Alice Cooper
Forside Festivaler Copenhell Copenhell 2018 - Top og bund for Guillaume

Copenhell 2018 – Top og bund for Guillaume

Author

Date

Category


Opsamling for Guillaume Blanjean: Copenhell 2018

Vores fotograf Guillaume Blanjean ser tilbage på sine bedste – og den mest skuffende – koncertoplevelse(r) samt bedste skud med kameraet under denne omgangs Copenhell

Top tre over bedste koncerter

Parkway Drive var helt sikkert en af min tre bedste koncerter. Jeg er virkelig ikke neutral med den mening, for de har været mit yndlings metalcoreband de sidste 10 år – og sådan er det bare.

Så kommer Zeal & Ardor som nummer to. Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle forvente fra dem, da jeg aldrig har hørt om dem før, men jeg blev virkelig overrasket over dem. Bandet befinder sig i et lidt flydende univers, dog stadig med lidt black metal og lidt bluesy spirituals-stemning, hvis man kan kalde det det. De fik mig til at glemme, at jeg havde travlt og skulle aflevere nogle billeder til min redaktion, haha!

Til sidst vil jeg nævne Kellermensch. Jeg har set dem et par gange før efterhånden, og jeg synes bare, at de er et af de fedeste dansk livebands i deres genre. Frontfiguren, Sebastian Wolff, er svær at få øjnene fra, når han gang på gang vrider alt ud sig selv. Det er virkelig et karismatisk otte mands-“orkester”, vil jeg sige, på hver deres måde. De kan bare noget med mig, som tager mig med fra starten til slutningen af deres sæt!

Jeg kunne sagtens nævne flere bands som Crossfaith, Nothing More, osv. men jeg kunne ikke nå hele koncerten hver gang ved de bands, så jeg glæder mig bare til at opleve dem igen, når de kommer hver især forbi København igen på et tidspunkt.

Dårligste eller meste skuffende koncert

Har sådan set ikke virkelig haft nogle dårlige eller virkelig skuffende koncerter på Copenhell i år. Men den mærkeligste oplevelse var helt sikkert Igorrr. Jeg fatter stadigvæk ikke lige, hvad jeg så og hørte dengang, men konceptet i sig selv var meget originalt. Måske burde jeg prøve at dyrke det lidt mere og opleve det en gang live under nogen andre rammer… måske ikke, who knows ?

Bedste fotos:

Jeg ved ikke, om det er det tre bedste fotos, men de er nok nogen af min ynglings, rent stemningsmæssigt:

 

 

Recent posts

Siamese går bananas i genrer

Anmeldelse af: Siamese - Super Human. 24. maj 2019. Long Branch Records. “Let the flames, Burn out our names” - ja tak! Lad det være sagt med det...

Dåsemad og kold kaffe…

Interview med Aphyxion, Jesper Haas. Aphyxion er virkelig på vej frem, så vi har taget en lille snak med dem om deres nye album og...

Et sidste lørdagsslagsmål med en klaverbokser af Guds nåde

Anmeldelse af: Elton John. Royal Arena, Kbh. 18. maj 2019. Så stod han der så. Sir Reginald Kenneth Dwight. For næstsidste gang på dansk grund,...

Da Køge blev lagt i den gode grav

Anmeldelse af: Artillery + BAEST. Tapperiet, Køge. 16. maj 2019. Metallen er så sandelig blevet (gen)etableret i Køge, og det blev bevist med optræden fra...

Gonna give you some terrible thrills

Anmeldelse af: The Rocky Horror Show. Aarhus Teater. 15. maj 2019.   Man siger, at noget er blevet kult, når det på trods af måske ikke...