen. Rasende tempo igennem en helt koncert mister hurtigt den imponerende effekt, og publikummet er måske ikke længere så meget lamslåede, som en anelse uoplagte. Overordnet virker koncerten ydermere meget koreograferet, der, udover naturligvis at give et professionelt indtryk, i værste fald kan virke indstuderet og upersonligt. Enten har publikum ikke mere energi i sig efter en lang dag på Copenhell, eller måske ramte Belphegor ved siden af, men uanset hvad blev deres koncert en anelse forglemmelig. Lad os se om ikke publikum er klar til endnu en omgang på lørdagen Copenhell 2019.

 

Se billeder fra koncerten nedenunder, taget af Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

REVIEW OVERVIEW

Belphegor

Share this article

Recent posts

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Popular categories