Opsamling for Jeppe fra: Copenhell 2018

Vores udsendte anmelder jeppe havde også et par vanvittige koncertoplevelser under dette års copenhell. – Der var dog også en enkelt skuffelse blandt de mange kunstnere

Top 3:

3: Nightwish
Nigthwish var et af de første meta bands, jeg startede med at høre i begyndelsen af teenageårene. Guderne må vide, hvorfor jeg aldrig har set dem live, men i år fik jeg chancen på Copenhell – og det er jeg virkelig glad for.

Det var nu ikke fordi, at der som sådan skete noget helt vildt og ekstravagant i løbet af koncerten, som var specielt nævneværdigt. Jeg synes bare, at bandet leverede et nøje teknisk sammenspil og fremførte en smuk koncert. Foreningen mellem de hårde instrumenter musikalske spil og Floor Jansens stemme, skabte et billedligt univers, som man kunne drømme sig væk i.

Jeg mener i hvert fald, at Nightwish er et must-see band, når de vender tilbage til Danmark d 3. november 2018 i Valby-hallen.

Foto: Guillaume Blj

2. Arch Enemy
De to næste bands på min top 3-liste var begge bands, der smadrede karakter-skalaen på Copenhell 2018.

Arch Enemy var et af dem. Jeg kendte ikke synderligt meget til bandet inden koncerten, men de blæste mig bagover i sådan grad, at jeg stadig idag går til kiropraktor med ryg-problemer.

Der blev riffet på livet løs af Jeff Loomis skarpe hånd, imens Alissa White-Gluz’ ildspydende drage-vokal knuste PA-anlæggets delikate højtalere. Hendes energiske performance var, hvad der fangede mig og nok også mange af de andre fremmødte til denne koncert. Hun styrede os med hård hånd, mens hun headbangede sit smølfe-blods-farvede hår rundt i luften.

Foto: Guillaume Blj

 

1: Crossfaith
Hvis du også er kendt med internet-udtrykket: “uanset hvor god du er, så er der altid en asiat, der er bedre end dig,” så vil du ikke blive overrasket over Crossfaith fra Osaka, Japan.

Det er en smule løgn. Jeg kendte godt udtrykket, og jeg blev alligevel overrasket. (Glædeligt!)

Crossfaith kom nærmest ud af ingenting og jævnede Copenhells jord med så stor energisk kraft, at Son-Gokus episke “Kamehameha” godt kunne gå hjem og lægge sig. Bandet leverede et fantastisk kryds af hardcore metal og elektroniske dyder fra trance og dubstep.

Lad dig ikke skræmme. Det fungerede upåklageligt!

Bandet gæster i øvrigt Danmark igen d 5. Oktober i pumpehuset, og jeg vil klart anbefale alle at tage ind og få et skud Japans industrialmetal. Hvor jeg ikke er i tvivl om, at de vælter pumpehuset fuldstændig!

Foto: Mark Stoumann


Skuffelsen:
Der var rigtig meget godt at komme efter på dette års Copenhell. Men jeg må tilkende, at det nu var anden gang, Avenged Sevenfold skuffede mig, ligesom de gjorde sidst, da bandet gæstede Danmark i Royal Arena.

Godt ledt på vej af bandets frontmand, M. Shadows, er der ellers ikke meget andet positivt at komme efter hos det amerikanske band, som ellers er blevet udnævnt som headliner på flere europæiske festivaler. En opstramning i bandet ville klæde dem godt, så det håber jeg gevaldigt på til næste gang.