Anmeldelse af: Pigs, Pigs, Pigs, Pigs, Pigs, Pigs, Pigs. Gloria, Roskilde Festival. 4. juli 2018

På et alt for varmt Gloria forsøgte Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs at dele nogle tunge lussinger ud til publikum. Festen startede, men nåede aldrig rigtig et klimaks

Første metalband under den egentlige festival er det engelske band, med det ufatteligt trælse navn, Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs.
Fra start af er der ufatteligt med smadder på med en lige lidt for tarvelig lyd. Dette bliver der heldigvis rettet op på, så der kommer lidt mere definition på. Hvad der til gengæld ikke bliver rettet på, er den enorme temperatur, som der er inde ved Gloria-scenen. Man havde vitterligt ikke behøvet et band for at blive varm af at være derinde. Adskillige mennesker går da også hurtigt indefra koncerten antageligt for at komme ud af varmen.

Smadder er der til gengæld rigeligt af!
Forsangeren, Matt Baty, giver den rigeligt med gas og gør det egentlig glimrende som frontmand på trods af, at det er forfærdeligt svært at høre, hvad han egentlig siger imellem numrene. Batys vokal er beskidt, ja, faktisk så beskidt, så man kan argumentere for, at manden ikke er en synderligt dygtig sanger. Om man mener, at det klæder musikken eller ej, må være en individuel sag, personligt synes jeg, at det virker, men kunne have været bedre med en federe vokalist.

Der er til trods for varmen godt gang i publikum oppe foran. Der er masser af moshpits og circlepits, hvilket virkelig er et under, varmen taget i betragtning. Bandet spiller løssluppent, sådan som det langt henad vejen hører sig til indenfor netop de stenede genrer. En lille times tid bliver det til, før Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs takker af til et jublende lige under halvfyldt Gloria.