Alice Cooper

Hvem er Ivy Crown?

-

Anmeldelse af: Ivy Crown. Gehenna, Copenhell. D. 16. juni 2022.

Torsdagens første band startede bedre ud end onsdagens, men der er stadig plads til forbedringer for det nye band.

 

Fotograf: Anders Groos Mikkelsen

Konferencier på Gehenne-scenen, Sofia Schmidt, præsenterede Ivy Crown (IC) som “party animals”, hvilket jeg lige studsede over, men tænkte ikke videre over det, for kort derefter indtog bandet scenen: en trommeslager, en bassist og tre(!) guitarister. 

Under første nummer (introen) nærmede flere af dem mikrofonstativet på stift, så der blev skabt en lille suspense over, hvem der mon skulle synge. Til “Our Worst Days” kom forsangeren, Katrine, endelig på scenen. Hun var sammen med guitaristerne Ada og Elsa i dagens anledning inviteret med som gæster sammen med de faste medlemmer, Sara på trommer, Nadi på guitar og Maria på bas. Under “Bad Dream” gæstede også Emil fra Hearteater, hvilket gav en god dynamik til Katrines ellers lidt sarte vokal. Hun manglede noget bund og fandenivoldskhed, men jo længere tid hun sang, jo bedre blev det. Specielt under “Not Who We Are” viste hun mere personlighed og styrke. Det var tydeligt, at denne sang passede mere til hendes stemme og register. 

Ivy Crown er en eller anden grund blevet lidt en “guilty pleasure” i metalmiljøet i modsætning til Konvent og Myrkur, der er mere populære og “velansete”. Måske skyldes det, at I.C. er blødere og mere melodisk end førnævnte, men bandet gjorde alt for ikke at virke for “pæne” og kedelige. Selv under de to nye numre, de spillede mellem dem fra debuten Echo (fra 2019), havde de en god energi og tilstedeværelse på scenen. Flere gange undervejs råbte publikum “Ivy Crown!” taktfast – hvilket naturligvis smittede af på resten af publikummerne og bandet. 

“Rising”, der lukker debuten, var næstsidste nummer og havde næsten samme nerve som på studieversionen dog uden koret, hvilket var ærgerligt, da det var ét af højdepunkterne både på sangen og hele albummet. Koncerten blev afsluttet med “Run”, hvortil trommeslageren opfordrede kvinderne og pigerne til at crowdsurfe, hvilket også blev efterlevet, men flere mænd deltog også, hvilket kun gjorde det endnu mere festligt. 

Måske er det en juridisk stramning at kalde Ivy Crown for “party animals”, men decideret forkert er det ikke – de har nok bare brug for mere tid – så skal det nok blive RIGTIG godt og ikke kun lige-over-middel godt. 3 stjerner til Ivy Crown!

 

Se billederne fra Anders Groos Mikkelsen herunder:

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

REVIEW OVERVIEW

Ivy Crown

Share this article

Recent posts

The Devil IS fine AF

Som et musikalsk eventyr

En tidlig (og tung) julegave

Det muliges kunst

Helstøbt dyster debut

Popular categories

Hvem er Ivy Crown?Anmeldelse af: Ivy Crown. Gehenna, Copenhell. D. 16. juni 2022. Torsdagens første band startede bedre ud end onsdagens, men der er stadig plads til forbedringer for det nye band.   Fotograf: Anders Groos Mikkelsen Konferencier på Gehenne-scenen, Sofia Schmidt, præsenterede Ivy Crown (IC) som “party animals”, hvilket jeg...