Endnu et Copenhell er vel overstået, og årets festival har budt på flere gode oplevelser end normalt.
Foto: Tommy Skøtt.
I 2018 peakede fem års Copenhell for mig med Nightwish, Arch Enemy, Ghost, Bersærk, Kellermensch, Mustasch og Jakob Stegelmann (med Århus symfoniorkester), men i år overgik de altså sig selv med både KISS, Korn, Siamese, Metallica, Devin Townsend og Dizzy Mizz Lizzy. Det var en kæmpe forløsning, som jeg kun havde turde håbe på efter 2-3 år. Måske var jeg for kritisk overfor Townsend og for positiv overfor D-A-D, men sådan er det nu.
Selvfølgelig var der også nogle mindre gode koncerter – sådan er det hvert år og sådan bør det også være. Men at det var Judas Priest og Iron Maiden var lidt uventet. Måske havde jeg anmeldt dem anderledes, hvis de spillede på Roskilde Festival, som godt kunne trænge til rock og metal i år, eller hvis der var færre, store bands på Copenhell, som satte standarden så utrolig højt.
Copenhell var også specielt for mig personligt, fordi jeg var en del af redaktionen, så jeg har aldrig haft så travlt før. Vi fik også snakket med både Bersærk og Siamese – sidstnævnte interview er jeg særligt stolt af. Derudover var vi også udfordret de første to dage, fordi vi var to mand i underskud pga. COVID, så vi missede nogle koncerter, vi ellers godt ville have dækket. Jeg missede desværre VOLA, Lydsyn, Søren Andersen, Xenoblight, Thundermother og Copenhell Con. Men de kommer nok igen.
Jeg er oprigtigt spændt på, hvordan Copenhell overgår programmet næste år. Hvilke store navne kan de mon hive op ad hatten?
Heilung, Amorphis, Gojira, Parkway Drive, Arch Enemy, Amon Amarth, Orbit Culture, Soilwork, Týr, Lost Society, The Hu, Bloodywood og Lordi er nogle af mine ønsker.
Se flere billeder af vores fotografer Mark Stoumann, Tommy Skøtt og Anders Groos Mikkelsen herunder.
