Alice Cooper

Viborg tur-retur del 2 – VMF 2020


Anmeldelse af: Viborg Metal Festival. Paletten, Viborg. 07. marts 2020. Del 2/2.

Andendagen til årets Viborg Metal Festival bød på alt lige fra folk metal, til ekstremmetal og over i den mere djentede core, til old school metal, til klassisk tung død. Særligt et band overraskede enormt meget denne dag.

Foto: Amanda Gaarsdal

 

(Læs del 1 af Viborg Metal Festival 2020 HER.)

Ligesom med førstedagen til Viborg Metal Festival 2020 kommer jeg desværre for sent til første band pga. arbejde hjemme i Aarhus. Derfor går jeg glip af Herezy, som jeg ellers enormt gerne ville opleve. Forhåbentlig byder muligheden for at blive rusket igennem af deres thrash metal sig snart igen.

 

From North

Således bliver From North det første, jeg oplever her til aften. From North spiller folk metal uden livebrug af de klassiske folkeinstrumenter. Således bliver oplevelsen mere den af et melodisk metal band, hvor der bliver tilsat nogle folk elementer. Bevares, folkeinstrumenter er da klart en del af musikken, men disse bliver spillet via playback. Dette virker her til aften ikke super godt, da playbacken ofte har en tendens til at drukne ud i de egentlige liveinstrumenter, hvilket får en til at tænke, om ikke bandet blot skulle have nogen til at spille de manglende instrumenter.

Bandet spiller godt og forsøger på at komme ud over scenekanten, men publikummet tynder alligevel meget ud i løbet af koncerten. Det er egentlig ærgerligt, for From North spiller på ingen måde dårligt, og omend deres musik egentlig ikke er dårligt og ikke er synderligt unik, så er den stadig fint udført.

Lyden fungerer godt med liveinstrumenterne, og den flotte melodiske manderøst sidder rigtigt godt i aftenens mix. Som nævnt er det dog desværre ofte som om, at de folkelige instrumenter drukner lidt i mixet, og man derved står tilbage med noget mere standard metal, end hvad From North egentlig laver.

Musikken er desværre bare lidt forglemmelig og er sjældent synderligt mindeværdig. Der er heller ikke just brugt meget på selve folk-udtrykket live, hvilket kan give store diskussioner, når man taler om denne type musik. Bør et folk metal band spille i udklædninger, der passer til musikken eller ej? Personligt kan jeg godt lide, når at man går helt ind på et tema og gør alt for at leve op til det. Det gør From North ikke, og det bevirker blot, at det  desværre virker som om, at man kun gør koncerten halvt.

From North bliver altså en ret middelmådig og forglemmelig oplevelse på Viborg Metal Festival. De spiller ikke dårligt, og der er intet galt med musikken, men det bliver bare ikke mindeværdigt på noget tidspunkt.

 

CABAL

En kort pause for at hente en øl og samtale med det dejlige folk, der årligt vender tilbage til Viborg Metal Festival, og så er det ellers tid til at byde en gruppe danskere velkommen hjem fra deres seneste turné i Nordamerika. For at det ikke skal være løgn, er bandet netop kommet hjem, og man kan næsten ikke mærke på dem, at de må være jetlaggede. Forsanger, Andreas Bjulver Paarup, melder tidligt ud, at han desværre har fået sig en skade i knæet og derfor ikke kan tonse ligeså meget igennem, som man ellers er vant til fra den side. Det sagt, så er vokalen stadig enormt intens og voldsom og lever fuldt op til de tidligere gange, jeg har haft muligheden for at opleve CABAL.

Bandet spiller eminent. Alt sidder lige der, hvor det skal, og man kan virkelig mærke, at dette band har brugt uendeligt meget tid i øvelokalet for at kunne spille de djentede riffs så tight, som det rent faktisk lykkes dem. Det er mildest talt imponerende.

På trods af at CABAL spiller en genre, der ikke lige er min kop øl, så må jeg altså sige, at de er et enormt professionelt band, der virkelig forstår sig på at levere en koncert. Det bliver lidt meget med de mange breakdowns, men musikken bærer det egentlig glimrende. Det er tungt, måske noget af det tungeste vi overhovedet har herhjemme. Blandet med den enormt voldsomme vokal fra Paarup fungerer dette fremragende.

Lyden er glimrende under CABAL, hvor alt går godt igennem, og vokalen netop får lov til at være præcis så voldsom, som den bør være.  Desværre kan man bare godt mærke på bandet, at de er lidt udkørt. Der er ikke den helt samme energiudladelse, som man er vant til fra CABALs side.

Der opstår desværre nogle tekniske problemer midt i sættet, som gør, at der bliver skåret et nummer af aftenens sæt, hvilket er enormt ærgerligt, da publikum gerne ville have mere. CABAL får dog leveret en glimrende koncert på trods af jetlag, knæskade og tekniske problemer. CABAL kan noget, som de færreste indenfor deres genre kan og da særligt under de danske himmelstrøg.

 

Vicious Rumors 

Fra festivalens mest moderne indslag til det sandsynligvis mest old school. Vicious Rumors fra USA er landet i Viborg, og de har tænkt sig at vise, at de gamle dyder endnu ikke er døde.

Jeg kender slet ikke til dette band, før de går på scenen, og fra starten af koncerten bliver jeg blæst bagover af, hvor enormt god energi og bundsolide musikalske evner, Vicious Rumors rent faktisk besidder. Man kan på ingen måde mærke, at dette band har spillet siden 1979, udover at deres musik virker mere autentisk og gennemført end de nyere old school-bands.

Bandet spiller mildest talt imponerende. Guitarerne er skarpe, og der er masser af enormt fed soli, imens vokalen varierer fra mellemtone til skinger, uden at det bliver for meget. Bandet kommer enormt godt rundt på scenen, og jeg mindes ikke nogensinde at have oplevet et old school metal-band på Viborg Metal Festival, hvor så meget af publikum bliver i salen igennem hele koncerten. Jylland er kendt for at intet andet end dødsmetal-dur, og den fordom holder normalt også stik, men her til aften rammer Vicious Rumors altså bare plet ikke blot hos denne anmelder, men umiddelbart hos hele publikummet.

Det gavner kun koncerten, at lyden er så skarp, som den er, da det gør det enormt nemt at leve sig helt ind i musikken fra Vicious Rumors, der altså bare fungerer og kører ad skinner her til aften. Inden koncerten havde jeg ikke forestillet mig i min vildeste fantasi, at jeg ville blive blæst bagover af et old school metal-band, som jeg aldrig havde hørt om, men Vicious Rumors overrasker altså enormt positivt.

Man kan på intet tidspunkt mærke på medlemmerne, at de er ved at være oppe i alderen. Samtlige medlemmer leverer fuldt ud, hvad man havde kunne forvente af dem i storhedsperioden i 80erne, hvor ungdommen også var med dem. At de stadig kan levere en så god en koncert er mildest talt imponerende. Det vil blive hårdt at skulle forsøge at overgå den magtdemonstration af en koncert, som Vicious Rumors netop har smækket i hovedet på Viborg.

 

Bölzer

Dette år får de vidunderlige pølser ude foran festivalen fra alle jyske metalleres yndlings pølsefar, Christian, selskab af deres noget ondere (næsten) navnefælle i bandet Bölzer. Bölzer er indebrændt ekstremmetal af den lede skuffe, og musikalsk kan dette projekt virkelig sparke røv på ufatteligt mange af deres ligesindede bands rundt om i verden.

Røvsparkningen er dog lidt anderledes live, når man spiller med et tomandsprojekt og ikke gider at hyre ekstra musikere. Det er bestemt stadig indebrændt og vredt, men det med at gå totalt amok sker ligesom bare ikke. Bölzer bliver meget indadvendt, og selvom det kan have sin charme, er musikken altså umiddelbart bare lige det mere eksplosiv, end hvad aftenens optræden er. Det tager sgu helt ærligt noget af oplevelsen, at der ikke er et band til at udføre musikken, omend musikken jo rent faktisk er solid. Bevares, forsanger og guitarist, KzR, kommer da lidt rundt på scenen og lever sig egentlig godt ind i musikken, men det bliver stadig lidt for introvert for Viborg Metal Festival festival.

Lyden er glimrende og passer rigtigt godt til musikken, som i forvejen er smadret. Der er godt nok heller ikke mange instrumenter at skulle tage hensyn til, men lyden fungerer, og vokalen virker inderlig.

Alt i alt leverer Bölzer altså ikke en koncert, der vil gå hen i VMF-historien. Alligevel må vi tage hatten af for, at Viborg Metal Festival rent faktisk tager chancen og hyrer et projekt som Bölzer, som er af enormt høj kvalitet, men på ingen måde er noget for alle, og så endda sætte dem på som næstsidste band lørdag aften. Det er vovet, og det kan vi fra Metal A Day kun hylde!

 

Taake 

Så er det sagorasme blevet tid til, at der skal død på bordet! Vi skal rives rundt af norske Taake, som i øvrigt er et band, jeg har fået anbefalet mange gange, men aldrig rigtigt er endt med at se.

Aftenens oplevelse efterlader mig dog desværre ikke enormt imponeret.

Det hele bliver lidt for monotont i forhold til, hvordan jeg sædvanligvis kan lide min død, og så er det musikalske simpelthen bare ikke spændende nok helt generelt. Bland så dette med et band, der desværre ikke virker som om, at de rigtigt magter at være her i aften, samt et publikum der på nuværende tidspunkt er blevet så tyndtbefolket, at det nærmest er synd at have lokket et band fra Norge til Viborg for at spille, så ved du nogenlunde, hvad vi har med at gøre. Det er sgu lidt synd, og det spiller altså bare ikke så godt, som det burde.

Lyden er ikke helt fantastisk, men heller ikke sådan, så den er decideret dårlig. Det rammer bare ikke helt rent ind hos publikum her til aften, og der opstår på intet tidspunkt den fest eller stemning, som man er vant til på denne festival.

Atter engang går turen tilbage imod Aarhus, og jeg får atter engang ikke slutningen af sidste band med, men jeg føler umiddelbart heller ikke, at jeg glip af det store, for Taake har igennem det af deres koncert, jeg når at opleve, vist sig som et lidt småkedeligt liveband her til aften. Det kommer i hvert fald ikke til at batte, og de sidste ti minutter, jeg går glip af, fordi jeg skal hjem og desværre på arbejde søndag, forventer jeg heller ikke kommer til at redde en lidt tam afslutning på festivalen. Dette er ikke kun fra bandets, men i ligeså høj grad fra publikums side

Dette er afslutningen på årets Viborg Metal Festival, og sidste festival der kommer til at foregå i de ellers dejlige og velkendte rammer på Paletten. Næste år er ambitionsniveauet sat ekstremt højt, hvor festivalen rykkes til tinghallen, og man sigter efter 2000 gæster og 20 bands. Det tør roligt siges, at 2021 bliver det mest ambitiøse år i festivalens eksistensperiode, der hvis planerne lykkedes, vil løfte festivalen til at blive Danmarks største indendørs-metalfestival.

Her fra Metal A Day ønsker vi god vind til OLM-crewet, og så ses vi til Danmarks største indendørs-metalfestival i 2021! Viborg i kan fandme noget!

 

Koncertgalleri fra andendagen af Amanda Gaarsdal her:

From North
CABAL
Vicious Rumours
Bölzer
Taake

Discover

Latest

Endnu dybere ned i afgrunden

Anmeldelse af: CABAL - "Drag Me Down". Udgives 03. april 2020 via Long Branch Records. Salamanderøjne og flagermusevinger er byttet ud med auditiv død og...

Mølgaard anbefaler: Metal i hjemmet

Har du brug for lidt inspiration til de lange dage som hjemmegående, så er her en “top 4” over forslag til, hvad du kan...

Paralyserende, paranormale Parkway

Anmeldelse af: Parkway Drive - Viva The Underdogs. Udgives: 27. Marts 2020 via Epitaph Records Against the grain, Against the odds, Against the world, Forever...

Den røde, vibrerende tråd

Anmeldelse af: Chronicle - "Demonology". Udgives 27. marts 2020 via Mighty Music. Chronicle rammer jackpot på anden fuldlængde, der kaster omkring sig med en røde...

Rebelsk fuldtræffer i topklasse

Anmeldelse af: Justify Rebellion - The End Justify The Means. Udgives 27. Marts 2020 via Mighty Music / Target Group.  Justify Rebellion fra Slagelse udgiver...