Metalliske magtdemonstrationer i Midtjylland, dag 2

Artillery til Viborg Metal Festival 2017 Marika Hyldmar

Anmeldelse af Viborg Metal Festival 2017, dag 2, Paletten

På anden dagen af Viborg Metal Festival fik publikum serveret en solid omgang død, thrash og melodisk metal!

Koncerterne startede ekstra tidligt lørdag, så man måtte indfinde sig på Paletten allerede klokken 17.00 for at fange det første band. Efter en aften med masser af alkohol og heavy kunne man godt have frygtet, at man ville være for smadret til at komme så tidligt afsted. Tømmermændene og nakkesmerterne lod dog vente på sig, og så skulle anden dag af Viborg Metal Festival ellers sparkes i gang!

Alle billeder af Marika Hyldmar.

 

SVRL
Første band på de skrå brædder skulle være det aalborgensiske band SVRL (navnet udtales åbenbart ’’Several’’ og ikke ’’Swirl’’.) SVRL er et nyere ban, og beskriver sig selv som alt imellem alternativ rock og tech-død. Det, vi fik præsenteret på Viborg Metal Festival, lå dog mest af alt, ja, jeg vil sige nærmest udelukkende ovre i tech-død-lejren. Desværre havde SVRL nærmest ingen publikum sandsynligvis fordi, folk havde for mange tømmermænd til at være klar til at opleve koncert klokken 17. Bandet gav sig dog i kast med at give en røvfuld til det publikum, der rent faktisk var mødt op. Selvom bandet, og især den lånte forsanger, Anders Høst (ex. Contrition), forsøgte at få gejsten op, lykkedes det aldrig helt at få det lørdagstrætte publikum op på dupperne. SVRL havde desværre heller ikke synderlig god lyd, hvilket i den grad gik udover oplevelsen, da alt gerne skal stå skarpt til den slags koncert. Desværre virker bandet også stadig lidt grønt, og derfor var det mest af alt forsangeren, der kom ordentligt udover scenekanten. Genremæssigt er dette ikke lige noget, der falder i min personlige smag, men bandet kunne spille, og det skal de have props for! Det var sgu tight, men desværre på vippen til også at være en kende kedeligt.

 

Beneath The Silence
En god portion frisk luft og så tilbage for at se Beneath The Silence. Dette er et band, som jeg har oplevet adskillige gange, og de forbedrer sig sgu hele tiden. Beneath The Silence gør sig godt på en stor scene, og det var, hvad de havde fået sig til Viborg Metal Festival. Den dårlige lyd fra SVRL var heldigvis ikke tilstede under Beneath The Silences koncert, ja, faktisk vil jeg mene, at specielt bassen under Beneath The Silence var en af de bedste baslyde, jeg til dato har hørt til en koncert – Thumbs up til Søren Drews for den sprøde lyd! Desværre sad cleanguitarens lyd overhovedet ikke i skabet, det skulle der nok have været leget lidt mere med.

Musikalsk ligger bandet ovre i en noget spøjs genre. Det groover, og der er semi-tekniske riffs indimellem, som kan lede tankerne henimod bands som Lamb of God eller noget discount Meshuggah. Så er der vokalen, som minder mere om bands som Lacuna Coil eller Evanescence – det er en sjov blanding, men Beneath The Silence får det til at virke. Energien på scenen er i den grad i top, specielt er forsanger Mette Hessellund ligeså meget på, som hun har for vane, og det er sgu lidt en fryd for øjet. Dette er helt klart et band, som har bevæget sig meget og fortsætter med at bevæge sig og er derfor netop et band, som jeg tror på kan nå langt, specielt uden for landets grænser. Beneath The Silence ramte plet i Viborg endda på trods af det, desværre, stadig talsvage publikum.

 

LIVLØS
Så var det sgu på tide, at Viborg skulle væltes og ruskes ordentligt igennem! LIVLØS fra Aarhus-egnen var kommet til byen, og det skulle man i den grad få at føle. LIVLØS er et super potent nyere dødsmetal band. Der er ikke megen nytænkning over musikken, som ligger ovre i en blanding mellem Lamb of God og Hatesphere i hvert fald, hvis man spørger mig. Det er jo umiddelbart en farlig cocktail at køre herhjemme, da denne stil simpelthen er blevet overrendt med kedelige bands herhjemme gennem de sidste ̴10 år. LIVLØS skiller sig dog ud, ved at være hyperenergiske live. Der var godt med smæk på fra start til slut, og specielt forsanger, Simon Olsen, som også fronter dødsmetal-bandet Baest, har en vanvittig karisma og et enormt højt energiniveau. Publikum var ikke i tvivl om, at dette var et band, der i den grad ville smadre igennem, hvilket ligeledes resulterede i festivalens første, og eneste, wall of death – det var fandme godkendt!

LIVLØS gav den i den grad gas. Desværre virker det ikke super dynamisk, når et liveshow udelukkende består af lussinger. Der kunne godt arbejdes lidt mere på at gøre showet måske bare en kende mere dynamisk. LIVLØS fik dog i den grad rykket Viborg rundt, så det kunne mærkes i hele kroppen.

