Alice Cooper

Max Rockabilly bitches!

-

The Yeah Force – Ambassadors

Med en blanding af Syrerock, Rockabilly og god gammel Rock N’ Roll. får man helt lyst til at skære taget af bilen og blæse ned til stranden med The Yeah Force bragende ud fra anlægget i bilen, med pomade hår og lidt for stramme bukser på!

The Yeah Force har allerede bevist på scenen hvad de kan! De har det seneste år været ude at spille rundt omkring, og du er sikkert stødt på dem derved. Jeg har desværre ikke set dem spille live endnu, men jeg vil fandme glæde mig til chancen byder sig! The Yeah Force består af Pilgrimz gamle forsanger Max Christensen, som nu også har taget en guitar til sig, Karen Gudiksen på bass, som tidligere har spillet i Cherry Overdrive, og så er der Bjarke Friis Kristensen på trommer og Jeppe Greve på orgel!

Da jeg efterhånden har hørt denne skive en del gange var jeg slet ikke i tvivl om at de skulle op og have de høje antal af horn, det er et veludført album, hvor man tydeligt kan høre at deres musiske interesser ligger inden for Rock N’ Roll, og mon ikke de har en lille Elvis gemt i sig når de står på scenen?

Hvis du skal høre The Yeah Force debut album Ambassadors for første gang, så lad mig komme med en anbefaling, smid den på et anlæg med god lyd, som kan spille højt, for her får du lyst til at skrue højere og højere op imens du enten danser til musikken eller svinger armen i takt med Max der høvler guitaren for alt hvad den kan trække! Der er sange der er nemme at synge med på med den typiske “uuuoh oh oh” lyd, og så er der sange som bare ligger op til at man tager solbrillerne på, kører håret tilbage og giver den hele armen med luftguitaren!

Hvis jeg skal sige en sidste ting, så er det som tidligere nævnt, at jeg skal se The Yeah Force spille live, og det skal helst være på en udendørs scene, med fuld sol på, kolde bajere og gerne en veteranbil eller 2 der står og brøler i baggrunden! Det er musik der kan spilles fra en garage en varm sommerdag! JA TAK siger jeg bare!

ANTAL STJERNER

The Yeah Force - Ambassadors

Del denne artikel

Seneste artikler

Balanceret kaos

Den afrikanske larm

Høj på tomgang

Populære kategorier

The Yeah Force - Ambassadors Med en blanding af Syrerock, Rockabilly og god gammel Rock N' Roll. får man helt lyst til at skære taget af bilen og blæse ned til stranden med The Yeah Force bragende ud fra anlægget i bilen, med pomade hår...Max Rockabilly bitches!