Alice Cooper

Folkelighedens forbandelse blev brudt

-

Anmeldelse af: Dizzy Mizz Lizzy d. 30. juni 2021 i Vega, København. 

 

15 måneders ventetid (siden Alter Echos pladerelease) blev forløst med en koncert, der både pleasede det progressive og folkelige på den “gode” måde.

 

Foto: Anders Groos Mikkelsen

 

Der er progressiv rock/metal (kompromisløse/innovative bands som Baroness, Vola, Gojira, Orbit Culture, Opeth, Devin Townsend m.fl.) og så er der modsætningen: traditionel folkelig rock/metal. I den kategori findes bl.a. Metallica, Volbeat, Magtens Korridorer, D-A-D, Five Finger Death Punch og Sabaton. Det er altså bands, der er bredt populære og måske lidt for kommercielle – også kaldet fadølssegmentet. Det er en “forbandelse” i metalmiljøet, som mange prøver at bryde, men hvor kun få lykkedes.

Og så er der også bands som er i grænselandet mellem at være progressive og folkelige heriblandt Slipknot, Rammstein, Korn, Baest, Bersærk og også Dizzy Mizz Lizzy. Ligesom bowling, fitness og Dalle Valle så har folkelig musik også sin charme, hvis kunstneren gør det på den “rigtige” måde. Og det gjorde Dizzys seneste plade Alter Echo fra 2020 absolut. Så var spørgsmålet “bare” om den også kunne det live

Koncerten bestod af to dele: Del 1 var hele Alter Echo-pladen, og del 2 var 6 gamle numre. Under del 1 snakkede forsanger Tim Christensen slet ikke med publikum, men det gjorde han derefter. Man fik mulighed for at fordybe sig og fortabe sig i musikken, ligesom man også gør på albummet. Det føltes som om, man var en ko, der blev lukket ud på græs efter en lang vinter i stalden, jeg hoppede og dansede næsten helt ligesom køerne (bare siddende, selvfølgelig).
Det var en fryd at høre et helt album fra ende til anden; noget, der meget sjældent sker live, fordi det kun er de “bedste” numre, der bliver udvalgt til sætlisten. Selv det fem-delte nummer “Amelia” var med, men den sidste del “Alter Echo” var instrumental playback. Det var meget ærgerligt, fordi publikum begyndte at snakke og gå i baren/på toilet, og fokus forsvandt.

I første del og på ekstranummeret fik Dizzy selskab af keyboardspiller og backing vokalist Anders Stig Møller, der har spillet sammen med bl.a. Turboweekend og Outlandish. Han var meget anonym ligesom Martin Nielsen (bassist) og Søren Friis (trommeslager), men specielt sidstnævnte brillerede på sit instrument alligevel.

Da Tim begyndte at synge første strofe af den første sang “In The Blood”: “I walk on water now and I can’t even swin”, var det som at kunne flyve med luften omkring sig, vind i håret og smagen af friheden til at flyve lige derhen, hvor man gerne ville hen – en følelse, jeg har savnet under Corona. Heldigvis gav Dizzy ikke en lyst til at ønske sig væk fra Vega – tværtimod.

“Wishing Well” var blevet støvet af og spillet for første gang i mange år, hvilket man godt kunne ane i forhold til “Silverflame” og “Waterline”, men det gjorde ikke spor. “Love Is A Loser’s Game” spillede Tim solo, men hele salen sang med. Enkelt, lidt “cheesy”, men effektivt.

Dette var 4. gang jeg så Dizzy live (Roskilde Festival 2010, på Østerbro stadion i 2014 og Fredagsrock i Tivoli 2016) og også den bedste. Det skyldes mest Alter Echo, fordi der er sådanne rå og civiliserede kreationer på pladen. Det var i anden potens, fordi det var live.

I forhold til Defecto og Junkyard Drive, som jeg også så i Vega i november 2020, drillede Corona mere dengang. Restriktionerne var blevet mere løse til aftenens koncert (så man nu behøvede ikke mundbind, når man bevægede sig rundt i salen), men man skulle stadig sidde ned, i modsætning til hvis man var udendørs, hvilket var træls, men det var jo ikke Dizzys “skyld”.
Så for en fabelagtig god koncert, hvor de ikke kunne have gjort noget bedre, får Dizzy Mizz Lizzy 5 stjerner.

Royal Arena (København), Arena Næstved, Aalborg Kongres & Kulturcenter, Ceres Arena (Århus), Jyske Bank Arena (Odense) og Copenhell, glæd jer til 2022!

 

Sætlist

Del 1:

The Ricochet (intro)

In The Blood

Boy Doom

The Middle

California Rain

Amelia – Part 1: Nothing They Do They Do For You

Part 2: The Path of Least Existence

Part 3: Lights Out

Part 4: All Saints Are Sinners

Part 5: Alter Echo (outro)

 

Del 2:

I Would If I Could But I Can’t

Brainless

Wishing Well

Love Is a Loser’s Game

Waterline

Silverflame (ekstranummer)

 

Se flere billeder fra koncerten herunder af fotograf Anders Groos Mikkelsen:

Fotograf: Anders Groos Mikkelsen
Fotograf: Anders Groos Mikkelsen
Fotograf: Anders Groos Mikkelsen
Fotograf: Anders Groos Mikkelsen
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Dizzy Mizz Lizzy

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Dizzy Mizz Lizzy d. 30. juni 2021 i Vega, København.    15 måneders ventetid (siden Alter Echos pladerelease) blev forløst med en koncert, der både pleasede det progressive og folkelige på den "gode" måde.   Foto: Anders Groos Mikkelsen   Der er progressiv rock/metal (kompromisløse/innovative bands som Baroness,...Folkelighedens forbandelse blev brudt