Alice Cooper

2018 – året der gik – Bastian

-

Vores arbejdsomme anmelder Bastian reflekterer over det forgangne år:

2018 har for mit vedkommende været et begivenhedsrigt år

Jeg tror aldrig, at jeg har været til så mange forskellige koncerter samt på så mange festivaler, som jeg kom det i løbet af det seneste år. Samtidig har 2018 været et år med utroligt meget fed ny musik og ikke mindst en håndfuld af de mest imponerende koncerter, som jeg til dato har haft fornøjelsen af at opleve.

2018 har blandt andet givet os fede nye danske udgivelser, hvor min personlige favorit må være ’’Jord’’ fra aarhusianske MØL – det album har rykket lige siden dag et, og jeg er ufatteligt glad for, at jeg fik købt den allerede til release party nede på Escobar i Aarhus. Drengene har lavet en plade, der overgik alle mine forventninger, og det siger alligevel en del.

Derudover leverede esbjergensiske Kellermensch en formidabel koncert til dette års Wacken Open Air, hvor de i sandhed bevidste deres værd ved at hive en god portion mennesker ind til en energisk koncert på trods af et tidligt starttidspunkt.

Hele to koncerter har kunnet rykke sig op på topkarakterer fra min side i år, og begge disse koncerter og bands bør da helt klart også nævnes! Først var det Heilung, som fortryllede mig og formentlig samtlige publikummer i DR Koncertsalen i efteråret. Jeg kan stadig ikke få armene ned over hvor god og veludført, den koncert føltes at overvære. Smukt er det rette ord. Derudover overraskede canadiske Archspire med en koncert, der overgik alt forventning, både i intensitet, teknik og i særdeleshed også humor, på VoxHall i Aarhus. Et spirende håb på at teknisk død virkelig kan ramme nogle nerver live.

Derudover har der været koncerter med musikere og bands, som jeg har villet opleve i mange år. Her står særligt koncerten med Dead Cross til dette års Roskilde Festival samt det lækre show fra A Perfect Circle under dette års NorthSide festival tydeligt i hukommelsen. Derudover var det en særlig fornøjelse, og overraskelse at blive hevet op på scenen for at spille guitar under Kvelertaks koncert på Lille Vega.

Internationalt har særligt Slugdge imponeret med deres seneste udspil, ’’Esoteric Malacology’’, som i sandhed er mesterligt udført teknisk dødsmetal. Derudover ramte et af mine favoritbands i form af Corrosion Of Conformity den rent hjem allerede tidligt på året, med deres ’’No Cross No Crown’’, der ligeledes lagde grobund for en fed koncert på Hades-scenen til dette års Copenhell. Derudover har både Anaal Nathrakh og Rivers of Nihil leveret nogle fremragende albums, der har fået lov til at blive afspillet en del her på matriklen.

Dog har 2018 heller ikke været en total dans på roser.

Jeg har oplevet ligeså store fadæser, som jeg har oplevet fede ting i løbet af i år. Bands, som er meget anerkendte hos masser af fans, har simpelthen ikke kunne levere varen, og virker blot som en skygge af de muligheder, der er indenfor deres respektive genrer. Både Led Zeppelin-klonen Greta Van Fleet og det utroligt tamme rockband Rivals Sons leverede for eksempel nogle ekstremt kedelige og intetsigende koncerter til dette års NorthSide-festival.

Middelmådighed er åbenbart blevet utroligt eftertragtet, og folk vil helst have den samme opskrift med nye mærkater fremfor noget, der er reelt nyt eller et nyt take på noget velkendt. Det er en skam. Derudover fuckede Wacken-koncerten med førnævnte Heilung totalt op, og bandet endte med kun at spille et halvt sæt. Publikum var mildest talt skuffede, og viste det ved at stå og skråle efter mere Heilung i lige godt en halv time efter endt koncert. Der kunne Wacken godt lige have vist sig fra en bedre side.

Vi har desuden en kedelig tendens herhjemme som metalfans til synes, at vi skal brokke sig over alt imellem himmel og jord. Et program på en festival kan aldrig blive godt nok, og Copenhell får evigt mange tæsk for at hyre en masse bands, som ikke altid lige er det, som et mindretal af folk ønsker at se. Er det virkelig ikke nemmere at bare springe de ting, som man ikke gider at se, over? Hvorfor skal man evigt brokke sig, og ikke i stedet blot vælge sine oplevelser ud fra, hvad man godt kan lide?

Men hvad skal der så ske af gode ting i 2019 fristes man til at spørge. Jeg behøver vel dårligt at nævne FUCKING TOOL på Copenhell!? Jeg har, sammen med utallige andre, ventet ufatteligt længe på, at Tool skulle komme til Danmark igen, og endelig sker det. Der skal jeg satme være tilstede!

Derudover kommer der en masse spændende bands til Danmark i løbet af næste år. Blandt andet svinger post-metal bandet Sumac forbi Danmark, og de kommer ikke kun til København, men fandeme også til Aalborg på det intime hippiespillested 1000Fryd. Kæft, et scoop! Derudover kommer Mastodon til Aarhus med intet mindre end Kvelertak og Mutoid Man – det er sgu en solid lineup!

Desuden har Viborg Metal Festival og Royal Metal Fest allerede nogle glimrende programmer. Lige lidt for meget død til min smag, men når bare det er god død, ja, så klarer vi den jo nok!

2019 skal nok blive et spændende og begivenhedsrigt år, og så må jeg lige gentage: Vi ses til motherfucking TOOL!

Over and out!

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier