• Portrait
  • Bersærk
  • Elder
  • Ross The Boss
  • Decapitated
3.5

Anmeldelse af: Aalborg Metal Festival 2018. Studenterhuset, Aalborg. del 1. 02. november 2018

Foto: Jannie Ravn

 

Portrait
Dagen starter for mit vedkommende ud med det svenske old school heavy-band Portrait. Portrait er så sandelig leveringsdygtige i de klassiske metaldyder med heftige riffs, højfrekvent vokal samt en påklædning, der matcher, dvs. masser og masser af læder.

Bandet forsøger med store armbevægelser at fange det publikum, der er mødt tidligt op efter gårsdagens strabadser. Dette lykkes dog ikke rigtigt, og kun enkelte mennesker oppe på de forreste rækker lader til at reelt set følge ordentligt med i det show, som svenskerne ellers forsøger at levere.

Lyden er desværre ikke super. Riffs drukner, og bassen er nærmest ikke til at høre, hvilket er virkelig synd, da det er sjældent, at man ser et old school metal band med en bassist, som spiller båndløs bas. Bandet, og i særdeleshed forsangeren, forsøger virkelig at nå ud over scenekanten, og det lykkes da også delvist. Forsøget er rigtigt godt, men den manglende respons fra det tilstedeværende publikum lader til at slå lidt af pusten ud af bandet.

Det er godt nok tidligt på dagen, og bandet gør også meget ud af at vise deres glæde og optimisme over de mennesker, der faktisk er dukket op. Det lykkes desværre dog ikke for Portrait at levere en koncert, der vil blive set som skælsættende. Det er den type koncert, som man har set før også bedre udført, og hvor publikum var mere engagerede.

Portrait er et fedt band, men i dag leverer de ikke, hvad man kunne have haft håbet på.

 

Bersærk
Efter en lidt for lang pause, hvor jeg desværre er gået glip af Bullet, bliver det dog tid til at genopleve de formidable rock-røvhuller fra Bersærk.

Bersærk leverer fandeme nærmest konsekvent nogle vanvittigt fede koncerter, og derfor skal de da netop også genopleves for, jeg-ved-ikke-hvilken-gang, til dette års Aalborg metal festival.

Skuffet bliver jeg sgu heller ikke denne gang! Bersærk leverer nemlig en koncert med nerve, nærvær og ikke mindst nogle af dansk rocks svedigste riffs. Sådan skal det sgu skæres.
Casper Popp, bandets energiske forsanger, gør det fedt som frontmand her til aften, hvor han på vanlig vis tæsker rundt på scenen, imens han får hældt en god håndfuld humle indenbords. Både guitaristen, Lars Evers, samt bassisten, Jens Thorsen, leverer en solid performance, hvor de begge får hjulpet med at fange publikummet, imens de leverer de svedige rytmer og super fede riffs. Thorsen lader til efterhånden at have fundet sin plads i bandet, og det er en fryd at se, for han er en glimrende performer.

Lyden er, for at benytte mit absolut bedste franske, skide lækker, under Bersærks optræden. Ingen detaljer føles tabt, og vokalen går klart igennem. Der bliver således skrålet med nede fra publikum, hvor der også ligeså stille kommer gang i noget god gammeldags heavy dans.

Bersærks sætliste viser her til aften, at jeg lige så stille bliver gladere og gladere for de nye sange. De fungerer fandeme fedt live!
Der er dog også gamle numre, hvor der dog er nogle, man føler, at man savner. Det er dog fedt, at Bersærk tør at levere en koncert, hvor de slet ikke spiller en håndfuld af de numre, som publikum ellers normalt giver den meste gas til. Det er desuden ganske imponerende at  levere en så solid koncert med et så glad publikum, når man ikke nødvendigvis spiller de mest populære numre.

Bersærk så Aalborg, hvorefter de fik lagt dem ned med kraften fra tusinde vikinger.

 

Elder
Atter engang opstår der et opbrud i min tilstedeværelse, denne gang fordi maven rumlede, og det, af en eller anden grund, kom til at tage alt for langt tid at komme til livs. Derfor når jeg desværre først tilbage, da de amerikanske progressive sludge metallere i Elder skal til at gå på scenen inde i Studenterhuset.

Jeg fangede Elder på Lille Vega tidligere i år. Her leverede de et pragteksemplar på, hvordan en koncert kan og bør skrues sammen.
Bandet har et solidt fokus på det melodiske, dog uden at gå på kompromis med det unægtelig seje og super nødvendige groove.

Bandet imponerer fra start af med enormt høj teknisk kunnen og en glimrende flair for at skrive fede og komplekse numre. Dette cementeres særligt i nummeret “Compendium” fra 2015-albummet, Lore, hvor man kan høre, at guitarerne nærmest kæmper imod hinanden uden på noget tidspunkt at glide fra hinanden. Guitarerne spiller forskelligt, men formår at supplere hinanden skide godt.

Riffsne og melodierne sidder lige i skabet, og man bør ikke kunne undgå at være imponeret. Hvis altså ikke man er Aalborg Metal Festival-gænger. Publikum lader sig ikke tryllebinde af Elder i den grad, som bandet med denne optræden fortjener. Det er også et stort afbræk fra det ellers meget død- og black-prægede program, som festivalen sædvanligvis, i år er heller ingen undtagelse, lægger for dagen. Det er hårdt at spille progressivt sludge, når folk vil have det samme groove død, som de altid vil have. Servér steak for en, der vil have pølser, og selvom man godt ved, at steaken er god, så er det stadig pølsen, man vil have.

