Fra særegne til kloner

“Aldar Rök” af Vanir (Mighty Music)

Hatten af for et band der går de veje, de selv vil; men at stien så går i tomgang er lidt en skam

Lad os så bare tage bladet fra munden med det samme (bandet nævner det selv i deres pressemateriale): Vanir har gennemgået en rivende udvikling i de små seks år, de har eksisteret. Fra at have været et Folke Metal-band med hovedsageligt dansk lyrik, når bandet fra Roskilde den fulde transformation til Vikinge Metal med deres fjerde udgivelse her, “Aldar Rök”.

Det skal cementeres med syvtommerssøm som dert største dementi herfra, at vi på INGEN måde klandrer bandet for at gå i den musiske retning, som de selv ønsker og altid har bevæget sig imod efter eget udsagn. Det er lige præcis dét musisk integritet handler om, og det skal man blive ved med for at holde faklen tændt. Mange bands har gennemgået en rivende udvikling på både besætning og lyd. Se bare Carcass og nyere tilfælde med Bring Me the Horizon.

Men hvor de to sidstnævnte holder en musisk fane højt og går egne veje med deres nyere udspil, forfalder danske Vanir desværre til at blive kæledægge for deres – formodede – musiske ikoner såsom Amon Amarth og en art Enslaved.

Med “Aldar Rök” går vi planken ud fra lejrbålssang til togt ud på de store oceaner – uden det på nogen måde nogensinde bliver mindeværdigt. Hele paletten med effekterne er der ellers. De storladne riffs, den grumme vokal og tempoet i top det meste af tiden. Men det fænger aldrig.

(Næsten) som i gamle dage
Bevares, folk, der ikke kender Sveriges musiske bagkatalog eller kun hører albums fra DK, vil nok falde bagover af benovelse over drengenes (uomtvistelige!) formidable evner på deres respektive instrumentrer, men andre sidder tilbage med en, i mangel af mere rammende udtryk, “meh”-fornemmelse.

Musikken er i top, lyden er skarp som det ædle sværds klinge og rammer lige så hårdt som Thors hammer, men det er dælme også anonymt på pladens syv skæringer. Meget sigende er det vel, at bandet har valgt at genindspille/lave en nyfortolkning af deres “hit” “Drikkevisen”, som her er blevet til “Drukvisen”. ENDELIG minder det lidt om det gamle, som gav Vanir en plads i det metalliske hav af andet makværk herhjemme! Men så er pladen også slut. Som den brændende båd på vej mod horisonten med de faldne helte i.

Slutteligt: “Aldar Rök” er langt fra en ringe plade. Den er musisk helt oppe at ringe, men intetsigende i sit længerevarende udtryk, som Vanir ellers havde potentiale til før i tiden. Bandet skal nok vinde fans på den her plade, men de mister sikkert også nogle. Men så længe de laver dét, de selv vil og kan stå inde for, så skal der heller ikke ændres ved den opskrift. For drengene er altid garant for en fest på scenen!

Lad os dog bare håbe, at de gamle sange ikke for bestandig forlader sætlisten.

“Aldar Rök” udkommer den 26. februar via Mighty Music.