 

King of Asgard
Ingen VMF uden et band med vikinge-tema! I år skulle King of Asgard stå for vikingeløjerne på festivalen, hvilket betød, at det blev en kende mindre folkeligt, end det plejer, og en kende mere melodisk dødsmetal med vikinge tema. Bandet havde fået en ny guitarist med i bandet, hvilket gjorde en del for at fylde scenen ud, hvilket kan være vældig svært, når man kun er tre personer i et band. King of Asgard gav en glimrende koncert med masser af growl tilsat en god spids af melodi. Faktisk mindede bandet mig en kende om en dødsmetal-version af Immortal, der var i hvert fald klare referencer til Immortal i musikken, måske lidt en blanding mellem det gamle Amon Amarth og Immortal? I hvert fald gav King of Asgard den godt med gas. Desværre var det ikke meget af musikken, der som sådan fangede, hvilket resulterede i, at man ikke rigtigt kunne huske passager og melodier ordentligt efter koncerten. Det var en skam, for koncerten var egentlig i den grad godkendt. Performancen var egentlig glimrende, bandet kom godt ud over scenekanten endda på trods af, at forsangeren Karl Beckmann mere eller mindre var fastlås til sit mikrofonstativ i og med, at han spillede guitar, mens han sang. King of Asgard leverede en koncert, der bevægede sig over det jævne.

 

Morgoth
Så blev det tid til en lidt større sjældenhed. Morgoth gæster ikke fløde-Danmark særligt ofte, hvilket gør det ekstra specielt rent faktisk at fange dem, når de nu engang er her. Desværre var der atter engang ikke synderligt meget publikum, hvilket i den grad var synd for det ellers velspillende dødsmetal-band. De resterende publikummer fik sig dog en på opleveren med Morgoth! Koncerten var stram og tung præcis sådan, som dødsmetal bør være sig. Det gav i den grad grobund for en solid omgang headbanging og masser af horn i vejret til ære for det tyske band. Lyden var knivskarp, og man kunne derfor høre langt de fleste af detaljerne i bandets sammenspil, hvilket desværre ofte er en mangelvare indenfor lige netop denne genre. Morgoth kom godt udover scenekanten, uden at de blev for meget. Der kunne godt have været en anelse mere gas på scenen, så havde det battet fuldstændig. Morgoth er i den grad et band, som vi gerne skal have tilbage på de danske længdegrader igen. Det var en fornøjelse at opleve dem live, det var bare synd og skam, at der ikke var flere mennesker til at tage del i oplevelsen.

 

Artillery
De danske legender havde fået til opgave at lukke dette års Viborg Metal Festival, og det gjorde de på ægte old school thrash-manér! Artillery er et band, som helt klart kan finde ud af at spille. Alt sidder præcis der, hvor det skal sidde bortset fra, når det ikke gør det, som det desværre gjorde under det ene af ekstranumrene. Det ville Artillery dog i imidlertid ikke finde sig i og startede derfor nummeret igen denne gang i en noget strammere version, hvor trommespillet ikke sejlede rundt. Dette var dog den eneste umiddelbare fejl, jeg opdagede under hele deres koncert. Resten af showet var de on point og leverede en performance, som hvis de var 10-15 år yngre. Det er egentlig sjovt med Artillery. De er jo ved at være nogle ældre herrer, men de opfører sig stadig på scenen, som om de var i midten af 20’erne. Med power-stances og gode guitar-faces til publikum, er der ingen tvivl om, at man har at gøre med et band, der kan deres shit, og som leverer en koncert, som den bliver leveret af mange af de gamle helte. Man kan dog ikke lade være med at finde det en anelse morsomt, på en god måde i øvrigt, når Michael Stützer tuller rundt på scenen med kasket og et skævt smil. Det gør i hvert fald mig glad!

Desværre havde Artillery ikke den bedste lyd denne aften, dog absolut heller ikke den værste, Man kunne høre og fange det meste af musikken, dog uden at det på noget tidspunkt blev superb. Artillery fik således lukket Viborg Metal Festival 2017 på ægte thrash-manér!

(Karakterer og afrunding af læses efter billedet)

 

Viborg Metal Festival var atter engang en succes. Festivalen har en mærkelig størrelse i og med, at der virkelig er nogle vanvittigt fede koncerter, men det er som om, at publikummet er provinsforskrækkede. Der kom desværre ikke så mange mennesker, som man kunne have håbet på på dette års ellers virkelig dejlige Viborg Metal Festival. Hvis festivalen består til næste år, hvilket jeg personligt satser på, håber jeg i den grad, at det danske metalfolk er ved at få øjnene op for, hvad Viborg rent faktisk kan tilbyde, imens der er festival, da festivalen i den grad er et besøg værd! Dette vil tiden vise! 2017-versionen var uden den mindste form for tvivl en virkelig god og fed oplevelse, som jeg vitterligt ville ønske, at flere havde taget del i.

 

Mærkater: , , , , , ,