Dizzy Mizz Lizzy – Forward In Reverse
Imorgen d. 29 april, er Dizzy Mizz Lizzy, efter 20 års pause, ude med et nyt album. 90’er bandet har skrevet 12 nye sange på pladen “Forward in Reverse”. Men formår trioen at skabe de magiske øjeblikke og ikke mindst, kan de få en skeptiker på bedre tanker?
Martin Nielsen, Søren Friis og Tim Christensen, også bedre kendt som trioen Dizzy Mizz Lizzy, er efter 20 år officielt ude med en ny plade. Titlen ”Forward in Reverse” lægger allerede op til, at bandet i sin pause er rykket fremad, men musikken og inspirationen skal hentes tilbage fra rødderne af bandets spæde begyndelse, i start 90’erne og det lyder jo umiddelbart ikke så tosset.
Men hvordan formår man lige at skulle leve op til de 2 første albums, som bandet udgav i midt 90’erne henholdsvis ”Dizzy Mizz Lizzy” (1994) og ”Rotator” (1996). Begge albums har i bandets lange pause, formået at få en legendarisk status, i dansk rock historie. De har fået så meget tid til at synke under huden på fans, at kun en laser ville kunne brænde minderne og tiden væk, som man har brugt på disse plader. Derfor var det med en skeptisk tanke fra undertegnede, da bandet annoncerede en ny plade i starten af året. For ville magien fra de første albums kunne overføres til Dizzy Mizz Lizzy anno 2016?
Men hvis man har fulgt lidt med i diverse musik medier, vil de erfarne jo allerede vide at den Dizzy-hungrende fanskare, allerede er er blevet fodret med små appetitvækkere, siden annonceringen af det nye album. Her er det de 3 numre ”I would if I could, but i can’t”, ”Made to Believe” og ”Brainless” jeg tænker på.
3 sange der på ingen måde har skuffet i forhold til det jeg elsker Dizzy Mizz Lizzy for. Nemlig fede riffs, nemme tekster og gode melodier. De 3 sange har kun været med til at styrke min tro på at det her nok skal gå hen og blive et fedt album.
For det er nemlig et fedt album! Allerede efter første gennemlytning, kunne ”Forward in Reverse” mane min skeptiske tanke til jorden. For de resterende numre på pladen er endnu flere godter fra den Dizzy Mizz Lizz-tiske skuffe.
Det nye album starter ud med ”Phlying Pharaoh” et instrumental intro-nummer, der sparker pladen i gang med en halv snert af egyptiske undertoner og mere skal der faktisk ikke til, for allerede nu at kunne fornemme at riff-glade Tim er tilbage. ”Forward in reverse” og ”Terrified in paradise” er begge sange, med catchy melodier og tekster der er lige til at være med på. Endnu et vigtig punkt er at Tim’s stemme stadig står stærkt og hvordan den og musikken på pladen, supplere hinanden. Som et venskab mellem den slemme og den gode dreng i klassen.
”Something so Familiar” er en ballade i up-tempo og lige så sukkersød som et glaseret æble i Tivoli. Men vi kommer ikke uden om en velkomponeret ballade i Dizzy Mizz Lizzy regi og den passer egentlig også fint ind på pladen, når man har anerkendt hvad der venter efterfølgende. Fordi ”Love at second sight” bryder med balladen og leverer et dejligt tungt intro riff og ikke mindst med en lækker guitar solo, så man igen kan skubbe de følelsesmæssige tanker væk, man havde på forrige nummer.
Herefter bliver man kastet ud i en musikalsk oplevelse med de 2 instrumentale numre ”Frey”, som består af fingerspil på guitar, med strygere i baggrunden og den immervæk tunge ”Mindgasm”, der indeholder det bedste fra både guitar, trommer og bas. En musikalsk geni streg fra de 3 herrer. Albummet slutter herefter af, med den 7 minutter lange ”Say it to me anyway” som starter ud, som en stille sang, men som kommer op i tempo længere inde i nummeret. En god afslutning på en solid plade.
Jeg skal ikke kunne sige, hvilken stjerne der har fulgt disse 3 konger mod denne kreation af en plade. Men de har gaver med, som hver især bidrager til den fulde enhed af ”Forward in Reverse”. Jeg kan kun sige de har haft en lang rejse bag sig og med denne udgivelse, håber jeg ikke der skal gå yderlige 20 år, før vi igen hører nyt fra Dizzy Mizz Lizzy.