Elder har indtil videre festivalens bedste lyd, hvor samtlige detaljer går klart igennem. Enkelte gange bliver vokalen en anelse begravet, men så er det jo heldigt at cirka 70 % af musikken er instrumental, og, ja – det kan Elder og deres musik sagtens bære.

Elder leverer en glimrende koncert, hvor musikken får lov til at tale for sig selv. Desværre er det umiddelbart ikke den type musik, som publikum er kommet til festivalen for. Festivalen viser sig dog fra sin bedste side, netop ved at booke et sådan band. Elder er det band ,som Aalborg Metal Festival fortjener og har brug for, men som de desværre ikke fanger og forstår.

 

Ross The Boss
Lad os nu sammen tage tidsmaskinen tilbage til midten af 80erne, dengang, hvor mænd havde store muskler, var smurt ind i olie og lavede sange om, hvor stærke de var, hvor fed metal er, og om alle de kampe, de kæmper, ikke bare imod andre mænd, men så sandelig også imod mytologiske dyr.

Ross The Boss er nemlig klar til at indtage scenen i Studenterhuset, og det betyder naturligvis masser af de førnævnte ting i form af en satans omgang med Manowar. Naturligvis er det Manowar fra de skiver, hvor Ross The Boss spillede guitar på, så vi er ude i de seks første skiver i forbindelse med aftenens sætliste.

Heldigvis har Ross opdaget, at det der med at rende rundt i læder-g-streng og være smurt ind i olie ikke er sejt længere, så det slipper vi for her til aften. Til gengæld slipper vi ikke for et show, der føles lidt tamt.
Bandet formår ikke rigtigt at komme ud over scenen, og alligevel fanger de store dele af publikum, der lystet skråler med på de gamle travere. Sammenspillet sidder i det mindste glimrende, men ikke i en sådan grad, at det virker synderligt ophidsende.
Bossen himself leverer noget fed soli, som i den grad sidder godt. Desværre er lyden dog ikke helt så meget med Ross The Boss, som den har været med tidligere bands. Instrumenterne har til tider lidt en tendens til at drukne, og særligt får vokalen ikke rigtigt lov til at skinne igennem.

Publikum er dog mere på til Manowar-sange, end de var til Elder, men Manowar er nu også lidt mere letgenkendeligt og anerkendt indenfor metalscenen.

Sætlisten består som forventet af numre fra de første seks skiver med Manowar. Desværre er der bare ikke særligt meget fokus på debuten, Battle Hymns, der helt ærligt godt kunne have fortjent lidt mere opmærksomhed. Sange som “Manowar” og “Shell Shock” havde været rigtigt fede at få blandet ind i sætlisten.

Ross The Boss leverer et show, som desværre falder lidt igennem til årets Aalborg Metal Festival. En blanding imellem dårlig lyd, en små-vag optræden og en sætliste, der lod en stå tilbage med ønsker bagefter, var alle med til at sætte en stopper for dette års store power metal-fest til Aalborg Metal Festival.

Decapitated
Årets sidste band er det polske tekniske dødsmetal band Decapitated, og der er i sandhed dømt djent-lignende tekniske tilstande. Der er godt med smæk på, når Decapitated forsøger at gennemtæske samtlige publikummer under årets festival.

Decapitated er gået lidt væk fra det meget tekniske død, som de spillede tidligere i deres karriere, og har adopteret noget mere Meshuggah og groove metal-agtigt i stedet. Det virker, og det fanger helt klart også publikum i aften, hvor der i sandhed er godt liv i pitten. Desværre er det musikalsk bare ikke helt så spændende at lytte til, som de gamle plader var. Ja, jeg ved godt, at det er en kliche at sige, at de første skiver er bedre, men det er nu engang af og til sandheden.

At Decapitated formår at fange deres publikum er dog en sandhed, vi ikke kommer udenom. Aalborg er bare klar til at slutte festivalen af med en sprød omgang dødsmetal. Lyden er egentlig okay, uden at det bliver imponerende. Man behøver nu også god lyd for at kunne høre alt, hvad der foregår i Decapitateds musik. Vokalisten, Rasta, formår særligt at sætte gang i publikummet og virker også selv ganske livlig på scenen.

Bandet forsøger i høj grad at voldbanke publikum, og koncerten forløber da også glimrende og med et højt humør. Desværre er det bare som om, at det aldrig rigtigt formår at blive den herlige blanding af perfektion på både musik- og performance-fronten, som man kunne have håbet på. Decapitated leverer dog en glimrende afslutning på årets festival.

Det har været en fornøjelse at være afsted til dette års Aalborg Metal Festival. Faktisk er det endda første gang, at jeg personligt er afsted. Dette har betydet, at jeg har haft en del forventninger, som er opstået ud fra andres historier. Heldigvis har festivalen levet godt op til mine forventninger. Spillestedet er glimrende, og personalet gør et super godt arbejde. Samtidig formår festivalen altså at hive nogle interessante navne ind, også selvom de har det, som jeg vælger at kalde for ’’den jyske tendens’’ med at hyre næsten ren død og black.

Efter den glimrende koncert med Decapitated er det dog tid til at sige farvel og gå ud i nattelivet. Heldigvis er festen da ikke helt slut. Vi har nogle øl-billetter til en bodega, som man fik udleveret med de pølser, man har kunne købe til festivalen. Er der noget bedre end at få gratis øller, når du har spist pøller? Nej vel!

Vi ses forhåbentlig næste år til Aalborg Metal Festival 2019!