Anmeldelse af Red m.f. Posten, Odense, 18. oktober 2016
Red Fang lagde Posten ned, men måske var Torche i virkeligheden aftenens ægte sejrherrer?
Af: Martin Haverholm
Efterårsferie er lig med arbejde i haven, biografture med børnene, zoologisk have med kæresten og, selvfølgelig, møgbeskidt metalrock på Posten. Særligt sidstnævnte er et koncept, jeg går fuldt ud ind for, og jeg synes egentlig, det burde være en ægte tradition – Hvad kan være bedre end at slæbe sig ind i varmen fra en kold, mørk efterårsdag til en tredobbelt-koncert med mørk, slæbende musik af ypperste karat?
Odenseanske Wolfram åbnede ballet med en fantastisk gang tung, sludgy stoner-metal med rødder i både Kyuss og Crowbar. Bandet spiller tight og energisk, men samtidig på den dér tilpas tilbagelænede måde, der hører genren til. Særligt bandets to guitarister så ud til at have en fortræffelig aften på scenen, og gjorde hvad de kunne for at tænde op under det (på dette tidspunkt) halvdovne publikum. Wolframs forsanger har en fed stemme, der til tider bringer tankerne hen på John Garcia eller en ung Glenn Danzig, men han virkede desværre ret uengageret på scenen. Først under bandets ekstranummer gav han den fuld gas, så publikum kunne se, hvor intens koncerten kunne have været – havde han dog bare vist den side af sig selv fra starten.
Intensiteten blev til gengæld serveret i spandevis af aftenens andet band – Torche fra Miami. Bandet gik på efter det hurtigste sceneskift, jeg længe har set, så det virkede lidt som om, folk stadig var i baren, da de første toner blev slået an. Det lod Torche sig nu ikke mærke synderligt af: der var fuld smæk på fra starten. Bandet spiller egentlig også en blanding af stoner og sludge, men med en mere post-metallisk tilgang. Den blanding syntes at dele vandene blandt publikum denne aften, hvor mange vendte om og gik i baren igen efter at have set de første par numre. Dem om det. For mig at se var Torches koncert én lang sejr med en god blanding af numre fra hele bandets bagkatalog, der alle blev leveret med fuld energi, effektivitet og stramt som… som et eller andet meget, meget stramt.
Torche kan være et svært band at gå rigtigt amok til, da der både er lange, næsten atmosfæriske passager, halvskæve takter og overraskende temposkift. Derfor er det også ganske forståeligt at publikum ikke straks dannede en kæmpe moshpit foran scenen – det er ikke helt det, der er lagt op til. Alligevel kunne det til tider godt ses på Torche, at de savnede lidt mere indlevelse fra publikum. Koncerten var stadig en opvisning i musikalsk overskud fra bandets side, men jeg er fuldt ud overbevist om, at oplevelsen havde været sublim, hvis publikum havde været lidt mere på Torches side.
Aftenens hovednavn var selvfølgelig Red Fang – og her fik vi endelig at se, hvad publikum havde samlet kræfter/drukket sig mod til for: Allerede fra første nummer, den fantastisk catchy ”Wires”, var der et hav af arme i vejret foran scenen. Skal jeg komme med en lidt fattig sammenligning med andre bands, så minder Red Fangs sludgerock lidt om en blanding imellem Mastodon og Queens of the Stone Age. Lidt. Deres musik er som skabt til at være soundtrack til en aften med venner og øl – som fx en tirsdag aften i efterårsferien. Bassist/sanger Aaron Beam er det naturlige bindeled imellem band og publikum og fik med charme og humor hurtigt vundet publikum over på bandets side. Jublen var særligt stor, da han i rekordfart fik lært at sige ”Odense” på fynsk (O’ense, fordi der er ikke noget ”d” i det fynske alfabet).
Selvom Red Fangs nuværende tour er promotion for bandets seneste album, ”Only Ghosts”, så kom de alligevel godt omkring materiale fra samtlige albums. Numre som ”Prehistoric Dog”, ”Hank is Dead” og ”Dirt Wizard” sendte ekstra bølger igennem publikum, men de nye numre blev faktisk modtaget med en næsten tilsvarende entusiasme. Generelt er Red Fang fantastiske på en scene, og denne koncert var et tydeligt bevis på, at man sagtens kan være folkelig, selvom man spiller sludge. Så please, Postens bookere, gør ”Sludge i Efterårsferien” til en tradition – jeg lover at komme til næste år, hvis I gør det!
