Anmeldelse af: Celeste. Gloria, Roskilde festival. 06. juli 2018

Det franske band Celeste havde været mere end ualmindeligt uheldige med de tekniske aspekter i forbindelse med deres koncert på årets Roskilde Festival. Heldigvis leverede de dog stadig en koncert af høj kaliber

I 2013 oplevede jeg ude fra campen Celeste på Copenhell, og jeg var så skuffet. Ikke over bandet, men over, at jeg ikke selv stod inde iblandt publikum, for den koncert virkede til at være alt for fed. Derfor skulle det da også nok blive fedt endelig få fanget dem ordentligt.

Bandet har op til koncerten på Roskilde Festival haft nogle logistiske og tekniske problemer. De stod slet og ret og manglede en del instrumenter lige op til koncerten. Derfor ville det da netop være spændende, om koncerten overhovedet ville blive gennemført.

Heldigvis måtte bandet da ikke aflyse. Hvor de havde formået at få lånt instrumenter fra, skal jeg ikke kunne sige, men hvis vedkommende læser dette, så vil jeg af hjertet gerne sige: Tak! Tusind tak!

Der er fandeme knald på franskmændene fra start!
Roskilde bliver rykket rundt, og der er godt gang i den oppe på de forreste rækker. Det gavner nu også, at temperaturen på dette tidspunkt er faldet til noget, man kan betegne som humant.

Celeste bruger ensformigt lys til deres fordel. Der sker ikke meget lysmæssigt, og der er absolut INTET frontlys – altså en fotografs værste mareridt. Stemningsmæssigt fungerer det dog, og ideen med, at bandets medlemmer bærer hver deres røde pandelampe, er altså virkelig fed. En gimmick, der i sandhed virker til bandets udtryksmæssige fordel. At forsangerens pandelampe hurtigt dør, er desværre skide ærgerligt. Så er det jo så bare lige heldigt, at ens fanbase er så dedikerede, at de har en ekstra som, man lige kan låne.
Det er sgu tjekket!

Sammenspillet er tungt og kaotisk, men på samme tid også umiddelbart utroligt stramt. Når man tænker på, at bandet i dette lys formentlig ingenting kan se, er deres performance ligeså, som deres sammenspil: Sindssygt godt udført. Nakkemusklerne, der har kørt lidt fra start, kommer rigtigt i sving efter et par numre. Der bliver ligeledes tændt op for en god omgang hippiesalat, så det kan lugtes overalt inde på Gloria.

Desværre er lyden ikke helt med dem. Det bliver en kende mudret i bunden, og guitarlyden forsvinder lidt bag den tunge bas. Vokalen er voldsom og blacket på den fede og beskidte måde.

Jeg når desværre ikke at se hele koncerten færdig, da jeg straks må videre over for at se, om hende der Myrkur nu også er sin hype værd. Det skal sateme være godt, for Celeste har leveret en glimrende koncert på Gloria.