Alice Cooper
Forside Anmeldelser Filmanmeldelse: The Dirt

Filmanmeldelse: The Dirt

Author

Date

Category


Anmeldelse af: “The Dirt”. Jeff Tremaine. Netflix. 22. marts 2019.

 

Gæsteanmelder: Steven Steengaard Jensen fra moovy.dk

Efter at have været fanget i produktionshelvede i 13 år er ”The Dirt”, filmen om det ikoniske glam metal-band Mötley Crüe, udkommet på Netflix. Filmen er baseret på bogen af samme navn fra 2001, som bandet skrev sammen med forfatteren Neil Strauss.

Historien er en standard biopic-affære, hvor vi møder Nikki Sixx (Douglas Booth), Mick Mars (Iwan Rheon, Tommy Lee (Machine Gun Kelly, krediteret som Colson Baker) og Vince Neil (Daniel Webber) får deres baggrundshistorier, hvorefter de tilfældigt mødes og danner Mötley Crüe. Herefter braser de fire herrer derudaf med en lang række koncerter og endnu større mængder sprut, sex og stoffer.

”The Dirt” er sex, drugs ’n’ rock and roll ud fra bandets synspunkt. Har man læst bogen eller har stiftet bekendtskab med Crües vilde fortid, vil man sikkert genkende enkelte elementer. Såsom deres møde med en vanvittig Ozzy Osbourne (Tony Cavalero), Lees bryllup og Neils tragiske biluheld. Det føles autentisk, men i sidste ende føles det mere som en glorificeret Wikipedia-side, der smider f-bomber til højre og venstre.

Filmen er mere interesseret i at fortælle om bandets seksuelle eskapader og stofmisbrug end at gøre karaktererne troværdige. Til trods for en morsom scene, hvor vi følger Tommy Lee igennem et døgn, og de forskellige underholdende brud på den fjerde væg føles filmudgaven af bandet som tynde, endimensionelle tosser, der fester for meget. Sent bliver der prøvet at tilføje patos i form af de sædvanlige (for filmgenren) band-skænderier og splid samt personlige tragedier. Det lykkedes bare ikke, da vi ikke rigtigt lærer Mötley Crüe personligt at kende.

Skuespillerne gør et fint arbejde, selvom de aldrig helt føles som, at de dermed ved, hvem de spiller, de er. MGK mangler f.eks. Tommy Lees biker-attitude, Booth mangler Sixxs snerren. Webber ligner Neil, men mangler glæden ved sin livsstil, og Mars skal bare være glad for, at Rheon overhovedet repræsenterer ham i filmen.

Fans af bandet skal dog nok fornøje sig med løjerne, og de talrige sange fra bandets katalog, der optræder, og glæden ved at se en film, der hylder den side af Mötley Crüe, som de synes om. Men for alle andre er dette en musiker-biopic, der føles sandværdig det meste af vejen, men uden substans. Den falder i de samme genrer fælder som f.eks. ”Bohemien Rhapsody” gjorde tilbage i november.

Ikke at ”The Dirt” er en elendig film. Her er bestemt underholdende sekvenser, men ellers har denne film ikke så meget på hjertet. Udover hvor vildt det går for sig, når ens livsstil er sex, drugs and rock ’n’ roll and roll (hvilket allerede er set en million gange).

The Dirt

Recent posts

Den eksemplariske selvbiografi

Anmeldelse af: Phil Collins - Ikke død endnu. 08. november 2017. Memoris. Phil Collins har kreeret en selvbiografi, som ville gøre en skolelærer glad efter...

Amerikaner-død med smæk på

Anmeldelse af: Misery Index. Pavillion, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Amerikanske Misery Index delte så fint og rigeligt ud af tørre tæsk og fede riffs,...

Metallisk boyband med puls

Anmeldelse af: Bring Me the Horizon. Orange Scene, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Bring Me The Horizon overraskede med en glimrende omgang metallisk boyband på...

Afdæmpet afrunding med Neil Young

Anmeldelse af: Neil Young + Promise of the Real. Blå Scene, Tinderbox. 29. juni 2019. Mange mennesker ventede spændt på den canadiske rocklegende Neil Young,...

Den store krig og den lidt mindre plade

Anmeldelse af: Sabaton - The Great War. Nuclear Blast. Udgivet 19. juli 2019. Jeg er ikke glad for at indrømme det, men det er svært...