Anmeldelse af: Justify Rebellion, Badeanstalten, Slagelse, 28. januar 2017
Justify Rebellion gav en energisk og velspillet koncert, med ren idoldyrkelse bragende ud af fortærkerne.
Dette blev mit første møde med spillestedet Badeanstalten i Slagelse. Min første tanke om stedet var, at det ikke ligner et af de ‘typiske’ steder, som huser en aften af metallisk undergrunds-kaliber. Typisk er det bygninger uden megen charme men med masser af patina, hvor lokalerne er mørke og dystre. Men ikke på badeanstalten. Personalet bærer nydelige ny-strøgede skjorter, og lokalet er lyst, lækkert og med højt til loftet.
Entréen var ganske gratis, og dét kan man ikke klage over. Dog da mine fremmødte kammerater og jeg rammer baren, bryder en venskabelig diskussion hurtigt ud, da vi opdager på tavlen at en fadøl koster 45 kr., og hvem skulle nu give den første omgang? En pebret pris, som man efterhånden støder på til de store koncerter. Ikke desto mindre var entréen jo gratis, så fik vi alligevel fundet pengepungen frem til en øl eller to, selvom det var sidst på måneden.
Med øllen betalt og nydt til tonerne af Megadeth i højtalerne, skulle det første band på scenen. Justify Rebellion, hvis sørgelige version af et bagtæppe havde prydet bagvæggen den sidste halve times tid. Et bagtæppe, som mildest talt egentlig bare var et stykke pap, med påskrevet band-navn, som ligeså godt kunne have været stjålet fra en tigger på Strøget.
Heldigvis er Justify Rebellion ikke kommet til Badeanstalten for at tigge. Bandet fik holdt niveauet højt alle 45 minutter på scenen og leverede en energi-bombe af en koncert, selvom publikum ikke gav så meget af sig selv før, vi kom hen mod de sidste par numre. Koncerten var dog ikke helt uden problemer undervejs. Pickuppen på bassisten bass fik vrikket sig løs allerede under første nummer, og vi måtte derfor vente to minutter for længe på en skruetrækker, som kunne afhjælpe problemet. Men det fik ikke slået bandet ud. De forsatte ufortrødent, hvor de slap.
Justify Rebellion lægger ikke skjul på, at Volbeat og Metallica er kæmpe inspirationskilder, og det er absolut heller ikke svært at høre på bandets musik. Det er nummeret “Devil’s Bride” et fremragende eksempel på. Men det fungerer yderst tilfredsstillende live, hvis man altså er fan af den metal-lyd, som Volbeat dukkede på med tilbage i 2005. Men man skal også passe på med at træde for dybt i sine idolers fodspor, og Justify Rebellion bevæger sig på en utrolig hårfin grænse af idoldyrkelse både hvad angår bandets lyd og udstråling.
Ikke desto mindre var koncerten yderst velspillet ned til mindste detalje. Bandet fik holdt det fremmødte publikum stærkt underholdt og sørgede for en dosis ædelmetal, hurtige guitarsoli og trommetæskende rytmer. Potentialet strålede ud af de fire drenge, som på fornem vis kunne retfærdigøre for deres oprørske tilstand.
Senere på aftenen skulle Satanic Assault Division (black metal) og Deadflesh (dødsmetal) spille. Da jeg ikke er så faglig kompetent på disse områder, ville det nærmest være synd at give mig i kast med at anmelde disse bands. Men min objektive vurdering var, at ærgerligt nok havde over halvdelen af salens fremmødte forladt bygningen. Både inden og under det obskure band Satanic Assault Divisions koncert. Kun den hårdeste kerne var at spotte tilbage, da brutale Deadflesh endelig stod på scenen, som med forsanger Allans dybe growl bl.a. kunne brillere med et cover nummer af Motorheads “Ace of Spades”
Mixtour-projektet er et virkeligt godt tiltag med en masse muligheder. Men mon ikke man skulle gøre sig nogle overvejelser om, hvilke bands man sammensætter på samme aften. Det fungerede ikke rigtig denne aften med det meget brede omfang af genreskift.
