Alice Cooper

Otte albums med 20-årsjubilæum: Fra dengang man købte fysiske plader

-

I år er det 20 år siden, en række metalalbums udkom. I den forbindelse bringer vi en liste over de bedste og mest betydningsfulde for bandet eller subgenren.

 

Arkivfoto: Mark Stoumann

Children Of Bodom – Follow The Reaper

Sidste år blev Children Of Bodom opløst (pga. en konflikt mellem bandmedlemmerne om rettighederne til navnet), men frontfigur, Alexi Laiho, lancerede hurtigt efter et nyt band: Bodom After Midnight, der er opkaldt efter sangen “Bodom After Midnight” fra netop deres tredje plade, Follow The Reaper. Det nye band har annoneret nye liveshows, men endnu ingen nye sange.

COB blev genredefinerende for melodisk dødsmetal og er blandt “rigtige” metalheads mere populære end de blødere landsmænd i Nightwish.

Children of Bodom sammen med Forever Still og ONI i Pumpehuset
Arkivfoto: Guillaume Blanjean Matthiesen

 

D-A-D – Everything Glows

Everything Glows var D-A-D’s syvende album, men det første med Laust Sonne bag trommerne, og han har nu været trommeslager for bandet i flere år end Peter Lundholm Jensen, der “kun” var med i de første 16 år. “Evil Twin” spiller de stadig live, og den er måske også én af de bedste fra skiven.

D-A-D’s fans er både unge og gamle, hvilket nok skyldes, at de både har de hårde rocknumre og bløde ballader, som appellerer bredt og selvom deres seneste album, A Prayer For The Loud, var af ret ringe kvalitet, fortjener D-A-D og Everything Glows alligevel en plads på listen over mindeværdige plader.

Arkivfoto: Anders Groos Mikkelsen

 

Disturbed – The Sickness

David Draiman og co. forstyrrede verdensfreden med deres debutalbum, der gav dem deres gennembrud med “Down With The Sickness” og Draimans nu ikoniske “Oh ah ah ah ah”-lyd/strofe.
De lagde sig i slipstrømmen af nu metal-bølgen i 00’erne og formåede at overleve (i modsætning til Linkin Park, der skiftede genre, og Limb Bizkit, der stort set er endt i glemmebogen). I 2018 udsendte de deres seneste plade, Evolution, men det blev ikke lige så godt modtaget som netop The Sickness.

Disturbed skulle i år have taget på en 20-årsjubilæumstourné, men den er blevet udskudt til næste år pga. Corona. Men til gengæld bliver The Sickness genudgivet senere i år med ni ekstranumre.

Arkivfoto: Mathilde Maria Rønshof

 

Killswitch Engage – Killswitch Engage

KsE’s selvbetitlede debutalbum var med Jesse Leach som forsanger. Som kendere ved, forlod han bandet i ’02 for så at komme tilbage i ’12, efter Howard Jones havde været frontfigur i 10 år. På nummeret “The Signal Fire” fra den seneste skive mødes Jones og Leach som vokalister sammen. KsE blev startskuddet for moderne metalcore for skiven sammen med bl.a. Avenged Sevenfold, Trivium og Parkway Drive.

Sidste år udgav de deres 8. plade, Atonement, og spillede i Amager Bio, sidstnævnte anmeldte undertegnede og blev positiv overrasket (læs anmeldelsen HER).

Arkivfoto: Anders Groos Mikkelsen

 

Lamb Of God – New American Gospel

New American Gospel var LOG’s første album, hvis man ikke medregner Burn The Priest-pladen. LOG og Randy Blythe var blev genredefinerende for goove metal, som stadig holder på deres nyudgivne selvbetitlede 10. album, der udkom tidligere i år (læs anmeldelsen HER). Lamb of God blev moderne groove i samme liga som Machine Head og DevilDriver, men de blev ikke lige så højt elsket af lytterne.

