Alice Cooper
Forside Anmeldelser Skunk Anansie på en tom græsplæne

Skunk Anansie på en tom græsplæne

Author

Date

Category


Anmeldelse af: Skunk Anansie. Rød Scene, Tinderbox. 28. juni 2019.

 

Skunk Anansie leverede et rigtig flot show. Forsangeren, Skin, var klædt i et unika couture piece i geometriske figurer og former med både sølvglitter og en S/M-lignende ”hundemaske”. Hun var fuld af energi og sang fantastisk. Desværre var der ikke så mange til at overvære det, da koncerten lå tidligt på dagen- og der derfor ikke var kommet så mange til festivallen.

Det mere dedikerede publikum havde en fest oppe foran, men de fleste sad eller lå bagerst på græsplænen og slappede af og nød musikken.

Under koncerten hoppede Skin på et tidspunkt ud blandt publikum og stod på dem, mens hun rækte ud efter en loyal fan og kyssede hans/hendes hånd og gav personen lov til at synge med på en del af sangen. Jeg husker desværre ikke hvilket nummer, men det var et ømt øjeblik mellem kunstner og fan.
Skin var generelt god til at have kontakt med sit publikum, kiggede meget ud og pegede, og da der ikke var mange publikummer, så er jeg overbevist om, at de fremmødte følte, at oplevelsen var speciel og intim.

Bandet spillede flere af deres gamle numre. Blandt andet ”Because Of You”, ”Like A Dream”, “Weak” og flere. Musikken var medrivende og med en overbevisende vokal, som forventeligt. Det, der toppede oplevelsen for mig, var den stjerneklare glæde for at spille musikken, som bandet udviste både ved et livligt samspil og med deres ekstroverte energi mod publikum. En person på kor, keys og tamburin, som vi går ud fra er en gæsteoptræden, deltog også på et tidspunkt i en sang med Skin i en duo, hvor der var godt med tempo på!

Under koncerten stoppede Skin op for at komme ud med et budskab om, at man ikke skal tie stille i kampen mod racisme, men derimod kæmpe mod racisme og højrefløjen, og at alle i bandet desuden er immigranter. Derefter sluttede de af med “Yes It´s Fucking Political”, som passer godt til budskabet.

 

Mathilde Maria Rønshof tog billeder fra koncerten, som kan ses her:

 

Tidligere artikelFællessang i Fængslet
Næste artikelPensionen kalder
Skunk Anansie

Recent posts

Den eksemplariske selvbiografi

Anmeldelse af: Phil Collins - Ikke død endnu. 08. november 2017. Memoris. Phil Collins har kreeret en selvbiografi, som ville gøre en skolelærer glad efter...

Amerikaner-død med smæk på

Anmeldelse af: Misery Index. Pavillion, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Amerikanske Misery Index delte så fint og rigeligt ud af tørre tæsk og fede riffs,...

Metallisk boyband med puls

Anmeldelse af: Bring Me the Horizon. Orange Scene, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Bring Me The Horizon overraskede med en glimrende omgang metallisk boyband på...

Afdæmpet afrunding med Neil Young

Anmeldelse af: Neil Young + Promise of the Real. Blå Scene, Tinderbox. 29. juni 2019. Mange mennesker ventede spændt på den canadiske rocklegende Neil Young,...

Den store krig og den lidt mindre plade

Anmeldelse af: Sabaton - The Great War. Nuclear Blast. Udgivet 19. juli 2019. Jeg er ikke glad for at indrømme det, men det er svært...