Anmeldelse af Zeal & Ardor + support: Konvent, Train, Aarhus d. 22/04-2025.

Paven er død, og dette gav tydeligvis det satan-elskende schweiziske Zeal & Ardor ekstra blod på tanden, da de sammen med københavnske Konvent lagde vejen forbi Train i Aarhus.

Foto: Amanda Gaarsdal

Konvent

Da jeg ankommer på Train er aftenens support allerede gået på, og der er godt proppet på Train. Det giver lidt udfordringer i forhold til at finde en god plads, for folk står lidt som sild i en tønde fokuseret omkring baren. Det er lige godt presset nede hos publikum, hvilket bliver en tendens for hele aftenen. I det mindste viser det et godt og stærkt tidligt fremmøde sådan en tirsdag aften!

Konvent spiller no-nonsense tung dødsdoom, med en utrolig dybde og sans for melodi. Desværre gør lyden at denne sans for melodi slet ikke får lov til at skinne ordentligt igennem. De fleste numre er guitaren faktisk så godt som uhørlig, imens rummet er domineret af tunge trommer og et af de formentlig dybeste growls indenfor det danske kongerige. Bevares der bliver rettet op på det løbende, min vi når aldrig lydmæssigt helt op at ringe desværre.

Sangerinde og frontperson Rikke Emilie List har mildest talt en vild vokal, der kan blive helt afsindigt dyb, nærmest som en subwoofer, men i denne anmelders øjne brillierer sangerinden særligt med sine skrig. Stærke stærke vokal leveringer her til aften.

Der bliver heldigvis rettet lidt op på lyden igennem koncerten, så Aarhus kan mærke de ti tons tunge riffs klaske imod ansigtet. Det fanger ikke alle, og Konvent er måske også en utraditionel åbner for et band som Zeal & Ardor, men for denne anmelder fungerer det nu ganske godt, i hvert fald når lyden spiller. Problemet med doom er bare at mange (især danskere) lader til at få det virkelig tunge og dystre af det lidt galt i halsen. Dette kan også ses på at den headbanging vi ser blandt publikum er meget sporadisk, ligesom at de fremmødte desværre har en ærgerlig tendens til at sludre lidt meget i løbet af showet.

Bandet har en god og meget, i forhold til deres musikalske udtryk, passende optræden og aftenens lys gør det egentlig godt for kvartetten. Det bliver dejligt dystert og svævende. Den gode tyngde i musikken gør også at der ses sporadisk nakke vip.

Konvent spiller så absolut fremragende, og leverer en glimrende opvarmning til aftenens mere letfordøjelige hovednavn. Til trods for at have kæmpet lidt med lyden og et måske lidt inaktivt publikum, formår Konvent stadig at varme i hvert fald denne anmelders ører og nakke op.

Zeal & Ardor

En kort pause hvor man kun lige med nød og næppe når at finde en lidt bedre plads, overstås før aftenens hovednavn går på scenen. Dette gøres til stor begejstring fra publikum. Denne jubel bliver et kendetegn for koncerten, en jubel der nærmest ingen ende vil tage. Band og publikum er på i en symbiose, og moshpitten starter også hurtigt op midt i salen. Der er rigtigt god energi denne tirsdag aften. Dette ses særligt da ”The King is dead” i Wake of A Nation skiftes ud til fordel for ”The Pope is dead”.

Det er endnu ikke lykkedes Zeal & Ardor at have en dårlig dag på kontoret når jeg har set dem, og i aften er bestemt ingen undtagelse. Gruppen har publikum i deres hule hånd, og der er dejligt meget fællessang igennem koncerten. Dette forstærkes naturligvis kun yderligere af den call & response natur der er i hele konceptet bag det schweiziske band. Blanding imellem det blackede og det mere spiritual og blues inspirerede har alle dage været en sjov idé, der bare virker utroligt effektivt.

Energiniveauet ligger hos både band og publikum utroligt højt, særligt for en tirsdag aften i Aarhus. Bandet er helt vildt på med store armsving og en intens energi, som passer afsindigt godt til musikken. Så god energi på en tirsdag er ikke ofte set på disse breddegrader. Vi ser ligefrem adskillige crowdsurfere, og her skal Train have ros for deres håndtering af dette, som tidligere har været under al kritik. I dag klares det på den rigtige måde.

Lyden er glimrende under Zeal & Ardors musikalske udfoldelser, hvor alt lader til at gå rent og klart igennem. De forskellige vokaler ligger rigtigt dejligt underbyggende for det samlede mix. Guitaren skærer godt igennem imens trommerne lægger en god bund og rytme. Bassen leveres af backing track, hvilket altid er lidt ærgerligt i denne anmelders øjne. En bassist på scenen har tidligere klædt gruppen utroligt godt, så hvorfor man ikke har en sådan med, lader en stå en undrende tilbage.

Zeal & Ardor har en fremragende og stor sætliste med. Til trods for sætlistens størrelse, er koncerten egentlig ikke lang. Gruppen skriver generelt relativt korte numre, og man når derfor også at få meget kvantitet for ens penge her til aften. Heldigvis er det kvantitet med kvalitet og sange som ’Row Row’, ’Göterdämmerung’, ’Don’t You Dare’, ’Ship On Fire, ’Blood In the River’ og ikke mindst ’Devil Is Fine’ tager virkelig kegler hos det fremmødte og godt tændte tirsdags publikum. En alsidig og dejligt bred vifte af schweizisernes fremragende katalog.

Zeal & Ardor leverer her til aften en fremragende koncert med god lyd og en rigtigt stærk og nærværende optræden på et i mine øjne lige lidt for proppet Train. Publikum spiller med på noderne, med masser af energi via moshing, headbanging og ikke mindst crowdsurfing. En sand fornøjelse at være på Train denne aften, hvor man som gæst virkelig har fået sig en på opleveren.

Herunder kan du se et galleri fra aftenens tungheder, lavet af vores fotograf Amanda Gaarsdal: