Alice Cooper

Puscifer – NorthSide 2016

-

Anmeldelse af Puscifer, NorthSide Festival 2016.

Af: Bastian Reinholdt Madsen

Nogle gange kommer der et band til den lille klump, vi kalder Danmark, som man bare må opleve

Ikke nødvendigvis, fordi at man elsker bandet højt, men fordi bandet måske har nogle medlemmer, som man har værdsat meget i forbindelse med andre konstellationer. Sådan var det delvist for denne anmelder at få lov til at se Puscifer nede i Ådalen som en del af dette års NorthSide.

Puscifer kendes mest af alt som Maynard James Keenans (Tool og A Perfect Circle) personlige musikalske legeplads. Dette var den eftersigende første danske koncert og tilsyneladende også første europæiske tour fra gruppen. Det havde de fejret på storslået og gøglet vis! Der var til denne tour medbragt masser af ekstra underholdning i form af et stort wrestling-show opdelt i et rødt og et blåt hold med en joker i midten, der kæmpede imod alle.

Senere under showet kørte Maynard og den kvindelige sanger Carina Round en mindre ring ud, hvor der blev sat 2 udstoppede haner på hvad, der mest af alt lignede robotstøvsugere, der resulterede i en udstoppet cockfight. Underholdningsværdien i form af wrestlingshowet var generelt i top, og humøret hos publikum var højt. Dog skal det hertil også siges at det ikke var alle i publikum der kunne abstrahere fra Wrestling i forbindelse med et live show og derfor så det som et forstyrrende element. Dette var ikke noget problem for mig.

Musikalsk set er Puscifer ganske vist aldrig i nærheden af at kunne betegnes som reelt metal. Dog deler bandet og metal genren fans måske netop fordi, at Maynard synger for gruppen, samt fordi bandet har en helt speciel lyd og et meget abstrakt udtryk.

Setlisten på NorthSide, og derved også hele den europæiske tour, bestod hovedsageligt af sange fra bandets nyeste fuldlængde album ’’Money Shot’’ og deres andet album ’’Conditions Of My Parole’’. Der sneg sig ligeledes deres cover af Pink Floyds ’’Breathe’’ ind på deres setliste. Denne anmelder kunne godt have brugt, at bandet for det første fik længere spilletid. Det univers bandet trækker deres publikum ind i føles for kort, når der kun bliver spillet i en time, og for det andet har denne anmelder også dyrket den første plade ’’V Is For Vagina’’ utroligt meget og savnede træfsikre hits fra denne plade som f.eks. “Momma Sed” og “Queen B”.

En time i Maynards musikalske univers var et dejligt afbræk i forhold til resten af festivalen. En trip hop-koncert med så vanvittigt dygtige musikere er ikke noget, man får lov til at opleve hver dag. Dette var i hvert fald et kærkomment afbræk i forhold til resten af festivalen. Alt i alt var det en velspillet og veludført koncert med et fokus på det teatralske og gøglede. Om man kunne abstrahere fra at gøglen tog en del fokus, og derfor stadig kunne nyde sammenhængen imellem musikken og showet, var koncerten stadig fuldt ud gennemført. Der blev uden tvivl skabt en del nye danske Puscifer fans den aften.

ANTAL STJERNER

Puscifer

Del denne artikel

Seneste artikler

Balanceret kaos

Den afrikanske larm

Høj på tomgang

Populære kategorier

Anmeldelse af Puscifer, NorthSide Festival 2016. Af: Bastian Reinholdt Madsen Nogle gange kommer der et band til den lille klump, vi kalder Danmark, som man bare må opleve Ikke nødvendigvis, fordi at man elsker bandet højt, men fordi bandet måske har nogle medlemmer, som man har værdsat...Puscifer - NorthSide 2016