Alice Cooper

I gør mig rundtosset, Dizzy Mizz Lizzy! 

-

Anmeldelse af: Dizzy Mizz Lizzy m.fl., d. 16. april 2022 i Royal Arena, København. 

Fotograf: Mads Pristed

Efter To års forsinkelse spillede Dizzy Mizz Lizzy endelig deres koncert i Royal Arena. Ventetiden har været lang, men om det var det værd, kan man roligt sige ja til. Men ikke for alle tre bands…

 

Bersærk

Bersærk er efterhånden blevet så store og et veletableret band, så de behøver ikke en lang introduktion. Men jeg har set dem fem gange live: Copenhell 2016 og 2018, When Copenhell Freezes Over 2020 og i Den Grå Hal 2021. Aftenens koncert var desværre deres mindst gode, men det skyldes ikke bandet.
Det var tydeligt, at publikum ikke var kommet for at se Bersærk, men det prøvede musikerne og specielt forsanger, Casper Roland Popp, at lave om på. De spillede alle de gode numre (“Blod og Stål”, “Skyggeland” og “Blodmåne”), men desværre ikke deres nye single “Hvem Havde Troet”, hvilket nok skyldtes dens langsomme tempo i forhold til næsten alle deres andre. Et af højdepunkterne var under “Mørke”. Tilbage til deres koncert i Den Grå Hal i november 2021 instruerede Casper Popp publikum i at synge omkvædet “I mulm og mørke / Igen og igen / I nat lukker vi ulven ind”. Det var en fremragende koncert, så jeg fik flashbacks til det og løftede aftenens koncert op fra at være “okay” til “god”. 

Bersærk har skabt en ny subgenre: Dansksproget, tung rock om hedninge, natur og nordisk mytologi. Andre bands kommer tæt på (Svartsot og Týr f.eks.), men de er for folkede og mere metal.
Dét beviste Bersærk også denne gang, hvor publikum bare skal øve sig mere på deres repertoire. Det var så godt, at jeg glemte helt at notere sangenes rækkefølge ned i første omgang (tak for sætliste). Derfor får Bersærk “kun” fire stjerner.

 

Bersærk sætliste:

  1. Blod & Stål
  2. Blodmåne
  3. Tordensol
  4. Mørke
  5. Skyggeland
  6. Dæmring
Fotograf: Mads Pristed

 

Psyched Up Janis

Apropos repertoire så kender jeg Psyched Up Janis’ bagkatakog ret dårligt. Jeg kender hitsene (“I Died In My Teens”, “I Think You Suck”, “Vanity” og “The Stars Are Out”), men det skyldes både, at de ikke har lavet ny musik i 23-24 år, men også at jeg er en my mere til forsanger, Sune Rose Wagners, andet band, The Raveonettes, som han har sammen med Sharin Foo. The Raveonettes er mere poppet, men også mere melankolsk, hvilket jeg synes bedre om lige i dette tilfælde. Man skal heller ikke kritisere en pizza for ikke at være en burger, men det virkede heller ikke som om, Sune Wagner og resten af bandet kom helt ud til publikum – dér var Bersærk lige bedre. 

Ærligt talt så virkede de underligt uaktuelle: De har ikke udgivet ny musik op til turnéen, hvilket kunne have skabt en forhåndsinteresse for specielt de yngre publikummer, der ikke var ung i 90’erne. De har ellers umiddelbart haft masser af tid til at udgive f.eks. en enkelt single.
Men forhåbentligt så annoncerer Psyched Up Janis nok snart en single eller album, så vil musikken give mere mening end koncerten. Derfor får Psyched Up Janis 3 stjerner.

 

Psyched Up Janis sætliste:

  1. Special One
  2. Waiting to Grab
  3. Where The Lights Won’t Shine
  4. I Died In My Teens
  5. Subsonic Why
  6. Modest Us
  7. I Think You Suck
  8. Strange Pier
  9. Shoot The Breeze
  10. The Stars Are Out
  11. Hopefully
  12. Vanity
  13. Now It’s Summer
Fotograf: Mads Pristed

 

Dizzy Mizz Lizzy

Koncerten blev startet ud med “Amelia part 1, 2, 3 + 4”, som afslutter Alter Echo-albummet, for derefter at fortsætte med “The Ricochet” og “In The Blood”, som åbner Alter Echo, og på den måde blev ringen “sluttet”, så en ny ring kunne begynde denne aften. Der var gåsehud, jubelbrøl og klapsalver mange gange blot i løbet af de første numre. Efter “In The Blood” talte Tim Christensen endelig til publikum, og de svarede ham prompte – han havde Royal Arenas 17.000 tilskuere i sin hånd. 

Under “Love Is a Loser’s Game” fik “Fællessang” på DR1 baghjul – folkelighed, rock og kærlighedsballade i smuk forening. Christensen behøvede kun at synge “I saw your face in the” før publikum tog over og ALLE sang, som om de ikke havde sunget i 2 år. Der blev også sunget med på “Rotator”, “Waterline” og selvfølgelig “Silverflame”, der afsluttede koncerten helt perfekt med et kendt, uptempo nummer og ikke en ballade. 

Balancen mellem grafik og livevideo fra scenen på storskærmene var også optimal. De sort-hvide live close-ups af bandmedlemmerne, Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis, fungerede rigtigt godt, specielt for dem som stod langt fra scenen og derfor ikke kunne se ordentligt, og grafikken passede til musikkens stemninger. Der var også gjort noget ud af lyset – det bevægede sig både rytmisk, organisk og hypnotiserende og gav sangene mere dybde, f.eks. var scenen badet i et blodrødt lys under “In The Blood”, og lyse lyskegler roterede hurtigt rundt om sig selv under “Rotator”. Måske simpelt, men effektivt. 

Med på scenen var udover trioen også “special guest star” keyboardspiller, Anders Stig Møller. Han fik næsten lige så meget “skærmtid” som de tre faste medlemmer. Møller har efterhånden spillet med bandet mange gange, måske er det på tide, at han bliver fast medlem? Det håber jeg.

Meget poetisk var det sidste nummer (før Silverflame som ekstranummer. red) “Say It To Me Anyway”, der har teksten: “Nobody knows when it’s gonna be over / Nobody knows when the time will run out”, og sådan fløj 1½ time afsted uden at kigge på mobilen undervejs. Som publikum kunne man bare stå og tage imod, lade sig fylde af musikken, stemningen og følelserne – sikke en lykke!

I forhold til deres koncert i Vega i juni 2021 havde Dizzy rystet posen lidt mere og spillede flere ældre numre og færre numre fra Alter Echo (uden “California Rain” og “Boy Doom”). Selvom man altid/ofte gerne vil have så meget musik som muligt (dog med undtagelse af Machine Heads marathonkoncerter), så savnede jeg ingen af deres andre sange, og det kan man (også) godt kalde et succeskriterie for en koncert. Dizzy gjorde mig helt rundtosset både som menig koncertgænger og koncertanmelder.

Derfor får Dizzy Mizz Lizzy topkaraktér – 5 stjerner!

 

Dizzy Mizz Lizzy sætliste:

  1. Amelia – Part 1: Nothing They Do They Do for You
  2. Part 2: The Path of Least Existence
  3. Part 3: Lights Out
  4. Part 4: All Saints Are Sinners
  5. The Ricochet
  6. In the Blood
  7. I Would If I Could But I Can’t
  8. Brainless
  9. The Middle
  10. Love Is a Loser’s Game
  11. Glory
  12. Rotator
  13. 67 Seas in Your Eyes
  14. Waterline
  15. Say It to Me Anyway

Ekstranumre:

  1. Thorn in My Pride
  2. Silverflame
Fotograf: Mads Pristed
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Bersærk
Psyched Up Janis
Dizzy Mizz Lizzy

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Dizzy Mizz Lizzy m.fl., d. 16. april 2022 i Royal Arena, København.  Fotograf: Mads Pristed Efter To års forsinkelse spillede Dizzy Mizz Lizzy endelig deres koncert i Royal Arena. Ventetiden har været lang, men om det var det værd, kan man roligt sige ja...I gør mig rundtosset, Dizzy Mizz Lizzy!