Iron Maiden, uhelliget blive dit navn

Anmeldelse af: Iron Maiden + Killswitch Engage, Royal Arena, Kbh. 5. juni 2018

Iron Maiden er et af verdens største navne imetal-genren. Det kunne de uden problemer forsætte med at være, da de overbeviste 16.000 mennesker en varm juni-aften i den massive arena på Ørestaden. Med sig havde de bragt historiske hits og et kæmpe sceneshow.

 

Men vi skulle ikke direkte til aftenens hovednavn. Først skulle have det amerikansk metalcore-band Killswitch Engage på den store scene. Det var første gang, at jeg skulle opleve bandet live med den tilbagevendte forsanger Jesse Leach bag mikrofonen. Jeg har tidligere oplevede bandet med Howard Jones på Roskilde festivalen i 2010. Men Jones forlod bandet i 2012, og Leach var tilbage som frontmand, som han også var det på bandets første plade.

Killswitch Engage kom på scenen med en frembrusende energi. Bandet gør entré på scenen til tonerne af Beastie Boys-sangen ”Fight For Your Right”, og lige så snart nummeret sluttede, growlede Jesse Leach: ”Denmark!!” ind i mikrofonen.

Bandet startede ud med nummeret ”Strenght of the Mind” fra deres seneste plade, Incarnate (2016). Et album, som har fået Killswitch Engage tilbage på sporet, som et af de bedste metalcore-bands. Den amerikanske kvintet kommer godt rundt på den store scene, det er dog mest Jesse Leach og guitarist Adam Dutkiewicz, som er de to største energiforsørgere i bandet. Den næsten to meter høje Dutkiewicz hopper rundt på scenen og er ikke til at stoppe igen. På et tidspunkt finder han vej ned til gulvet blandt de forreste publikummer i arenaen. Før jeg ved af det, spæner han også lige forbi mig, alt imens han, uden alt for meget albuerum, stadig formåede at ramme tonerne på sin guitar.

Killswitch engage forsatter med numre som: ”Hate by Design” og den down-tempo ”Always”. Bandets musik lægger meget fokus på de tunge guitarriffs og Jesses vokal, hvor han veksler mellem growlende og clean vokal. Teknisk er hans vokal ikke lang fra Howard Jones, så at præstere numre som: ”The End of Heartache” og ”My Curse” er intet problem for den energiske frontmand.

Bandet afsluttede deres setliste med et covernummer af Dio-klassikeren ”Holy Diver”, som fik varmet de gamle led op blandt størstedelen af publikum.

Iron Maiden
Hvor skal jeg starte?
Da Iron Maiden trådte på scenen, tænkte jeg for mig selv: ”Det her bliver stort. Det bliver rigtig stort!”. 20 meter fra mig stod et af verdens største metalbands og fremførte deres klassiker ”Aces High” med en kæmpemæssig Spitfire-flyvemaskine hængende lige over hovederne på dem. Imens spænede bandet rundt på deres kæmpemæssige sceneproduktion, som lignede en skyttegrav. Nummeret bliver leveret med en energiudladning, der kan måles til 6,66 på richterskalaen. Jeg kigger rundt og noterer mig, at arenaen endnu ikke er begyndt at slå revner.

”Screeam for me, Copenhagen!” udbrød forsanger Bruce Dickinson, inden bandet satte ”2 Minutes to Midnight” i gang. Den aktive frontmand spænede rundt på scenen. Der var ikke de podier på scenen, som manden ikke fik klatret og betrådt under den to timer lange koncert. Bandet tog 10 minutters tid af til at byde velkommen og ikke mindst at få ønsket trommeslager Nicko McBrain tillykke med sin 666 års fødselsdag. Men Bruce ved godt, at vi har en travl aften foran os. Man får helt lyst til at sige: ”Because he knows the time is short…”

Når man tænker tilbage på alle de klassikere, som bandet havde tilegnet til denne aften på deres “Legacy of the Beast”-tour, ja, så må man sige, at tiden føltes kort. ”The Trooper” er næste nummer på listen. Her får vi Bruce Dickinson i sværdkamp med en kæmpe Eddie-figur, inden han skyder figuren ned og vifter den danske fane højt i sky. Den førnævnte sceneopsætning af en skyttegrav blev forvandlet til det indvendige af et kloster prydet med Mosaikbilleder fra forskellige Eddie-perioder. Det var en fryd for øjet.

Her får vi ”Revelations” og ”For The Greater Good of God”. Iron Maidens musik klassificerer sig oftest som episke fortællinger, og vi kan ikke undgå lange musikalske passager i den sammenhæng. Passager, som giver bandets tre guitarister rig mulighed for at udøve deres færdigheder på guitarerne. Ikke desto mindre så keder man sig ikke på noget tidspunkt med et band, som har medbragt så stor en sceneproduktion som denne. Bandets 43-års erfaring viser aldeles særklasse, og deres sammenspil er, uden at tøve, noget af det bedste, jeg længe har set.

Hen mod slutningen af koncerten bliver vi forkælet med klassikere, som skaber fællessang og næstekærlighed blandt publikum. Det er selvskrevet, at du skal kunne disse numre, hvis du er en vaskeægte metal-fan og har styr på den grundlæggende historie om NWOBHM.

Numre som ”Flight of Icarus”, Fear of the Dark”, ”The Number of the Beast”, ”Iron Maiden”, ”The Evil That Men Do”, ”Hallowed Be Thy Name”, og den galoperende ”Run To the Hills”. Ja, så kunne mægtige Iron Maiden trække den massive koncert op på et max. 666 stjerner for denne opvisning i Royal Arena hverken mere eller mindre fortjener et af verdens største metal navne.

Se fotos fra vores fotograf Mark Stoumann herunder