Alice Cooper

Rutineret og utjekket

-










  • Hatesphere

3.5









Anmeldelse af: Hatesphere, Helvíti, Copenhell. 24. juni 2017.

Hatesphere leverede en smuk – uden at være prangende – koncert til Copenhell.

Åh, Hatesphere, gamle svinger, det er så svært at genopfinde den dybe tallerken, når der skal siges noget om dig. Du er ofte – og også denne gang – leveringsdygtig i sønderlemmende thrash.

Som konferenciererne Anders og Carsten påpegede, så var klokken 16, og dem, som ikke havde været tidligt oppe eller sov lige i nærheden, var stødt til for at få lidt at vågne på.

For det var første koncert på den største scene denne lørdag på Copenhell, og valget var smart nok låst fast fast på danske Hatesphere. Det var en velafbalanceret fræs de force udi gammelt, nyt og lånt (i form af forsangeren fra The Black Dahlia Murder mod slut).

Fra første færd “New Hell” til mine personlige favoritter i “Disbeliever” og “Sickness Within” var der død og (copen)helvede fra start til slut. Det var, som jeg har været inde på, smukt uden at være prangende. Esben på vokal har vist cementeret sin plads, selvom min favorit vokalist i bandet altid vil være Bredahl.

Det var en god koncert. Man ved, hvad man får hos Hatesphere. Kabalen går altid op, når man booker Hatesphere, men det er aldrig en royal straight flush.

Og det skal ikke ses negativt, men med et sortiment i alskens vanvid af metal over tre dage, så ender jeg her efter endt Copenhell anno 2017 ofte at tænke: “Nå ja, jeg oplevede da også Hatesphere (igen)”. Man kan jo (næsten) altid opleve Hatesphere herhjemme, så det er svært for mig at trække noget ud af koncerten, som gjorde den mindeværdig.

Det var et sikkert valg med Hatesphere, men om et par år kan jeg sikkert ikke huske, hvilke(t) år, jeg oplevede Hatesphere på Copenhell på.

 

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories