Anmeldelse af “Demo 2015” fra Cor Vacante (selvudgivet)
Selv på få numre kan Cor Vacante bevise deres fremtidige repertoire-potentiale og efterlade lytteren med en frådende lyst efter mere
Det er den gammelkendte historie om anmelderen, der ender med at opføre sig som en teenager og opleve et band live, der blæser fodtøjet væk under én, fordi de lige har dén lyd, man ikke vidste, man gik og savnede.
Klip videre til ilende begejstring op mod merch-bordet og finde en demo til gratis kroner. Det kunne jo ikke være bedre! Ned i baglommen og videre i byen og videre hjem.
Men vågne øjne dagen derpå gøres status: Demoen, som er pakket ind i en hvid plastlomme, har fået lidt smuds på sig, klistermærket er ødelagt, og selv skiven virker jordslået. De nedre magter får en bøn til, at den stadig kan spille – det ka’ den!
HAIL SATAN! Den anonyme hvide skive med det håndskrevne “Demo 2015” fortsætter i afspilleren. Jeg har ventet spændt på at se, om Cor Vacante kan gøre det lige så godt på plade, som de kan live
Dét ka’ de!
KUN TO NUMRE! Udbryder jeg indvendigt, da jeg tjekker inventaret på indeværende objekt. Nuvel, kvalitet fremfor kvantitet, som den nøgne pygmæ i et isbad engang sagde.
Godt ni minutter udgør de to numre, “A Farewell Begins” og “My September, My Ruin”, på den klejne demo fra Esbjerg-drengene. Første indskydelse er groovy Death Metal i den dystre ende uden at blive Black Metal. Der er en snert, et hint, af melodi, uden det blive fremstående. Lidt ligesom Illdisposed kan gøre det.
Og apropos førnævnte jyske ensemble, så giver Cor Vacantes sange her også associationer til midtempo jysk metal af den bedste kaliber, som man kender det fra de egne. Det lader til, at de har taget det bedste jyske fra dødsmetallen og blandet det med den subtile melodi, som aldrig overtager lydbilledet, men bevæger sig musisk på grænsen mellem Norge og Finland. Lidt som Insomnium, lidt som Children of Bodom, men helt dem selv.
Den høje karakter skal derfor ses i betragtning af, at jeg fornemmer, at hvis Cor Vacante kan få vind i sejlene, kan de udfylde et vakuum i DK’s metalliske scene, som trænger til andet end old school Thrash og brutal Death Metal i den afdeling. Mer’ af det, tak!
