Alice Cooper

Tak for alt, Ozzy!

-










  • Ozzy Osbourne

2









Anmeldelse af: Ozzy Osbourne, Copenhell d 22. juni 2018

Ozzy osbourne tog afsked på copenhell 2018 og det skabte blandende følelser

Der var mødepligt ved Helviti fredag aften, da The Prince of Darkness, med det borgerlige navn John Michael Osbourne skulle på scenen. Jeg har alt respekt for Ozzy Osbourne. For alt hvad han har været med til at udrette og skabe gennem hans karriere. Men samtidig må jeg også være ærlig med mig selv.. – stop mens legen er god.

Han sagde farvel sidste på Copenhell med Black Sabbath og i aftes gjorde han det samme med hans solo materiale. Akkompagneret af bl.a. guitarist Zakk Wylde, blev vi trukket gennem en masse klassikere som: “Bark at the Moon”, “Mr. Crowley” og “I dont know”, imens Ozzy krumrygget listede rundt på scenen og udbrød: “I love you all!”

Man kan ikke forvente meget af en mand på 69 år. Hans udtale er flere gange udtydelig og han rammer sjældent tonerne rent. Men han står på scenen. Det gør han sgu! Der var da også overskud til at give et par Black Sabbath numre: “Fairies Wear Boots”, “Paranoid” og “War Pigs”.

Under nummeret “War Pigs” forsvandt Ozzy lige pludselig og guitarist Zakk Wylde startede en solo af en anden verden. Ja, det virkede som om at hans instrument havde fortjent et utal af orgasmer. Han blev ved i 10 minutter! Trommeslager Tommy Clufetos tog derefter over og trommebaskede i yderligere 10 minutter, imens Ozzy stadig var væk og man begyndte at spørge sig selv, om han mon var okay?. Han kom dog tilbage til sidst. Må guderne vide hvor han var blevet af.

Da Ozzy vendte tilbage til scenen kunne koncerten forsætte og vi fik klassikere som: “Shot In The Dark” og “Mama, Im Coming Home”. Det skabte nostalgisk følelse og fællessang på hele pladsen. Men jeg havde stadig i tankerne at han burde stoppe inden han gør sig selv til grin. Hvis ikke det allerede er forsent.

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

Foto: Mark Stoumann

 

 

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories