Alice Cooper

Store bands på en lille scene

Anmeldelse af: Aphyxion + Hearteater. Stengade, Kbh. 06. september 2019

Man kunne godt mærke, at loftet var ved at blive sprængt af den energiudladning, der kom fra de to akter på scenen denne aften.

 

Nej, hverken Hearteater eller Aphyxion betegnes som “store” set i den gigantiske skala med Metallica øverst i dette eksempel (omend netop jyske Aphyxion har varmet op for Metallica før.).

Men når man betragtede, hvad billetprisen lå på for at se “kun” to danske navne, hvor mange publikummer der reelt ankom, hvordan de respektive shows fra de to orkestre blev leveret, så synes man alligevel, at de begge fortjener at optræde på større steder.

 

Hearteater
Disse drenge har jeg efterhånden fulgt en del både live og på plade. Ganske enkelt må jeg sige, at kadencen bare bliver sat højere og højere for disse ungersvende hver gang, så man benoves over, hvor dygtige de er til deres gebet.

Det går helt ind i – netop – hjertet.

Denne aften var der dårligt plads til bandet, der var sprælske og imødekommende end set før for mit vedkommende, og har man set forsanger Emil skeje ud før på en scene, så er det næsten en skam, at han ikke er i stand til at kravle under loftet, for han ville gøre det, hvis han kunne.

Stilen er efterhånden en videreudvikling af noget moderne metalcore, der møder post-hardcore, så skal man nørde lidt vil jeg da kalde det neo-metalcore (den må I gerne tilskrive mig!).

Lyden var med bandet praktisk talt det meste af vejen, og vi fik især numre fra deres seneste skive – som der er linket en anmeldelse til tidligere i denne artikel – og man kan bestemt se, at deres livetække er kommet til dem, omend selvsamme forsanger mangler lidt mere selvtillid på scenen, men der er intet at klandre på den vokal.

 

Aphyxion
Hvad gør man, når man har store armbevægelser, højt ambitionsniveau og gerne vil ramme et *AHEM* anderledes publikumssegment, men forsangeren bedyrede for to skiver siden (Aftermath, 2016), at ren vokal ikke ville gjalde fra forsangerens røst?

Jamen, så lader man da bare bassisten om den opgave, nu man alligevel er gået i den lidt mere polerede retning (jeg siger ikke “poppede”, men bestemt knivskarpt skåret!).

Er man til den stil, så vil man elske bandets udvikling på deres nyeste, Void, der udkom tidligere på året. Det er bestemt en smags sag, hvor deres – i forvejen – ret så polerede lyd gik mere i en retning af noget moderne metalcore, men bestemt også med personlig sangskrivning, der ikke kan lade sig kategoriseres, hvor der blev givet køb på deres lidt mere tungere melo-død lyd, om man vil.

Der hersker et hashtag, der hedder #AphyxionSkufferAldrig, og når man nu befinder sig i jantelovs-DK, så korslægger man da armene og venter spændt på, hvordan bandet vil udnytte sådan et trangt lokale, som spillestedet er.

Men jeg ender simpelthen med at køre i ring med mig sig af gentagelser over, hvor imponeret jeg gang på gang bliver af dette unge ripensiske band, for jeg foreslår – formentlig for Satan må vide hvilken gang – at hvis man skal vise, hvordan man agerer på en scene, uden det bliver for meget, men bestemt heller ikke for lidt, så skal man se på Aphyxion.

Derfor denne indledning med min egen lille pladeanmeldelse, hvor man da også fandt et par stykker numre live denne aften, og indhyllet i røg klarede bandet lyden skarpt med fordelt vokalt på to vokalister.

Så var det pengene værd? Ja, det var det, og (mindst) Aphyxion er skabt til at befinde sig på en større scene.

For at udnytte spaltepladsen vil jeg lige afrunde med lidt forhåndskritik til næste plade fra drengene:
Det fungerer godt nu med numre med ren vokal også, men forfald for den onde geds skyld ikke til vers-omkvæd-vers, hvor der går popstar i omkvæddet og forsøgt brutalitet i versene.

Det var bare det, vi ses forhåbentligt nok et større sted næste gang!

Lad os da lade Mark Stoumanns billeder fra aftenen så tale for sig selv, nu anmelderen her mangler ord:

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

REVIEW OVERVIEW

Hearteater
Aphyxion

Discover

Latest

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...

Fotoreportage: Artilley + Manticora

Fotoreportage fra: Artillery + Manticora. Amager Bio, Kbh. 04. september 2020. Hvordan ser metalkoncerter ud anno efteråret 2020 i denne tid? Det kan du få...