• Bersærk
  • Baroness
3.8

Anmeldelse af: Baroness. Train, Aarhus. 07. juni 2018

Fotograf: Nikolaj Bransholm

Amerikanske Baroness indtog for første gang i deres karriere Aarhus onsdag den 7. juni. Det skulle blive en aften med en mesterlig sætliste, bestående af numre fra det meste af bandets diskografi.

Bersærk
Førend det bliver tid til at få en god gang sludge-melodier af Baroness, skal publikum rystes igennem af Danmarks muligvis sejeste stoner rock-band lige p.t.
Bersærk er garanter for koncerter af høj kaliber med nogle af de mest solide riffs, som et dansk band nogensinde har spyttet ud. Tunge trommer og bas samt den super karismatiske vokal, der leveres af den dejlige frontmand, Casper Popp er en vindende kombination.
Bersærk er et af de bands, jeg har set flest gange, og jeg er til dato ikke blevet skuffet.
Vel at mærke til dato.

Det er som om, Bersærk aldrig rigtigt kommer op i gear. Bevares, de har da bestemt også mange odds imod sig. Publikum er utroligt stivnakkede, i hvert fald de få, der på dette tidspunkt er mødt op. Det betyder, at salen virker ufatteligt tom, og det virker til at tage lidt af pusten fra bandet.
Hvor der er masser af plads på gulvet, er der slet ikke plads til, at bandet kan folde sig ud på scenen. Særligt har Popp ikke mange centimeter at rykke rundt på, medmindre han løber ud i siderne.
Lyden er ligeledes ikke helt med bandet, hvor de seje riffs drukner i bunden fra bas og trommer. Bassen har ligeledes en meget pappet lyd, der ikke rigtigt slår igennem.

På trods af alt dette, er det som om, at bandet midt i sættet alligevel formår at samle brikkerne og leverer en koncert af en kaliber over det jævne.
Publikum kommer også ligeså stille mere og mere med, og det ender med at være en koncert, der omend ikke går over i historien, så i hvert fald alligevel er glimrende som opvarmning.

De nye numre fungerer egentlig okay live på trods af, at de ikke umiddelbart er helt så interessante som de ældre numre som for eksempel “Dæmring” og “Nordenvind”.

Bersærk beviser uanset hvad, at selv på en dårlig dag ligger de over det jævne.

Baroness
Så er det blevet tid.
Baroness, der styres af multikunstneren John Baizley, går på scenen til et stort bifald. Personligt er jeg meget spændt på, hvordan aftenens sætliste udmunder sig. De sidste to gange, jeg har fanget dem, blev der kun spillet et enkelt nummer, som ikke var fra de seneste to plader. Det er lidt ærgerligt, da der netop er ekstra skub på de to første albums.
Forventningerne ligger derfor på, at de stadig kører den ind med de nyere sange. Disse forventninger bliver heldigvis overgået.

Bevares, vi får da serveret mest fra de nye plader, men der er da også plads til at få piskesmæld af numre som ”A Horse Called Golgotha”, ”Isaak” og ”The Gnashing”. I det hele taget viser sætlisten sig som bundsolid.

Bandet spiller formidabelt lige fra første tone, og mikset mellem Baizley særprægede vokal og guitaristen Gina Gleasons brølende vokal sidder lige i skabet. Sammenspillet er helt eminent.
Guitarerne flyder sammen i et virvar af harmonier og komplementerer hinanden til perfektion. Bassen er enormt velspillet og lægger noget ekstra fed og lækker detalje i musikken; en ting, som mange andre bands tager for givet. Heldigvis er Baroness ikke som andre bands, og der er i høj grad tænkt over musikken.
Man kan virkelig mærke, at dette er et band, der rent faktisk øver sig og skriver musikken sammen i et øvelokale, præcis som Baizley afslørede, da han blev spurgt om netop dette af undertegnede under deres meet and greet på sidste års Copenhell.

Lyden er langt henad vejen glimrende, hvor man får mange detaljer med i forhold til de forskellige instrumenter. Bassen var muligvis lige i overkanten, men dette kan ligeså godt være på grund af min egen placering i salen, der var lidt imod bassisten side af salen.

Baroness leverer atter engang en overraskende god koncert med høj energi, et overraskende sæt og et overskud, som mildest talt er misundelsesværdigt. Baroness leverer i sådan en grad, at man kun kan regne og håbe på, at de vender tilbage til Aarhus igen.

En kammerat, som vandt billet på Escobar, erklærer efterfølgende sin ny-vundne kærlighed for Baroness. Der hersker ingen tvivl om, at Baroness har vundet nye fans efter denne mesterligt udførte koncert.