På årets Copenhell har jeg været til 14 koncerter – mellem tre og fire om dagen. Her er en liste om nogle af dem

Foto: Tommy Skøtt.

14 koncerter i alt er lidt færre end de foregående to år, men sammen med administrative opgaver i presseteltet passede det mig meget godt. Overordnet set har niveauerne på koncerterne været mere middelmådige, der var knapt så mange fantastiske, men kun en mere akavet koncert – mere om det senere. Sammenregnet blev gennemsnitskarakteren for koncerterne 3,5, hvilket også er meget tilsvarende de tidligere år. 

Det var en stor oplevelse at møde og interviewe Michael Poulsen fra Asinhell og Volbeat. Sidste år interviewede jeg ham via Skype, hvilket også var en god oplevelse, så jeg var endnu mere spændt på at gøre det live. Resultatet kan ses HER.

Årets bedste koncert:

Siamese på Helviti, lørdag d. 22/06 (5 stjerner)

Måske er det lidt for forudsigeligt, hvis man kender mig, men jeg må bare bøje mig i støvet over Siameses koncert – det var en ren hitparade over de seneste fem års udspil – ligesom på Hades i 2022. Specielt “Sloboda”, “Predator”, “The Shape of Water” og “This Is Not A Song” skabte en fest, som jeg lige havde brug for og vist også mange andre.

Jeg kunne godt have tænkt mig lidt ældre sange med også, så man fik noget fra “de gode gamle dage”.  

Årets overraskelse:

Machine Head på Helviti, fredag d. 21/06 (4 stjerner)

Efter Machine Head udsendte Catharsis i 2018, har jeg haft en anstrengt forhold til gruppen. Godt nok udgav de i 2022 ØF KINGDØM AND CRØWN, som var udmærket, men nåede ikke Bloodstone & Diamonds’ niveau fra 2014.

Derfor var det også lidt ærgerligt, at de slet ikke spillede noget fra sidstnævnte, men de spillede så tight, så det var okay. Specielt fordi deres seneste shows i Danmark har været meget langtrukne bl.a. i Vega 2018.

Årets mest jævne koncert:

Corey Taylor på Helviti, onsdag d. 19/06 (4 stjerner)

Taylors koncert var på ingen måder dårlig – slet ikke. Den var bare mere middelmådig, ligesom Slipknots koncert på Helviti sidste år. Det var fint at høre “Made of Scars” (Stone Sour), “Through Glass” (også Stone Sour) og “We Are The Rest” (solo), men det var virkelig fedt at høre “From Can to Can’t” (solo).

Nogle af Slipknot-numrene kunne jeg godt have undværet (“Duality” f.eks.). Men hans hyggelige onkelhumor og -charme reddede det til at blive en mere anstændig oplevelse.   

Årets dårligste koncert:

Steel Panther på Hades, onsdag d. 19/06 (2,5 stjerner)

Teknisk set spillede Steel Panther heller ikke dårligt, det var mere deres attitude og humor, der var problemet. Selvom det er en del af deres identitet at lave sjov med kiksede rock and roll-bands (Vince Neil og Mötley Crüe m.fl.), så var det bare ikke tidssvarende at lave sjov med asiatiske prostituerede, et orgie med 17 kvinder og gloryholes, efter MeToo- og sexismedebatten er blevet mere og mere udbredt i alle dele af samfundet.

Som nævnt i anmeldelsen, vil jeg ikke være i et moralsk dilemma, når jeg er til koncert, om jeg vil grine eller græde. Jeg husker i øvrigt også deres koncert på Helviti i 2018 som bedre. 

Copenhell 2025:

Næste år håber jeg på at se: 

• Disturbed, Sabaton og The HU (pga. aflysningen af Copenhell 2020 og 2021)
• Heilung, Mercenary, Myrkur, Týr, Ashes of Billy og Swartzheim (fordi de manglede i år)
• Wintersun, Amorphis, Scene Queen og Dark Tranquility (fordi de udgiver nyt i 2024/2025)