Alice Cooper

Året der gik… eller gjorde det?

-

Tja, næsten et helt år er gået med Covid-19… hold nu kæft, noget lort!

Alle arkivfotos af: Mark Stoumann

Heldigvis har ingen i min omgangskreds været ramt (af Corona.red.), så på den måde er jeg sluppet billigt. Men jeg vil da gerne indrømme, at det har været alt andet end sjovt siden 11. marts.
Specielt når jeg kigger på planlægningen af min gen lille festival, Raise Your Horns, som nok kommer til at blive hovedelementet i denne skrivelse, så der ermasser af ananas i egen juice.

Lad mig gerne slå fast, at det har været virkelig hårdt at se alle festivaler lukke ned, mens man stadig selv arbejdede for at gennemføre sin egen, som virkelig blev årets højdepunkt bare ved gennemførelse.
Bare det at kunne bevise overfor sig selv og andre kloge hoveder, at det rent faktisk var muligt at gennemføre, når man gik på kompromis. Det gjorde vi med Raise Your Horns og endte ud med en udsolgt festival 2 ½ måned før afholdelse, så tak for det, alle som kom!

Hvad har så rykket hos mig på den musikalske front i 2020?

Hmm, min kone var så fjollet at købe mig en pladespiller, så nu har jeg jo måtte investere i LP’er igen, da jeg i tidernes morgen afsatte alle de gamle, jeg havde, til en kammerat. Så måske jeg alligevel var den fjollede. Men det er da fedt igen at gå på opdagelse i både nyt og gammelt på den front, hvilket fører til min første del af min årsliste:

Hvad har jeg lyttet mest til i 2020 (top 5):

  1. Zornheym
  2. Demonical
  3. A.S.P.
  4. Lamentari
  5. Wormwood

Årets bedste udgivelser efter min uforbeholdne mening (top 5):

  1. Demonical – World Domination
  2. Lamentari – Missa Pro Defunctis
  3. Naglfar – Cerecloth
  4. Afsky – Ofte jeg drømmer mig død
  5. HOAK – Only Here For The Violence

 

Årets største skuffelse (top 5):

  1. Aflysning af Naglfar show i København – Grundet Covid-19
  2. Aflysning af Copenhell – Grundet Covid-19
  3. Aflysning af Insomnium-show i København – Grundet Covid-19
  4. Aflysning af stort set alle festivaler i 2020 – Grundet Covid-19
  5. Jeg ved godt, at det ikke er pænt at nævne navne, men Joy Mogensens (Kultur- og kirkeminister) indsats for spillesteder, festivaler, musikere m.m. under Covid-19.

 

Årets største koncertoplevelser (top 5):

*Disclaimer* Læs kun følgende, hvis du kan lide ”ananas i egen juice”.

Grundet Covid-19 situationen har jeg kun oplevet ganske få koncerter i 2020, og alle har fundet sted i Musikhuzet, Bornholm. Her lykkedes det at afholde Raise Your Horns-festivalen samt et show med Almost ACDC. Det var fantastisk at få lov til at være en del af Raise Your Horns og få afviklet festivalen til trods for restriktioner om siddende publikum. Selvom situationen var skidt, så var det en fed oplevelse!
Nu fik jeg ikke selv set alle 12 koncerter fuldt ud, nogle fik jeg ikke set meget af, andre en del, og en enkelt fik jeg set det hele af.

Her er så mine 5 fedeste koncerter for 2020:

  1. Zornheym – Raise Your Horns
  2. Lamentari – Raise Your Horns
  3. HOAK – Raise Your Horns
  4. Konkhra – Raise Your Horns
  5. Deville – Raise Your Horns(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hvad ser jeg frem til i 2021?

Forhåbentligt en anderledes verden end den, vi har haft i 2020, så vi kan samles igen og høre musik på spillestederne og festivalerne igen. Jeg er dog forbeholden og tror ikke selv på, at vi får de store festivaler tilbage i år, men jeg krydser alt, hvad jeg har, for jeg ser virkelig frem til Copenhell og Mercyful Fate optræde på festivalen.

De mindre festivaler tror jeg på kan afvikles med restriktionerne, som vi lærte dem at kende i 2020, og det er under samme restriktioner vi planlægger at gennemføre Raise Your Horns 2021 den 10. & 11. september. Men vi må se tiden an.

Her følger en Top 5 over de 5 musikalske oplevelser, jeg ser frem til i 2021:

 

  1. Raise Your Horns Festival
  2. Copenhell
  3. Udgivelsen af Zornheyms kommende album
  4. Udgivelsen af BAESTs kommende album
  5. De udskudte koncerter, jeg gik glip af i 2020

 

Håber alle er kommet godt ind i det nye år – Vi ses derude og måske til Raise Your Horns!

Del denne artikel

Seneste artikler

Balanceret kaos

Den afrikanske larm

Høj på tomgang

Populære kategorier