Anmeldelse af Mew + support: Blue Foundation, d. 29/05-2025 i Aarhus Congress Center.

Mew leverede en fremragende, og ikke mindst bevægende afsked, da de spillede i Aarhus sammen med Blue Foundation.

Foto: Bastian Reinholdt Madsen

Blue Foundation

Salen bliver meget passende badet i et kraftigt blåt lys fra scenen, hvilket varsler, at aftenens opvarmning går på i den allerede nu godt fyldte sal i Aarhus Congress Center. Blue Foundation er ikke et band jeg har hørt super meget, og nærmest slet ikke siden, hvad jeg anser som deres storhedstid tilbage i midten af 00erne.

Det bliver lige så drømmende og svævende musikalsk som jeg husker det, og bandet spiller nu engang godt, om end deres lyd og udtryk ind imellem får dem til at fremstå nærmest anonyme. Der er kraftig bagbelysning på scenen, så man sjælden (hvis overhovedet) får øjenkontakt med bandet, hvilket passer ganske glimrende til hvor drømmende gruppens musik egentlig er. Der er sporadiske kraftige elementer af shoegaze at spore blandt gruppens virkemidler.

Sammenspillet er lækkert, og vokalerne skinner rigtigt flot igennem her til aften. Hertil hjælper en ganske udmærket lyd, bandets musik med at kunne sprede sig fint rundt blandt de mange publikummer i salen. Den meget indadvendte fremførelse af musikken passer egentlig fint til gruppens stil og udtryk, selvom det også ind imellem virker ærgerligt, at der ikke bliver henvendt bare en anelse mere til det fremmødte og glade publikum.

Sætlisten kan jeg desværre ikke udtale mig meget yderlige om, end at den absolut fungerer, også til trods for at alle numre ikke er helt lige spændende. Desværre spiller gruppen ikke det ellers fremragende ’As I Moved On’ som er det nummer denne anmelder bedst husker gruppen for. Man kan ikke få alt hvad man drømmer om, heller ikke på trods af at musikken er drømmende. Også selvom dette nummer havde været en god tilføjelse til aftenens korte opvarmningssæt.

Blue Foundation underholder det fremmødte publikum på fin vis, med deres drømmende og håbefulde musik. Det er tydeligt at stemningen stiger i salen i løbet af deres koncert, og spændingen stiger støt, op til at aftens afskeds navn kan indtage scenen i Aarhus.

Blue Foundation, Foto: Bastian Reinholdt Madsen

Mew

Aftenens hovednavn er af en sådan kaliber, at denne anmelder dengang han var en ung knejt, ikke ville indrømme, at han godt kunne lide dem. Det var simpelthen ikke sejt nok, i de kredse jeg kom i at høre Mew, især ikke da de virkelig brød igennem hos det danske publikum. Man var en elitær og dum teenager, der ikke turde stå ved sine holdninger. I dag kan jeg heldigvis godt med stolthed i stemmen proklamere, at Mew er et fremragende band, og dette stadfæster gruppen blot igennem deres aarhusianske afsked.

Jublen vil nærmest ingen ende tage, når gruppen fyrer det ene hit efter det andet af. Man ved også at det bliver en solid sætliste, når ’Special’ og ’The Zookeeper’s Boy’ bliver fyret af i forlængelse af hinanden, henholdsvis som tredje og fjerde nummer her til aften. Så er stemningen ligesom sat tidligt og publikum med på noderne, hvor man bl.a. på de forreste rækker ser flere tilskuere græde til gruppens følelsesladede og dejligt melankolske men alligevel håbefulde musik.

Bandet har et fuldstændigt eminent sammenspil, der ligeledes fungerer utroligt godt sammen med de visuals som benyttes. Bl.a. fungerer gruppens duet med en optaget backing vokal rigtigt godt i et nummer, også til trods for at aftenens musikvideo visuals, ligner at de er downloadet fra en YouTube video, der blev uploadet i 2005. Ind imellem ligner gruppens musikvideoer slet og ret at de er blevet optaget med en kartoffel; især på aftenens store skærm. Til trods for dette så spiller lyset og visuals stadig utroligt godt sammen med musikken, og skaber en utroligt lækker og dynamisk ramme for aftenens musikalske udfoldelser.

Lyden er fremragende under Mews koncert denne aften. Jovist, guitaren kan godt lige trænge til et nøk opad ind imellem, men den kan høres og er alligevel sjældent det bærende element i Mews musik, der i høj grad ofte holdes oppe af lækker synth, utroligt solide basgange og ikke mindst Jonas Bjerres fuldstændigt eminente vokal, der i meget høj grad sidder lige i skabet her til aften. Den mand kan virkelig synge så det batter, og dette bevises i sandhed her til aften. Desuden er de forskellige vokal harmonier utroligt lækre og veludført.

Aftenens sætliste kommer godt rundt i bandets diskografi, og vi får serveret en god portion af gruppens numre. Særligt kegler tager numre fra de tidligere plader, ’She Spider’ får, f.eks. sat lidt gang i danseskoene. En dejligt bred og velfungerende sætliste der viser lidt af alt hvad bandet har at byde på. Bandet har lige ledes en god energi og fremtoning på scenen, hvor de kommer godt rundt på de billedligt skrå brædder. Jeg imponeres særligt over hvor tung bassen lyder her til aften. Med den lyd som bandets bas har præsteret her til aften, kunne denne nærmest lige så godt have været med i et heavy band.

Mew forstår sig i sandhed på at levere en koncert man vil kunne huske, både som hardcore fan og mere standard tilskuer. Her til aften leverer de utvivlsomt en bevægende, utroligt kraftfuld og ikke mindst emotionel koncert. Det bliver i høj grad en vemodig afsked at skulle takke dette drømmende og melankolske band med de skønne melodier og den engle-agtige vokal adieu.