I 2012 blev Blythe anholdt i Prag, Tjekket for uagtsomt manddrab under en koncert i 2010, da en fan pådrog sig hovedskader, som han senere døde af. Manden havde tilsneget sig adgang til scenen, så Blythe smed ham af scenen, bogstaveligt talt. Men han blev dømt uskyldig, og spillestedets sikkerhedsvagter og promoters blev i stedet holdt til ansvar for ulykken.
I 2015 kom bandet i endnu en mindre krise efter terrorangrebet i Paris, fordi Blythe ikke ville gennemføre touren derefter. Children Of Bodom, der var opvarmningsbandet, valgte dog at fortsætte.
Efterfølgende har Lamb of God dog været på flere tournéer, spillet koncerter og hele bandet har rejst sig som fugl føniks af ulykkernes aske, bl.a. på Copenhell 2019 – læs anmeldelsen HER.

Arkivfoto: Mark Stoumann

 

Linkin Park – Hybrid Theory

Hybrid Theory var Linkin Parks debatalbum og er blevet kaldt ét af de bedste debutalbums i 00’erne. Efterfølgeren, Meteora (2003), nåede aldrig samme kult-status, men kritikere vil dog mene, at det var deres sidste gode udgivelse, inden de blev poppede med “Leave Out All The Rest”, “What I’ve Done” og “Valentine’s Day” fra Minutes To Midnight (2007).
Som tidligere nævnt, blev LP genredefinerende for nu metal og “populær metal” (Boogie-Listen på DR1 i 00’erne). Popfansene holdt de fast i, men metalfansene droppede relativt ud, da sangene “Numb” og “From The Inside” blev landeplager.

I 2012 anmeldte jeg Linkin Park på Skive Festival (billedet herunder), hvilket var en stor oplevelse, da deres setliste var en god blanding af gamle og nye numre.

D. 9. oktober udkom en 20 års jubilæumsudgave af Hybrid Theory, som indeholder hele 12 “nye” gamle numre, heriblandt “She Couldn’t”, som allerede var blevet udgivet som forudgående single.

Arkivfoto: Sune Raun Madsen

 

Marilyn Manson – Holy Wood (In the Shadow of the Valley of Death)

Mansons fjerde album indeholder udover “The Love Song”, “The Fight Song” og “The Death Song”, også “Lamb of God”. Sangen handler ikke om bandet, men om John Lennon: f.eks. i teksterne: “Nothing’s going to change the world” (Across The Universe reference), “There was Lennon in the happy gun” (våbnet, som dræbte Lennon) og “We were looking for Mark David” (manden, som dræbte Lennon).

Manson blev i 90’erne et ikon indenfor industrial sammen med bl.a. White Zombie/Rob Zombie og Rammstein, men har siden The Golden Age of Grotesque (fra 2003) ikke udgivet noget nævneværdigt. Og dog – i 2015, 2017 og 2020 udgav han henholdsvis The Pale Emperor, Heaven Upside Down og We Are Chaos. Han har fået stor ros for at genopfinde sig selv og være mere “minimalistisk” og mindre poppet.

Arkivfoto: Lasse Millek

 

Nightwish – Wishmaster

Med nummeret “Dead Boy’s Poem” blev karakteren Dead Boy født, og han har været med på alle albums fra Wishmaster (det tredje album) indtil Imaginaerum (den syvende udgivelse, fra 2011). Den nu tidligere forsanger Tarja Turunen “brugte” ham også på sit soloalbum My Winter Storm (2007).

Nightwish blev bannerfører for symfonisk metal og har inspireret både Within Temptation, Epica og After Forever i 90’erne og 00’erne, men de manglede “bare” Tuomas Holopainens sangskrivertalent og Tarjas (og senere hen også Floor Jansens) vokal.
I 2020 udgav Nightwish deres 9. plade “Human Nature”, som jeg anmeldte og var yderst begejstret for.

Arkivfoto: Mathilde Maria Rønshof

 

Disse plader har blandt flere også 20 års jubilæum i år:

Brave New World af Iron Maiden.
Clayman af In Flames.
Renegades af Rage Against The Machine.
Reinventing The Steel af Pantera.
og White Pony af Deftones.

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier