Alice Cooper

Søvndyssende elektro-“rock”

-










  • Editors

2









Anmeldelse af: Editors. Tinderbox, Odense. 30. juni 2018

Nogle ting fungerer bare bedre på plade end live med et uoplagt band med et lige så uoplagt publikum

Tinderbox 2018 – for så vidt ethvert andet år forud – er, selvom der heldigvis er afstikkere, en broget sammensætning af genrer på kryds og tværs, så Metal A Day bevægede sig også ud af sin komfortzone ved at anmelde livemusik, der ikke alene er på grænselandet til blød hard rock, men som endda ikke engang er rock, men som dog appellerer til mange segmenter alligevel, som også runder nogle metal-folk.

Derfor havde vores forudgående research på festivalen vist, at man kunne opleve engelske Editors, der endda er fra samme by, Birmingham, som metallen blev skabt i (læs: Black Sabbath blev dannet her). Så måske var der noget spændende at komme efter, når de trods alt bliver beskrevet som “post-punk revival” og “alternative rock”.

De udvalgte numre, vi hørte hjemmefra, bød dog mere på musik i retning af Depeche Modes elektro-rock, hvilket også – for os – er acceptabelt, men hvor Editors på plade kanaliserer et originalt udtryk med stor dele legesyge over sig, var de live på Tinderbox hovedsageligt søvndyssende.

Udover forsanger, Tom Smith, var der ingen energisk liveperformance at spore, og havde jeg ikke hjemmefra vist, at bandet kan skabe forskelligartede numre, så havde jeg hurtigt opgivet dem live, for de var da intetsigende for ikke at sige deciderede kedelige at glo og høre på. Alle numre flød sammen i en ligegyldig suppe.

Ingen indlevelse eller overordnet lyst fra bandet til at være med på Tinderbox, men Tinderbox-publikummet var også gået i slumre-mode her mellem klokken 20.00 og 21.00 på den sidste dag.

Måske havde aftenmaden lagt en god bund, der fordrede en pause mellem musikken, eller måske skulle der bare lades batterier op til de sidste optrædende denne aften.

Uanset hvad, så virkede publikum til at tage en slapper i siddende position i det herlige sommer-aftenvejr, mens der kørte noget baggrundsmuzak i form af et uoplagt Editors.

Du kan se billeder af bandet fra koncerten af fotograf Mathilde Maria Rønshof her:

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories