Anmeldelse af: Shokran, m.fl. Underwerket, Kbh. 30. september 2019.

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Reporter og fotograf trillede stille og roligt ind på gården foran spillestedet Underwerket i Valby. mængden af ventende mennesker var lille, men oplagte og stilede sig hurtigt i kø foran døren. Til eventet havde det ikke været muligt at købe billetter i forvejen, så folk ville være sikre på at kunne komme ind!

Spillestedet er lille og meget intimt med en scene, der egentlig bare er en forhøjning af gulvet. Det gjorde sig godt og åbnede op for, at musikerne kunne bevæge sig frit mellem publikum, såvel som det efterlod lidt ekstra plads til de bands med flere medlemmer

Hanging The Nihilist (DK)

var først på på aftenens plakat og startede ud 20:15 som åbning af scenen. Og da første drop ramte, ramte det desværre ikke særlig hårdt. Dette var ikke bandets skyld, men lydopsætningen som desværre lod til at have fået kvalt stortrommen fuldstændigt. Et breakdown eller blast-stykke uden stortromme stopper meget hurtigt med at være deathcore og ender meget hurtigt med at være KVLT.

Bandet udviste stort overskud og lod sig ikke holde tilbage af det. Vokaler, guitarer og synths sad absolut lige i skabet. Bassen led desværre lidt under samme problem som stortrommen, men kunne dog stadig høres i lydbilledet. Der er ingen tvivl om, at bandet har et højt teknisk niveau, som også kom til udtryk den her aften, men stank-face blev der desværre ikke meget af på baggrund af lyden.

Exelerate (DK)

havde en speciel aften. Det var sidste gig for trommeslager, Ulrik, og det valgte bandet at fejre istedet for at sørge! Exelerate skyder deres optræden igang med et brøl efterfulgt af et headvoice skrig af en rang, man sjældent hører i moderne rock og metal. Deres lyd, som lettest kan forklares som en blanding af power og thrash, fungerede perfekt til at hive energiniveauet op.

Bandet havde det mindst lige så sjovt som publikum, som i den grad kunne mærkes under deres “alternative udgave” af Hammerfalls nummer “Hearts on Fire”, som lød navnet “1000 bajere”. Den samme trend med mangel på stortromme gjorde sig også gældende her, så det lod til at være et generelt problem for aftenen.

Wings Denied (USA)

Det Washington DC lokale band havde meget at vinde og meget at tabe på aftenens show. Denne reporter havde aldrig hørt om dem og måtte flere gange vende hovedet for at finde ud af, hvad der foregik. Bandets moderne prog lyd læner sig op ad en blanding af det instrumentale fra Pomegranate Tiger og vokalstil fra oldschool prog anno 1970’erne.

Det var en yderst interessant smagsoplevelse, som hurtigt fik kæmpet sig ind under huden på lytterne, der da tydeligvis også nød koncerten mere og mere for hvert minut. Her skal der også gives store plusser for energiniveau, for sjældent har man set nogle flyve så meget frem og tilbage som vokalisten, der flere gange fik væltet mikrofonstativer og andre løse genstande. Mangel på reel scene arbejdede i den grad i bandets favør!

Shokran (RU/UA)

Som aftenens headliner rullede de ind på scenen, lidt forsinket og kun tre mand høj. Der var ekstremt høje forventninger fra reporterens side her, da han har været inkarneret fan siden første udgivelse af pladen Supreme Truth tilbage i 2014.

HOLD DA KÆFT hvor 3 mand med det rigtige gear og den rigtige knowhow kan larme på den fede måde! For første gang på aftenen var der ingen tvivl, om hvorledes stortrommen var sat til, da den tydeligvis var layered med samples over PA’et.
Optrædenen var en decideret magtdemonstration, som bevægede sig dejligt frit imellem de tre udgivelser fra bandet. Vi fik de dybe brutale deathcore dele fra numre som “Supreme Truth” og hele vejen op til den bløde skønsang på numre som “Golden Pendant”. Andrew (vokalisten) havde ingen problemer i at følge med i de mange lag af vokaler, som findes på pladerne og leverede altid hovedstemmen.

Guitar-arbejdet har altid været højdepunktet hos Shokran, og Dmitry (guitaristen) leverede en præstation så fejlfri, at det er svært at tro, han er menneskelig. Det er svært at finde et punkt at kritisere her. Hvis man absolut skal lede efter noget, kan man vel kommentere på, at bandet ikke havde en bassist på scenen, men in this day and age er et manglende medlem heldigvis ikke længere en hindring.

Da aftenens sidste nummer, bandets absolut mest lyttede, “Creatures from the Mud”, var spillet færdig, var der krammerunde og alle fik lov at både sige “hej”, give high fives og takke for den fantastiske oplevelse.

Et lille spillested, en lille scene og nogle “små” bands var aftenens største styrke. Der var ingen krukkethed, ingen fine fornemmelser, og samtlige musikere rendte frit rundt mellem publikum før og efter deres egne optrædener. Koncerten kommer til at stå som en af de musiske højdepunkter for året for alle, som deltog i eventet!

(Anført som 5/5 stjerner, men anmelder tildeler 6/5, hvis muligt!)

Anders Groos Mikkelsen har billeder fra aftenen her: